Handelsbetingelser for stillingsannoncering i Ofir Jobunivers
pr. 1. marts 2012
Ofir.dk ejes af Ofir A/S CVR nr. 25 16 55 27.
Ofir.dk ejes af Ofir A/S (herefter kaldet Ofir), CVR nr. 25 16 55 27. Ofir varetager salg og service af stillingsannoncer til Ofir Jobunivers, som består af Ofir.dk, af en lang række af Ofirs partneres websites og af annoncering i Søndagsavisen.
Alle handler mellem kunden og Ofir foretages i henhold til nedenstående handelsbetingelser og vilkår samt de generelle betingelser for brug af Ofir.dk. De til enhver tid gældende handelsbetingelser og generelle betingelser for de produkter, som Ofir tilbyder, ajourføres og er tilgængelige på:
Ofir.dk/arbejdsgiver/generellebetingelserFor køb af stillingsannoncer til indrykning i Søndagsavisen henvises foruden nærværende handelsebetingelser til de specifikke handelskonditioner gældende for annoncering i Søndagsavisen i relation til afsnittene: Indrykning/Placering/Formater, Reklamationer, Sikkerhedsstillelse, Informationsformidling, Tekniske oplysninger og Deadline.
Se Søndagsavisen handelskonditioner Stillingsannoncering
På Ofir.dk optages kun annoncer med tilbud om ledige stillinger. Alle stillingsannoncer skal overholde de lovmæssige regler, der er gældende for stillingsopslag.
Nægtelse af visning af stillingsannoncer
Ofir forbeholder sig ret til at nægte optagelse af stillingsannoncer på Ofir.dk, der strider mod gældende love og bestemmelser, eller mod hensynet til brugeren eller Ofir.dk’s interesse. Ofir påtager sig dog intet ansvar for visning af stillingsannoncer på Ofir.dk, der er i strid med lovgivningen.
Nægtelse af oprettelse af virksomhed som bruger på Ofir.dk
Ofir forbeholder sig ret til at nægte oprettelse af virksomheder, eller virksomheders jobmapper, der er i strid med gældende love og bestemmelser, eller mod hensynet til brugeren eller Ofir.dk’s interesser i øvrigt. Ofir påtager sig dog intet ansvar for jobmapper og/eller anmodninger, der strider mod lovgivningen.
Visningsdato/-placering
Visningsdatoer og placeringsønsker overholdes i videst mulig udstrækning. Alle stillingsannoncer på Ofir.dk vises i et fast programmeret design. Alle stillingsannoncer har en visningsperiode; for Grund | Jobannoncer er det op til 14 dage og for Profil | Jobannoncer op til 28 dage.
Ordrebekræftelse / kvittering
Der fremsendes en ordrebekræftelse til alle kunder via e-mail. Ordrebekræftelsen sendes til den e-mailadresse kunden har oplyst og indeholder annoncespecifikation, pris samt leveringsbetingelser. Det er også muligt at printe en kopi af kvitteringen og handelsbetingelserne direkte fra Ofir.dk.
Leveringsbetingelser
Er stillingsannoncen købt med kreditkort kan kunden forvente, at stillingsannoncen er online indenfor 2 timer. For betaling med kreditkort se under ”Betaling”.
For stillingsannoncer købt med faktura af godkendte kunder forpligter Ofir sig til at få de selvindtastede stillingsannoncer online først kommende hverdag senest 24 timer efter modtagelsen.
Ofir tager forbehold for forsinkelser grundet systemfejl.
Rekruttering via CV-databasen
Kunden forestår selv søgning i og anmodninger fra CV-databasen. Anmodninger kan ikke tilbagekaldes, og Ofir kan ikke gøres ansvarlig for fejlindtastning og anmodninger, der er foretaget af kunden selv.
En CV-indehavers identitet anses som frigivet, når CV-indehaveren selv via CV-databasen frigiver sin identitet på kundens opfordring.
Foretager Ofir opsætning af hhv. stillingsannonce og matchprofil til CV-søgning, får kunden online adgang til færdigt CV-matchresultat med CV-indehaveres CV’er, hvorfra kunden selv udvælger, hvem af CV-indehaverne der anmodes om at frigive sin identitet. Kontakten foregår direkte mellem kunden og CV-indehaveren.
Ofir indestår ikke for rigtigheden i CV-indehaverens data på Ofir.dk, ligesom at Ofir ikke kan drages til ansvar for, at frigivne identiteter ikke resulterer i en endelig rekruttering af kandidaten.
Priser og tilbud
Alle Ofir systemaftaler og Ofir Annonceringsaftaler indgås på baggrund af de til enhver tid gældende priser, som forefindes på Ofir.dk/arbejdsgiver. Alle tilbud er kun gældende ved kundens skriftlige accept inden 30 dage fra tilbuddets datering. Tilbud, der ikke accepteres senest 30 dage efter fremsendelsen, bortfalder.
Alle opgivne priser er i danske kroner og tillægges moms og eventuelle kommende skatter eller afgifter bestemt ved lov. Alle priser publiceret på Ofir.dk er underlagt nærværende handelsbetingelser. Ofir tager forbehold for eventuelle trykfejl og ændringer.
Køb af Ofir licensprodukter
Ofir licensprodukter kan købes samlet i pakker eller enkeltvis efter behov. Et køb af et Ofir licensprodukt er gældende, indtil det opsiges. Købet er dog gældende i minimum 12 måneder, se under ”En aftales løbetid og opsigelse”.
Køb af annonceringsprodukter i Ofir Jobunivers
Ofir annonceringsprodukter kan bestilles samlet som et forventet årligt forbrug eller købes enkeltvis efter behov.
Indgår kunden en samlet Ofir annonceringsaftale om køb af et forventet årligt forbrug af stillingsannoncer, står det kunden frit for til enhver tid at justere tidligere afgivne bestillinger på køb af annonceringsprodukter i både op eller nedadgående retning. Den senest afgivne bestilling er den gældende. Omsætningsrabatten justeres i overensstemmelse med de ændrede ønsker – både for de allerede foretagne køb og de fremtidige køb, se under ”Omsætningsrabat”.
Omsætningsrabat
Kunden, der har indgået en aftale med Ofir, er berettiget til en omsætningsrabat ved køb af annonceringsprodukter i Ofir Jobunivers. Omsætningsrabattens størrelse afhænger af de konkrete årlige køb, opgjort som en 12 måneders rullende bruttoomsætning for samtlige de køb, kunden foretager i Ofir Jobunivers inkl. køb af Ofir systemlicenser.
Indgår kunden en aftale om en samlet bestilling af Ofir annonceringsprodukter og Ofir systemlicenser, vil den omsætningsrabat som hele bestillingen berettiger til, blive fratrukket allerede ved det første køb.
Der gives ikke omsætningsrabat på køb af Ofir systemlicensprodukter.
Omsætningsrabatprocenten vil af Ofir blive justeret minimum halvårligt til at være i overensstemmelse med den faktiske bruttoomsætning på Ofir annonceringsprodukter og Ofir systemlicenser.
Såfremt kunden har indgået en Ofir annonceringsaftale, og den aktuelle bruttoomsætning på Ofir annonceringsprodukter og Ofir Systemlicenser viser sig at være mindre end det, tilsagnet udgjorde, og kunden derved har fået en større end berettiget rabat, vil Ofir efterfakturere den for meget givne rabat, og omsætningsrabatprocenten vil blive nedsat til den aktuelt forventede bruttoomsætning.
Skulle det omvendte imidlertid vise sig at være tilfældet, hvor kundens bruttoomsætning på Ofir annonceringsprodukter og Ofir systemlicenser er større end aftalt, og kunden derved er berettiget til en større rabat end den allerede givne, da vil kunden blive godskrevet den for lidt givne rabat, og omsætningsrabatprocenten vil blive sat op til den aktuelt forventede bruttoomsætning.
Den således justerbare omsætningsrabat vil kontinuerligt blive ydet på køb af Ofir annonceringsprodukter.
Betalingsbetingelser generelt
Alle virksomheder skal af hensyn til faktureringen godkendes af Ofir. Den normale kredittid er netto kontant 14 dage fra fakturadato. Nominerede reklame- og mediabureauer ydes en kredittid på løbende måned + 30 dage.
Fakturering af enkelte stillingsannoncer og tilvalgsprodukter sker ugen efter stillingsannoncens oprettelse.
Annoncer fra private og ikke moms-registrerede virksomheder skal forudbetales.
Ved overskridelse af forfaldsdatoen beregnes en rente på 1,5 % pr. påbegyndt måned til betalingen sker.
Betalingsbetingelser for Ofir systemer
Licensbeløbet faktureres forud for et år ad gangen (rullende 12 måneder), første gang senest 30 dage efter it-værktøjet er idriftsat hos kunden. Licensbetalingen forfalder i de følgende år til betaling 14 dage fra fakturadato. Betalte licenser refunderes ikke.
Betalingsbetingelser for Ofir annonceringsprodukter
Køb af Ofir annonceringsprodukter faktureres efter hvert køb med kredit på 14 dage fra fakturadato, med mindre kunden har indgået aftale om forudbetaling. Fakturabeløbene vil i så tilfælde blive fratrukket saldoen på det forudbetalte beløb. Se under ”Forudbetaling i forbindelse med Ofir annonceringsaftale”.
Forudbetaling i forbindelse med Ofir annonceringsaftale
Det er muligt for Kunden at indgå en aftale om forudbetaling af et beløb ud fra et estimeret årligt forventet forbrug. Et forudbetalt beløb kan frit anvendes til køb af annonceringsprodukter i Ofir Jobunivers, men ikke til betaling af fremtidige årslicenser, idet kunden ikke er berettiget til at foretage modregning i forhold til licensbeløbet eller tilbageholde nogen del af licensbeløbet.
Et ikke forbrugt forudbetalt beløb er gældende til beløbet er opbrugt eller aftalen opsiges/udløber. Forudbetalte beløb tilbagebetales ikke.
Ændres priser for annoncering i Ofir Jobunivers jf. Ofir.dk gælder samme betingelser som ved løbende betaling i relation til pris.
Betaling
Enhver form for online overførsel af penge til Ofir på Ofir.dk sker via en sikker forbindelse. Dette betyder, at oplysningerne sendes krypteret, hvilket kan genkendes på, at der i browserens statuslinje vises et ”lukket” låseikon. Ofirs underleverandør DIBS A/S har en indløsningsaftale med PBS, og det anvendte betalingssystem opfylder derfor meget strenge krav til sikkerheden. I betalingsmodulet indtastes betalingskortoplysninger, herunder kortnummer, navn på kortholder, udløbsdato og kontrolcifre. Frem til det tidspunkt, hvor betalingen er endeligt gennemført, er det muligt at afbryde betalingen.
Ved køb af annoncer online skal betaling ske i danske kroner (DKK).
Reklamationer
Reklamationer skal fremsættes senest fem dage efter stillingsannoncens første visningsdag. Regningsreklamationer skal fremsættes umiddelbart efter regningens modtagelse. Ofir er uden ansvar for tab kunden måtte lide som følge af trykfejl eller hørefejl. Fejl og mangler ved stillingsannoncen, som ikke skyldes kunden eller dennes reklamebureau, vil efter Ofirs skøn over den eventuelle værdiforringelse blive godskrevet forholdsmæssigt. En godskrivelse kan aldrig overstige det for stillingsannoncen fakturerede beløb.
Ofirs ansvar
Ofirs eventuelle erstatningsansvar for direkte eller indirekte tab er i alle situationer og uansat årsag til reklamationen begrænset til maksimalt at kunne udgøre et beløb, der svarer til det til kunden fakturerede beløb for det pågældende produkt eller den pågældende ydelse.
Ofirs rettigheder
Al visning af stillingsannoncer og al rekruttering via CV-databasen på Ofir.dk sker kun i henhold til Ofir.dk’s generelle vilkår.
Dette indebærer blandt andet, at Ofir betinger sig retten til at lagre alle informationer. Ofir forbeholder sig desuden ret til at ændre et bestilt annoncedesign, såfremt særlige tekniske forhold kræver det.
Ofir forbeholder sig alle immaterielle rettigheder, herunder ophavsretten, til alle stillingsannoncer, hvor Ofir har taget del i udformningen af stillingsannoncen.
En aftales start
En aftale træder i kraft ved begge partner underskrift og Ofirs modtagelse af aftalen.
Ofirs forpligtigelser i henhold til aftaletekst bortfalder dog, såfremt kunden ikke har returneret aftalen i underskrevet stand senest 30 dage fra udskriftdatoen angivet i aftalen. Se under ”Priser og tilbud”. Såfremt kunden indgår en aftale med samlet bestilling af Ofir annonceringsprodukter og Ofir systemlicenser træder denne i kraft ved kundens accept og Ofirs modtagelse af aftalen.
En aftales løbetid og opsigelse
En aftale er gældende indtil den opsiges skriftligt af en af parterne jf. det i pågældende aftale anførte varsel. Dog kan Ofir ikke opsige aftalen til et tidligere tidspunkt end, hvortil kunden har betalt for en ydelse, med mindre kunden misligholder aftalen.
Såfremt aftalen misligholdes af én af parterne, kan aftalen opsiges uden varsel. Misligholdes aftalen af kunden, forfalder evt. uforfalden udestående til øjeblikke betaling.
Ofir systemlicenser kan fra såvel kundens side, som Ofirs side opsiges efter 9 måneder til udgangen af en måned med 3 måneders varsel. Ofir refunderer ikke et eventuelt betalt licensbeløb, såfremt kunden opsiger aftalen til udløb på et tidspunkt, der ligger forud for afslutningen for den periode, hvortil kunden har betalt licens.
Ofir annonceringsaftale kan fra såvel kundens side, som Ofirs side opsiges med 14 dages varsel. Ofir refunderer ikke et eventuelt forudbetalt beløb ved en kundes egen opsigelse eller ved kundens eventuelle misligholdelse af aftalen. Kundens omsætningsrabat vil blive justeret ved en opsigelse i henhold til betingelserne for omsætningsrabat. Se under ”Omsætningsrabat”.
Lov og værneting
Enhver tvist som måtte opstå i forbindelse med aftaler mellem kunden og Ofir, herunder tvister vedrørende aftalers eksistens eller gyldighed, skal afgøres ved voldgift ved Voldgiftsinstituttet efter de af Voldgiftsinstituttet vedtagne og til enhver tid gældende regler.
Gyldighed
Disse betingelser er senest opdateret den 11. februar 2012 og erstatter alle tidligere gældende Handelsbetingelser. Disse betingelser er gældende indtil nye udsendes.
Se også de generelle betingelser for brug af Ofir.dk