1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Viborg
UDLØBET

Ressourcepædagoger

Ressourcepædagoger søges til dagilbudsområdet i Viborg Kommune

Fuldtid

Permanent

Vævervej 10, 8800 Viborg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2609896
|
Indrykket for 33 dage siden
Til vores 4 dagtilbudsområder søger vi 7 ressourcepædagoger på 37 timer med ansættelse fra 1. august 2024.

Brænder du for at gøre en forskel for børns læring, trivsel, udvikling samt lige deltagelsesmuligheder i børnefællesskaberne, så har vi jobbet til dig!
I Viborg Kommune har vi på dagtilbudsområdet valgt at organiseres vores ressourcepædagoger ude decentralt i dagtilbudsområderne. På den måde understøttes vores dagtilbud helt tæt på opgaven af højt kvalificerede pædagoger. Vi søger derfor vi 7 dygtige ressourcepædagoger - er du en af dem?
Ressourcepædagogerne i decentrale stillinger i dagtilbudsområderne i Viborg Kommune skal varetage indsatser, der i et forpligtende samarbejde med det pædagogiske personale og ledelse, understøtter øget kvalitet af læringsmiljøer i institutionerne, samt understøtter og deltager i implementeringen af stærke børnefællesskaber med fokus på hele børnegruppens trivsel, udvikling og læring.
Som ressourcepædagog har du en afvekslende arbejdsdag, hvor du har opgaver fordelt i hele området. I enkelte tilfælde kan du også have opgaver på tværs af områderne. Du skal understøtte udviklingen af Foretrukken Praksis og stærke børnefællesskaber for alle børn i området i tæt samarbejde med områdeleder, børnehusledere og det pædagogiske personale.
Ressourceforløbene tager udgangspunkt i værdierne i De fire syn Børnesyn - Viborg Kommune vi har i Børn og Unge i Viborg Kommune, der er stærkt understøttet af den foretrukne praksis, vores fælles faglige ståsted og det pædagogiske grundlag fra den styrkede pædagogiske læreplan. Derudover vil den tilsynsrapporterne og dagtilbudsrapporterne fra Hjernen og Hjertet (TOPI) også bidrage med viden, der omsættes i ressourceforløbene.
Vores fire syn uddybes i vores fælles faglige ståsted, der består af en række styrebilleder, som beskriver vores foretrukne praksis:
  • Vi er optagede af konteksten og vores egne samt andres forforståelser i forståelsen af børns (mis)trivsel samt udfordringer med læring og sundhed
  • Vi udvikler på læringsmiljøet, når vi møder udfordringer. Det er læringsmiljøet, der skal tilpasse sig børnene og ikke omvendt
  • Vi arbejder på at ændre læringsmiljøet for hele børnegrupper/klasser fremfor at lave støttestrukturer til individer
  • Vi skaber variation i læringsmiljøerne, så forskellige børn på skift oplever at være i privilegerede positionerRessourceforløbene vil tage udgangspunkt i den obligatoriske dialog model og handleplan fra Den Tværfaglige Model.
Den Tværfaglige Model er stilladset for vores samarbejde, når vi i Børn & Unge i Viborg Kommune samarbejder på tværs af fagligheder omkring børn og unges trivsel, læring og udvikling. Stilladset udgør den nødvendige organisering og struktur for, at vi sammen kan yde en tidlig og effektiv indsats.
Ressourcepædagogerne arbejder derfor både med børn, læringsmiljøer, forældre og professionelle. Forløbene er planlagt i et samarbejde mellem ressourcepædagog, pædagog, børnehusleder og andre tværfaglige samarbejdspartnere, og tager altid udgangspunkt i det konkrete læringsmiljø, den konkrete kontekst og problemstilling.
Ressourcepædagogenes faglige bidrag i forløbene vil være forskellige og tilrettelægges med afsæt i det lokale behov. Det kan f.eks. være råd og vejledning, rollemodel i praksis (foran, ved siden af og bagved personalet), sampraksis, samt opkvalificering af personale igennem oplæg og lignede, i enkelte institutioner eller på tværs af institutioner. Der kan både være tale om længerevarende og intensive forløb i varighed og/eller omfang samt kortere vejledningsindsatser.

I Viborg Kommune er dagtilbudsområdet opdelt i fire geografiske områder
Områdeleder Vivi Vraa har område 1 er følgende børnehuse: Børnehusene Stoholm – Afd Rådhushaven. Børnehuset Hammershøj, Børnehuset Lupinmarken, Børnehuset Myretuen, Børnehuset Åkanden, Engelsborg Børnehus, Mønsted Børnehus, Vestbyens Børnehus, Ørum Børnehus - derudover er SDI Børnehaven Søløven og to selvejende institutioner Børnehuset Tommeliden og Børnehuset Digterparken.
Områdeleder Michael Larsen har område 2 er følgende børnehuse: Børnehuse Bulderby herunder Afd. Katholt, Børnehuset Prinsen, Børnehuset Rørsangervej, Børnehuset Søndergaard, Børnehuset Teglgården, Dalens Børnehuse, Løgstrup Børnehus, Skal Børnehuse Kærhuset - Afd Fredly og Special dagtilbud Nørrehus.
Områdeleder Rudi Horsager har område 3 er følgende børnehuse: Arnbjerg Børnehus, Børnehuset Kokholm, Børnehuset Møllehøj, Lyngens Børnehus, Møldrup Børnehus, Naturbørnehaven Hejlskovgård, Sødal Børnehus Afd. Rødding og Afd. Løvel, Tapdrup Børnehus og Børnehuset Unoden.
Områdeleder Anne-Mette Marlin har område 4 er følgende børnehuse: Bøgeskovens Børnehus, Børnehuset Egeskov& Skovbørnehaven Børnehuset Pilekvisten, Børnehuset Solstrålen, Børnehuset Trekløveren Afd. SoloMio Afd. Regnbuen, Naturbørnehuset Egeskoven og Rødkærsbro Børnehus.

Der er ledige ressourcepædagogstillinger i område 1,2 og 4. Du skal derfor gøre dig nogle overvejelser i forhold til, om du har præferencer til et bestemt område, men samtidig være opmærksom, du kan få opgaver der går på tværs af områderne.

Om dig:
Vi søger pædagoger med en bred almen og specialpædagogisk erfaring indenfor 0-6 års området – gerne med efteruddannelse indenfor special pædagogik, Marte Meo, NEST m.v. Det er en fordel, hvis du har erfaring med vejledning til dagtilbud og/eller familier.

Faglige kompetencer:
  • Du er en tydelig fagperson, som kan opstille fagligt klare mål og arbejde systematisk for at opnå dem – både selvstændigt og i et tæt og forpligtende samarbejde.
  • Du har viden om og erfaring med at arbejde med at skabe inkluderende sociale fællesskaber.
  • Du har en bred viden og erfaring med specialpædagogiske indsatser. (Ikke et krav men en fordel).
  • Du kan samarbejde tværfagligt og helhedsorienteret med mange samarbejdspartnere.
  • Du er fleksibel og trives med stor afveksling i arbejdet og med at have forskellige arbejdssteder i løbet af en uge.
  • Du har gode kommunikative kompetencer – såvel mundtlige og skriftlige.
  • Du er uddannet pædagog.

Personlige kompetencer:
  • Du besidder gode samarbejdsevner i forhold til kolleger og forældre i dagtilbuddet og andre tværfaglige samarbejdspartnere.
  • Du er en skarp formidler og inspirere til at gå nye veje på en anerkendende og imødekommende måde.
  • Du besidder gode relations- og refleksionskompetencer.
  • Du besidder en naturlig nysgerrighed, et positivt menneskesyn og arbejder ressourceorienteret.
  • Vi sætter stor pris på du har et godt humør, og bidrager til det positive arbejdsmiljø.

Vi tilbyder:
  • Et spændende og alsidigt job med en høj grad af selvstændighed i opgaveløsningen.
  • Fagligt netværk og sparring med områdets øvrige ressourcepædagoger.
  • 4 årlige temadage hvor alle kommunes ressourcepædagoger samles i fagligt netværk og kompetenceudvikling.
  • Et job hvor man både arbejder med børn, familier og læringsmiljøer i dagtilbuddet samt faciliterer processer sammen med pædagoger og børnehusledere.
  • Du bliver en del af ressourceteamet i området, som brænder for kerneopgaven og vægter en høj grad af faglighed.
  • En arbejdsplads som ser mangfoldighed som en ressource og en styrke. Vores institutioner bærer præg af diversitet.
  • En arbejdsplads hvor vi er gensidigt afhængige for at lykkes i fællesskab.
  • Da vi endnu er i en opstartsperiode med decentralisering af ressourcepædagogerne, har du mulighed for at præge arbejdsgangene lokalt i området, så vi sammen gør det, der giver bedst mening for vores fælles kerneopgave og videreudviklingen heraf.
Som ressourcepædagog refererer du direkte til områdelederen, og du bliver en del af et team på 6 ressourcepædagoger i området. Ressourcepædagogerne repræsenteres af en fælles AMR/TR.
Løn efter gældende overenskomst. Der ydes et ikke-pensionsgivende funktionstillæg på årligt kr. 15.400(31/3 2000). Funktionstillægget ydes for at indgå i forpligtende samarbejde med øvrige ressourcepædagoger og områdeleder omkring fordeling og udførelse af opgaver, såvel indenfor området som på tværs af områderne.

Det er en forudsætning for stillingen, at du har egen bil til rådighed, da arbejdet indebærer opgaver med transport på tværs af området

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 19. juni 2024.
Indstillingsudvalget er repræsenteret af områdeleder af det specialiserede, FTR, TR for ressourcepædagogerne og 2 børnehusledere

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Pædagog
Midtjylland
Pædagog
Viborg
Undervisning og pædagogik
Midtjylland
Undervisning og pædagogik
Viborg

Andre job der minder om dette

    Børnehuset Møllehøj

    Pædagog - vikariat til Børnehuset Møllehøj

    Fuldtid

    Ådalshøjen 2, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Ådalshøjen 2, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Deltid

    8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Fuldtid

    Guldblommevej 2, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Fuldtid

    Spættevej 2, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

Søg efter andre job