SYGEFRAVÆR
Hvordan tackler du dine medarbejderes sygefravær og er du bevidst om konsekvenserne?
Ifølge Danmarks Statistik bliver sygefraværet på de danske arbejdspladser større og større. I 2009 lå sygefravær for offentlig ansatte på gennemsnitlig 12 dage om året, mens det for private lå på omkring 8 dage.
Alle mennesker kan blive syge og så længe der er tale om ”forståelig ” sygefravær som eksempelvis influenza behøver alarmklokkerne ikke at ringe hos ledelsen i en virksomhed.
Imidlertid eksisterer der en gråzone når det handler om længerevarende eller gentagen sygefravær. Her er der stadig en vis portion tabu omkring sygefravær. Ofte, viser det sig at sygefravær handler om helt andre ting end den opgivne grund. En af de største syndere med hensyn til sygefravær handler om arbejdsmiljø.
Er du opmærksom på følgende ting i forbindelse med arbejdsmiljø og sygefravær:
- Trivsel
- Stress
- Mobning og Konflikter
- Omgangstone og sprogbrug
Flere og flere virksomheder får øjnene op for hvor vigtigt det er at have en politik omkring sygefravær og om ansvaret for at virksomhedens medarbejdere trives. Det er lovpligtigt at afholde sygefraværssamtaler og regler for hvornår en sådan skal afholdes.
En god sygefraværssamtale defineres af:
- Skab rammerne
- Overhold aftalen - Sørg for at være uforstyrrede og overvej hvad der virker bedst i situationen.
- Vær velforberedt.
- Hvem har du foran dig og hvad ved du indtil nu om medarbejderens sygdom?
- Tal arbejde – ALDRIG sygdom
- Det er forbudt at spørge til selve sygdommen, så fokuser på muligheder. Spørg ind til hvad personen selv tænker om sin tilbagevenden.
- Tag ansvar
- Lyt - Vær positiv – fokuser på muligheder og på medarbejderens værdi for virksomheden. Når man er syg, har man ikke meget overskud, men er psykisk skrøbelig.
HUSK at en virksomheds bedste ressource er dens medarbejdere. Jo mere ansvar du tager med hensyn til deres trivsel – jo mindre sygefravær.