1. Alle Job
  2. IT
  3. København
UDLØBET

Data Team

Special- eller chefkonsulent med ansvar for implementering af datastrategi i Socialforvaltningen

Fuldtid

Permanent

Bernstorffsgade 17, 1577 København V, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Ejendomme og Indkøb
ID: 2589439
|
Indrykket for 17 dage siden

Har du lyst til at arbejde med data i Københavns Kommunes socialforvaltning?
Vi er ambitiøse på datadagsordenen og vil gerne levere grundlæggende og relevante data til vores politikere, ledere og medarbejdere til brug for styring og prioritering i en kompleks hverdag. Vi står lige nu og mangler en profil, som kan binde vores leverancer sammen på tværs og hjælpe med at levere en sammenhængende service på dataområdet til hele Socialforvaltningen (SOF).

I SOF vil vi gerne være endnu bedre til at understøtte det komplekse socialfaglige arbejde med relevante og brugbare, tværgående data og analyser, som understøtter den politiske og styringsmæssige dagsorden. Vi har igangsat et ambitiøst arbejde med at sikre høj kvalitet og relevante fælles dataleverancer til forvaltningen. Vores datatilgang og -forståelse er bred, men med hovedfokus på de kvantitative data, som vi indsamler i vores sagsbehandlingssystemer.

Vi søger en ny special- eller chefkonsulent med forretningsforståelse til datateamet
Du vil få en vigtig rolle i kontorets opgave med at operationalisere og implementere den datastrategi SOF er ved at fastlægge. Du har erfaring med hele datakæden fra behovsafdækning, operationalisering og behandling til analyse og formidling. Du er stærk ift. datagovernance og kan omsætte forretningsønsker og styringsbehov til relevant dataunderstøttelse i samarbejde med vores BI-udviklere. Du vil indgå i et team af kollegaer, hvor nogle – ligesom dig – er forretningsorienterede og har flair for koordination og projektledelse, og andre er BI-udviklere, der står for det komplekse databehandlingsarbejde. Vi er påbegyndt en spændende, agil rejse, hvor vi har fastlagt agile roller og bruger scrum. Den fortsatte agile udvikling har vi stort fokus på, derfor må du også meget gerne kende til agile metoder. Som del af arbejdet med SOF’s datastrategi vil du få en vigtig rolle i at understøtte det tværgående samarbejde på tværs af SOF's forskellige fagfolk på dataområdet. Du vil også være med til at udvikle konkrete rapporter i Power BI til organisationens ledere og medarbejdere på forskellige niveauer.

I SOF arbejder vi med meget komplekse, sociale problemstillinger og behov i et højt tempo, hvor der ikke nødvendigvis er fokus på strukturerede data. Det er derfor væsentligt, at du kan styre processen med at omsætte og operationalisere ledernes konkrete videns- og styringsbehov til meningsfulde og letlæselige analyser og visualiseringer. Du skal derfor også kunne formidle data i et letforståeligt sprog, så data kan understøtte lederne nemt og hurtigt der, hvor de er.

Om dig
Vi lægger vægt på, at du:

  • har en relevant uddannelse på kandidatniveau og erfaring fra en politisk styret organisation
  • har erfaring med datakæden fra behovsafdækning, operationalisering og behandling til analyse og formidling, udvikling af datamodeller i samarbejde med udviklere og forretningen
  • kan tage ansvar for opgaver fra behov til leverance og er stærk til koordination, interessenthåndtering og ikke mindst har projektlederegenskaber
  • gerne har erfaring med Scrum og/eller arbejde ud fra agile principper og metoder
  • har erfaring med og interesse for Microsoft Power BI eller andre BI-værktøjer
  • tager naturligt ansvar og byder ind med idéer og perspektiver til den videre udvikling af dataområdet – måske tydeliggøre mere, at der er tale om et ansvar
  • har gode sociale færdigheder og evner at interagere og kommunikere med forskellige interessenter fra ledere til specialister

Om digitaliseringskontoret
Digitaliseringskontoret består af ca. 50 medarbejdere opdelt i fire teams, hvoraf det ene team er datateamet. Digitalisering har det overordnede ansvar for alle digitale anskaffelser, udvikling og implementering og drift af disse i SOF. I datateamet har vi bl.a. ansvaret for at gøre data fra vores centrale fagsystemer mere tilgængeligt for ledere og medarbejdere i organisationen. Der vil også være et tæt samarbejde med de øvrige teams i digitaliseringskontoret og med vores dygtige dataspecialister på tværs af forvaltningen. Digitalisering er centralt beliggende lige ved Hovedbanegården og Tivoli.

Vi tilbyder

  • et udfordrende og fagligt udviklende job i en politisk styret organisation med stor kompleksitet inden for et spændende og meningsfuldt fagområde
  • opgaver med ansvar og mulighed for at præge og sætte retning for brugen af data i SOF i praksis
  • et rart, inspirerende og kreativt arbejdsmiljø med engagerede og dygtige kollegaer og plads til nytænkning
  • store kontaktflader til fagområder, hvor der ydes højt specialiserede indsatser til københavnere med brug for støtte
  • gode mulig­heder for personlig og faglig udvikling

Om SOF generelt
SOF i Københavns Kommune er landets største socialforvaltning, og vores vigtigste opgave er at sikre et godt, meningsfuldt og værdigt liv for byens borgere med særlige behov, fx borgere med handicap, sindslidelser, hjemløseproblematikker eller udsatte børn og unge. SOF har over 200 arbejdspladser og omkring 7.000 medarbejdere.

Løn- og ansættelsesvilkår
Lønnen fastsættes i henhold til gældende overenskomst. For den rette kandidat er tale om ansættelse som special- eller chefkonsulent. Forventet start den 1. juli 2024 eller hurtigst muligt herefter.

Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte vicekontorchef Solveig Svendsen på 2960 3675.

Søg via linket senest onsdag den 15. maj 2024

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Chefkonsulent
København
Chefkonsulent
Hovedstaden
IT
København
IT
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Sundheds- og Ældreministeriet

    Teamleder (chefkonsulent) til Ledelsessekretariatet i Indenrigs- og Sundhedsministeriets Departement

    Fuldtid

    Slotsholmsgade 10, 1216 København K, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Øster Voldgade 10, 1350 København K, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Kampmannsgade 1, 1604 København V, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

    Fuldtid

    Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K, Danmark

    Indrykket for 22 dage siden

Søg efter andre job