STILLINGSOPSLAG
Mange virksomheder kæmper med at få lavet et tydeligt nok stillingsopslag.
Mange virksomheder kæmper med at få lavet et tydeligt nok stillingsopslag. Problemet er ofte at stillingsopslaget ikke klart nok beskriver hvilke jobfunktioner der ligger i den pågældende stilling og heller ikke synliggør den virksomhed der søger en ny medarbejder. Konsekvensen er at alt for mange virksomheder modtager en masse ansøgninger, som slet ikke modsvarer den medarbejder virksomheden rent faktisk ønsker.
Når du går i gang med at udforme et stillingsopslag er det meget vigtigt at du gør dit forarbejde godt nok. Et kvalificeret stillingsopslag har flere formål f.eks:
- At finde den rigtige ansøger til stillingen
- Vær bevidst om hvem din målgruppe er – hvem skal tiltrækkes af stillingsopslaget?
- At sikre at ansøgere til stillingen, får en klar fornemmelse af den virksomhed der søger
- Signalér om der er tale om en uformel/formel virksomhed og vis igennem stillingsannoncen hvilke værdier der er vigtige for virksomheden.
- At sikre at stillingsopslaget tydeligt indikerer hvilke krav der stilles.
- Tilkendegiv tydeligt hvad der som maksimum kræves af en ny medarbejder og hvad der evt. er ønskeligt.
- At styrke virksomhedens image overfor ansøgere - egne medarbejdere (så de føler at de er ansat det ”rigtige” sted) - og andre interesserede.
- Vis at din virksomhed er værd at arbejde i – at I er attraktive og at jeres kunder er vigtige for jer.
Overordnet for alle 4 formål er sprogbruget. Generelt opereres der med 2 forskellige værdisæt for kvinder og mænd. Ord som resultat – rationel og logisk tilhører det mandlige værdisæt, mens lyttende – empatisk og samarbejde er kvinde værdibaseret. Derudover er det også vigtigt at være bevidst omkring at dit stillingsopslag kan virke passivt – igen igennem sprogbruget. Gør dit stillingsopslag aktivt ved at være personlig – brug den aktive form af udsagnsord, som tvinger dig til at bruge ord som du og vi.
Der er hjælp at hente, for som sagt kan det være svært og uoverskueligt at lave ”Det rigtige stillingsopslag til den rigtige medarbejder”. Ofir/Søndagsavisen har gjort det lidt lettere for dig idet du ved at gå ind på deres annonceside
www.ofir/arbejdsgiver kan lave et stillingsopslag og oprette en jobannonce direkte på deres site. Ved at bruge de ressourcer der er tilgængelige hér og i øvrigt også andre steder, kan du få kvalificeret hjælp og hermed få lavet et stillingsopslag, som tiltrækker dem du gerne ser ansat i din virksomhed. Tænk på at stillingsopslaget skal danne baggrund for at du får ansat netop den medarbejder som matcher dig og din virksomhed allerbedst.