/img/Customers/Denmark/Ofir/Ofir.dk/jobsearch/header_background.jpg

Jobformidler siden 1978

ANSÆTTELSESUDVALG

I nogle virksomheder er det påkrævet, at der ved rekruttering er et ansættelsesudvalg tilknyttet forløbet.

Et ansættelsesudvalg har til formål at yde støtte og hjælp til den person, der skal ansætte en medarbejder. Ansættelsesudvalget kan ikke ansætte, men ”kun” råde den ansættelsesansvarlige med hensyn til de forskellige kandidater.

Ansættelsesudvalget deltager i hele rekrutteringsprocessen lige fra udformningen af jobannoncen til selve ansættelsen, og processen er fuldstændig den samme som ved enhver anden rekruttering. I den forbindelse er det derfor vigtigt at have en tæt og disciplineret dialog under hele forløbet.

At have et ansættelsesudvalg tilknyttet en rekrutteringsproces har både fordele og ulemper.

  • Fordelen er, at der er flere til at bedømme de forskellige kandidater, og at beslutningsgrundlaget dermed er større.
  • Ulempen kan være, at jobinterviews bliver akavet og uoverskuelige, hvis ikke ansættelsesudvalget forinden har aftalt forløbet og de enkelte medlemmers rolle
Derudover er der et forholdsvis stort koordineringsarbejde. I den forbindelse tilrådes det, at ansættelsesudvalget udpeger en sekretær til at tage sig af alt det administrative – også i forhold til udvalget.

HUSK for øvrigt at det er meget vigtigt, at kandidaten, der indkaldes til samtaler, er informeret om at der er tilknyttet et ansættelsesudvalg. Der er forskel på at møde op til en jobsamtale, hvor man kun skal forholde sig til én, og så møde op til en større forsamling.

Under hele rekrutteringsprocessen er ansættelsesudvalget underlagt præcis de samme retningslinjer som ved alle andre rekrutteringer:

  • Tavshedspligt
  • Inhabilitet
  • Saglig Begrundelse i forbindelse med afslag
  • Partshøring
Et ansættelsesudvalg kan være en stor gevinst for en rekruttering, hvis I vel og mærke er i stand til, at bruge den tid der skal til for at udnytte de forskellige medlemmers kompetencer på en kvalificeret og nuanceret måde.
Indryk jobannonce

Kontakt kundecenter

Åbningstider
Mandag-torsdag: kl. 8.30-16.30
fredag: kl. 8.30-15.00