1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Viborg

Region Midtjylland - Sterilcentralen

Kontorassistent med kompetencer inden for indkøb og lagerstyring, søges til Sterilcentralen i Operation og Intensiv på Regionshospitalet Viborg, Hospitalsenhed Midt.

Fuldtid

Permanent

Heibergs Alle 4, 8800 Viborg, Danmark

SE PÅ KORT
Region Midtjylland - Regionshuset Viborg
ID: 2610163
|
Indrykket for 15 dage siden

Vi søger administrativ medarbejder til vores Sterilcentrals kontor, har du lyst til at blive en del af vores hold, som arbejder både med daglig drift, samt udvikling og forandringer, så er det måske netop dig vi leder efter. Stillingen er på 37 timer ugentlig, mødetid vil hovedsageligt være fysisk fremmøde på alle hverdage i dagvagt. 

Om stillingen på kontoret i Sterilcentralen

Vi ønsker en imødekommende og serviceorienteret kollega, som bidrager til et velfungerende samarbejde med personalet i klinikken, på kontoret og ledelsen i afsnittet samt indkøbsafsnittet på hospitalet. Kontoret i Sterilcentralen består af et team på 3 sundhedsfaglige medarbejder, som man indgår i et tæt samarbejde med.

De daglige opgaver består fortrinsvis af indkøbsopgaver, herunder samarbejde med eksterne leverandører omkring spørgsmål relateret til indkøb, opfølgning af leverancer og restordrer. Der bestilles dagligt proteser til genopfyld af konsignationslagre, ligesom bestilling af lager- og skaffevarer via MRP-kørsler og RM Indkøbssystem håndteres på daglig basis. Hospitalsenhed Midt har samtidig en strategi om at simplificere varebestilling via brug af BRIK-systemet, og man er i den forbindelse ansvarlig for at initiere opret og annullering af brikker til scanning af disse varer.

Vi arbejder inden for rammerne sat af Region Midtjyllands udbuds- og Indkøbsaftaler, som går på tværs af alle regionens hospitaler. 

Der må forventes diverse ad-hoc opgaver som eksempelvis referatskrivning, afsendelse af ting til reparation, arbejde i RM Indkøb (tidl. ILM) med bl.a. lagerstyring, samt overvåge forbrug af lagervarer, så sortimentet tilpasses i forhold til de varer der ind- og udfases.

Man er ligeledes ansvarlig for at holde kontoret ved lige i form af bestillinger af kontorartikler og diverse forbrugsvarer samt holde vejledninger for egne opgaver opdateret. Da bæredygtighed er i fokus i Region Midtjylland, forsøger vi at indarbejde dette i vores hverdag. Der forventes en systematisk tilgang til ovenstående opgaver.

Vi værner om og arbejder med vores arbejdsmiljø, hvor vi vægter faglighed, ærlighed og humor højt. Vi arbejder med en lærende og udviklende kultur, hvor forandringer og innovation hilses velkommen. Vores primære opgave i Sterilcentralen er at genbehandle kirurgiske flergangsinstrumenter til operationsgangen og øvrige klinikker/afsnit, hvor alle Sterilcentralens forskellige funktioner bidrager til at patinterne får de bedst mulige forløb. Vi arbejder med kvalitetssikring, eksempelvis sporing, hygiejne, dataarbejde, forenkling mm.

Vi søger en kollega, som

  • har relevant faglig og uddannelsesmæssig baggrund. Du kan eksempelvis have en administrativ uddannelse, hvor du har erfaring med indkøb, økonomi og vareforsyning. Du kan også have en sundhedsfaglig baggrund med flair og erfaring med administrative opgaver. Varekendskab vil være en fordel. Indkøb og lagerstyring er centrale opgaver
  • har udprægede IT-kompetencer, særligt i forhold til at arbejde med integration mellem forskellige systemer – eksempelvis økonomisystem og indkøbssystem. Kendskab til SAP, service now og eventuel ØS er en fordel
  • har økonomisk forståelse og flair for at navigere og samarbejde bredt i en politisk ledet organisation
  • har erfaring med servicering/rådgivning via telefon
  • trives med travlhed, er resultatorienteret og i stand til at prioritere ressourcer og opgaver selvstændigt
  • trives med høje krav ift. både daglige opgaver, og ser forandringer som nye muligheder
  • er dygtig til at indgå i samarbejde med andre, og tør indgå i drøftelse om konkrete problemstillinger og sikre fælles forståelse
  • kan arbejde selvstændig
  • er analytisk og god til at formulere sig og har lyst til at formidle, både mundlig og skriftlig
  • er serviceminded, engageret, omhyggelig og har sans for detaljer
  • er åben og fleksibel mht. at påtage sig særlige opgaver/funktioner
  • er fremmødestabil.

Vi tilbyder

  • en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet, plads til grin, stor faglighed og engagement
  • at der er fokus på høj kvalitet, åbenhed og respekt for hinandens arbejde
  • stor indflydelse på egen arbejdstilrettelæggelse
  • dygtige, fleksible og engagerede kolleger
  • nye rammer og faciliteter.

Om afdelingen

Sterilcentralen er en del af Operation og Intensiv.

Sterilcentralen er langt i en større ombygning og modernisering, og fremstår ny og flot både ift. personalefaciliteter og produktion. Det indebærer en arbejdsplads i stor udvikling og ombygning, som indebærer forandringer, ombygning med nye lokaler, nye arbejdsgange, udvikling og implementering af nyt IT-system. Vi arbejder hen imod en centralisering af sterile engangs- og flergangsinstrumenter fra depoter på operationsgange, som skal understøtte det fremtidige sterile flow med case cart leverancer til operationer.

I Sterilcentralen er der nu 20 ansatte. Sterilcentralen har for nuværende åbent året rundt fra kl. 7.00-21.00 på hverdage, og kl. 08.00-15.30 i weekender og helligdage.

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her www.hospitalsenhedmidt.dk

Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår 

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til oversygeplejerske Karina Vestergaard Jensen på telefon 7844 5322, eller til Sterilcentralens kontor på 7844 5321

Din ansøgning

Din ansøgning indeholdende oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den. 4. juni 2024 

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 24, formentlig mandag den 10. juni 2024

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kontorassistent
Midtjylland
Kontorassistent
Viborg
Administrativ medarbejder
Midtjylland
Administrativ medarbejder
Viborg

Andre job der minder om dette

    Region Midtjylland - Regionshuset Viborg

    Region Midtjylland - Hjertesygdomme fælles

    En sjælden opslået stilling som økonomi medarbejder til Hjertesygdomme, Viborg, Silkeborg og Skive, Hospitalsenhed Midt, Viborg

    Deltid, Fuldtid

    Heibergs Alle 5A, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Efter en større hospitals-reorganisering i 2024 på HE Midt, hvor vi samler al kardiologi i samme afdeling, søger vi en administrativ medarbejder i fast stilling pr. 1. august 2024. Stillingen er på 30... Læs mere
    Region Midtjylland - Regionshuset Viborg

    Deltid

    Prinsens Alle 5, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Region Midtjylland - Regionshuset Viborg

    Fuldtid

    Tingvej 15A, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 24 dage siden

    Har du gode it-kompetencer, organisatorisk forståelse og finder du energi i at være i maskinrummet i en politisk ledet driftsorganisation? Så er det måske dig, vi søger til Sekretariatet i Ledelsessek... Læs mere
    Region Midtjylland - Regionshuset Viborg
Søg efter andre job