1. Alle Job
  2. Elev og Trainee
  3. København
UDLØBET

Klima- og energiministeriets departement

Studentermedhjælpere til Center for HR og Jura i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets departement

Deltid

Tidsbegrænset

Holmens Kanal 20, 1060 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2608469
|
Indrykket for 30 dage siden
Har du lyst til at blive en del af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets departement, hvor du sammen med Center for HR og Jura er med til at understøtte mange spændende opgaver i samarbejde med kollegaer og ledere i hele departementet. Så er muligheden her nu, hvor Kontor for HR og jura søger tre studentermedhjælpere (én student til HR og to studenter til jura).

Jurakontoret:

Jurakontoret består af syv jurister og tre studentermedhjælpere og er ansvarlig for den juridiske betjening af minister, direktion og øvrige kontorer i departementet. Vi fungerer som ”internt advokatkontor” og rådgiver primært om ministeriets egen lovgivning, offentlighedsloven, forfatningsret, forvaltningsret, databeskyttelsesret og EU-ret.

Jurakontoret er med til at sikre, at ministeriets lovgivning og afgørelser har en høj kvalitet, og rådgiver om processen for udarbejdelse af love og bekendtgørelser. Kontoret varetager også Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets rolle som fast medlem af Juridisk Specialudvalg, der rådgiver regeringen om EU-retlige spørgsmål.

Vi har daglig bred kontaktflade til hele huset og til vores styrelser, og vi samarbejder med mange forskellige faggrupper.

Om jobbet i Jurakontoret

Du indgår i et tæt samarbejde med Jurakontorets jurister om de mange forskellige og komplekse juridiske arbejdsopgaver og får et indblik i det juridiske arbejde i en politisk styret organisation. Som studentermedhjælper i Jurakontoret får du hurtigt ansvar for egne sager, og får en grundig indsigt i arbejdet som jurist i et ministerium.

Dine arbejdsopgaver vil være varierede og bl.a. omfatte:

  • Sammen med kontorets studenter have selvstændigt ansvar for aktindsigter, der kører i såkaldt ”fast-track”,
  • konkret juridisk sagsbehandling, herunder udarbejdelse af udkast til afgørelser, særligt i ministeriets aktindsigts- og klagesager,
  • juridisk rådgivning og sparring om offentlig ret, klima- og energiret m.v.,
  • informationssøgning og udarbejdelse af udkast til notater,
  • udarbejdelse af interne vejledninger og undervisningsmateriale samt bistå ved afholdelse af kurser.
Om dig

Du er stud.jur. med et godt fagligt niveau og mindst 1½ år tilbage af studiet. Desuden lægger vi vægt på, at du:

  • har interesse for offentlig ret
  • arbejder systematisk, grundigt og løsningsorienteret
  • er serviceminded og indgår positivt og konstruktivt i samarbejdsrelationer
  • er ansvarsfuld, selvstændig og effektiv
  • kan kommunikere præcist og let forståeligt i skrift og tale
  • er en god kollega med godt humør.
HR-kontoret:

HR-kontoret består af ni medarbejdere, som løser en bred portefølje af forskellige HR-relaterede opgaver i Klima., Energi og Forsyningsministeriets departement. Vi administrerer løn, ferie og andre drift rettede opgaver sideløbende med en lang række andre HR-opgaver såsom rekruttering, trivselsprojekter, ledelsesinformation, afholdelse af personaledage og meget andet.

HR kontorets arbejde er i høj grad rettet ud mod ledere og direktionen i departementet, som vi understøtter i rekrutteringsprocesser, kompetence- og ledelsesudvikling, med HR-ledelsesinformation og spørgsmål af personalejuridiske karakter samt meget andet. Vi har derfor en bred kontaktflade i huset, og vi samarbejder med mange forskellige kollegaer i hele departementet og med vores HR-kolleger i styrelserne

Om jobbet i HR-teamet

I HR-teamet vil du komme til at understøtte flere forskellige korte og mere længerevarende opgaver. Du vil også komme til at få ansvar for dine egne løbende opgaver og forskellige mindre ad hoc projekter. Du skal gerne have lyst til at understøtte vores opgaver med din faglighed og kompetence, samtidig med at du også kan lide at løse opgaver af mere praktisk og rutinepræget art.

Dine opgaver varierer og der kan opstå ad hoc opgaver med kortere deadlines. Men en større del af dine opgaver, vil blandt andet omfatte:

  • at understøtte skriftlige produkter fx opsamling fra møder, seminarer mv.
  • at stå for dele af onboarding af nye medarbejdere i ministeriet fx at udsende velkomstmails, booke samtaler mv.
  • at stå for formidling af HR-posts på ministeriets intranet
  • at tilrettelægge større events i ministeriet herunder at udarbejde program, booke lokaler, forplejning mm.
  • at være medskriver på oplæg til direktionen vedrørende fx HR-ledelsesinformation eller afrapporteringer.
Om dig

Du læser cand. scient. pol., cand. soc eller lignende og har minimum 1½ år tilbage på studiet. Du har interesse for HR og organisationsudvikling og har lyst til at arbejde sammen med mange forskellige mennesker. Derudover må du gerne:

  • Have interesse for HR og organisationsudvikling
  • Have lyst til at arbejde med koordinering, formidling og understøttelse af HR-arbejdsgange
  • Være åben og have lyst til at kaste dig ud i nye opgaver
  • Være god til at strukturere din opgaver og levere effektivt og rettidigt
  • Være god i skrift og tale
  • Have en god talforståelse og gode talformidlingsevner
  • Være pragmatisk og have let ved at se løsninger
I Center for HR og Jura tilbyder vi

  • en særdeles spændende og varieret studentermedhjælperstilling i et politisk orienteret miljø med en bred interessekreds
  • at du bliver en del af ca. 20 dygtige studenter, som arbejder i ministeriets departement
  • et ministerområde præget af nytænkning, dygtighed og strategiske muligheder
  • et stærkt fokus på at flytte tingene på et højt fagligt og professionelt niveau
  • gode personlige udviklingsmuligheder og et godt socialt miljø
  • dygtige og ligefremme kolleger med drive og gåpåmod
  • god mulighed for at præge egne opgaver
  • gode muligheder for en stejl læringskurve
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har vi fokus på internationale og nationale karriereveje, og derfor kan en ansættelse hos os på sigt føre til andre stillinger i og uden for koncernen. Klima, energi og forsyning er områder med stor international bevågenhed. En stilling i ministeriet kan derfor være et første skridt i en international karriere som udsendt attaché for ministeriet ved danske ambassader eller som ansat ved andre internationale organisationer og agenturer.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat som timelønnet studentermedhjælper iht. overenskomst mellem HK og Finansministeriet. Din arbejdstid er ca. 15 timer pr. uge, som fastlægges fleksibelt under hensyn til dit studie.

Yderligere oplysninger

Hvis du er nysgerrig på at høre mere om HR-teamet kan du kontakte specialkonsulent Ann Aaen Jensen, 61 16 36 32 eller fuldmægtig Nina Ormstrup, 51 43 42 28.

Supplerende oplysninger til Jurakontoret kan fås ved henvendelse til chefjurist Nanna Alberti, 23 65 65 44 eller studenteransvarlig Andreas Oscar Arenfeldt, 21 81 02 31.

Ansøgning

Send din ansøgning, CV, kopi af karakterudskrifter og evt. andre bilag (pdf-format), så vi har det senest d. 5. juni og marker, om du søger job i HR eller Jura. Vi indkalder løbende til samtaler, så send gerne din ansøgning allerede i dag.

Stillingerne er til besættelse efter sommerferien 2024.

Ministeriet betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.






Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Studentermedhjælper
København
Studentermedhjælper
Hovedstaden
Jura og retsvæsen
København
Jura og retsvæsen
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Domstolsstyrelsen

    Juridisk studentermedhjælper til Procesbevillingsnævnet

    Deltid

    Store Kongensgade 1, 1264 København K, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Deltid

    Weidekampsgade 57, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Deltid

    Børsen 1A, 1217 København K, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Ørestads Boulevard 110, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Deltid

    Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

Søg efter andre job