Hvordan søger jeg job på ofir.dk

Vi har opdateret Ofir.dk med en spændende jobsøgemaskine, der vil gøre det endnu hurtigere og nemmere for dig at finde nyt spændende job. Den nye jobsøgemaskine fungerer på mange måder ligesom Google. Det vil sige, at du alt efter søgeord vil få vist de stillingsannoncer, der er mest relevante for din søgning.

1. Søg job på Ofir.dk - tre veje til drømmejobbet

  1. Søg job via søgefelt placeret øverst på alle sider
  2. Søg job via forsidekategorier
  3. Søg job via kort

Søgemuligheder fra forsiden

A. Brug søgefelteter

Hvis du ved, hvad du leder efter, kan du bruge søgefeltet til at målrette din søgning i forhold til søgeord (fx jobtitel, kviknummer, firma, fritekst) og sted (by, region, postnummer).

Tip til anvendelse af feltet "Søgeord" og "Område"

  • Tip 1 - Ønsker du at søge på flere søgeord i "Søgeords" feltet eller flere geografiske områder i "Område" feltet, skal du huske at  skrive (") og (,) mellem de ønskede søgeord.

Søg med flere ord

  • Tip 2 - Autofuldførelse: Læg mærke til at jobsøgningen automatisk foreslår relevante ord for dig, så snart du påbegynder indtastning.
  • Tip 3 - Fraser: Hvis du ønsker at søge på en frase, så skal du anvende anførselstegn. fx. "juridisk fuldmægtig".
  • Tip 4 - Wildcard: Du kan anvende et ? i din søgning til at angive 1 uspecificeret tegn eller * til at angive 0 eller flere uspecificerede tegn. Det betyder, at en søgning på kle?nsmed* vil give resultater på både klejnsmed, klejnsmede, kleinsmed og klejnsmedlærling.
  • Tip 5 - Udeladelse af ord: Du kan anvende - til at udelade ord, du ikke ønsker skal indgå i din søgning. Det betyder, at en søgning på Sælger -trainee vil give resultater på alle stillingsannoncer, hvor sælger indgår og trainee er udeladt.

B. Brug kategorier

Vil du hellere gå på opdagelse, så start med at vælge den kategori fra forsiden, der passer bedst til dine ønsker og kvalifikationer. Herefter kan du bruge filtrene i venstre side til yderligere at præcisere din søgning. Husk, at du kan gemme en søgning som jobagent, så får du nye job sendt direkte på mail.

C. Brug kortsøgning

Du kan søge job via kortet på forsiden eller et af de andre faneblade. Vælg en af de 5 regioner, så får du vist de første 50 stillinger på kortet. Nu kan du zoome ind og ud for at se præcist, hvor de forskellige job er placeret. Hold musen over jobnålen, og læs detajler før du klikker dig videre. Husk - du kan altid præcisere søgningen yderligere ved at bruge de 6 filtre i menuen til venstre.

2. Præcisér din søgning

Uanset om du søger job via søgefeltet, forsidekategorier eller kort, så kan du altid præcisere din søgning yderligere i søgeresultatet. Dette gøres via de 6 filtre i menuen til venstre.

Søgefiltre

1. Søg i resultat

Med "Søg i resultat" kan du søge på søgeord i det specifikke søgeresultat. Dvs. hvis du har søgt på "Sælger" i "Hovedstaden" og modtaget 345 resultater, så kan præsicere søgningen yderligere ved at søge på "Provision" i filteret "Søg i resultat". Sådan kommer du tættest på det job, der lige præcis er noget for dig.  

2. Arbejdssted

Hvis du har foretaget en bred søgning fx via kategori eller lign., så kan du med filteret "Arbejdssted" indsnævre resultatet til de områder, hvor du kunne tænke dig at arbejde. 

3. Efter afstand

Som noget nyt, kan du nu angive, hvor du bor og tilføje hvor langt, du kunne tænke dig at køre til dit nye job. Så får du vist jobannoncer, der ligger indenfor din ønskede kørselsafstand.

4. Ansættelsesvilkår

Ønsker du at arbejde fuldtid, deltid, freelance, som trainee eller studiejob, så brug filteret "Ansættelsesvilkår". 

5. Arbejdsområde

Du kan vælge det arbejdsområde, du vil arbejde indenfor. Har du fx søgt på "Projektleder", så kunne det godt tænkes, at du vil præsicere til et specifikt arbejdsområde fx "IT" eller "Industri". 

6. Indrykket

Hvis du vil se de nyeste jobannoncer, så brug filteret "Indrykket" til at sortere på dag, uge, måned.

3. Gem din Jobagent

Når du er tilfreds med søgeresultatet, navngiver du din jobagent, tilføjer din e-mail adresse og trykker på "Tilmeld Jobagent" (Jobagenten findes øverst i søgeresultatet).

 Tilmeld en Jobagent

Når din jobagent er tilmeldt, modtager du en bekræftelses mail, der har til formål at bekræfte, at det er den rigtige mail, vi sender til. Herefter vil du få tilsendt en jobagent e-mail, når der er nye jobannoncer, der matcher de søgekriterier, du har gemt.

Mere information om jobagenter
Find Job - Klik jer! Spørgsmål til jobagenter

4. Gem din Jobannonce

Finder du en interessant annonce, som du gerne vil gemme, så kan du enten gemme den som PDF på din PC, eller gemme annoncen i "Mit Ofir".

For at gemme en annonce i "Mit Ofir" skal du have oprettet en profil og være logget på "Mit Ofir". Når du har gemt annoncen, vil du kunne genfinde den under "Mine jobannoncer" indtil de udløber.

Disse funktionaliteter er kun tilgængelig for de betalte annoncer på Ofir.dk.


Held og lykke med din jobsøgning!


Brug for hjælp?
Chat med en af vores
medarbejdere, der sidder
klar til at hjælpe dig.
Jobsøgning - kom godt i gang
Vær indstillet på, at jobsøgning er en proces, som kræver mange ressourcer, og derfor kan det være en stor hjælp, hvis du griber jobsøgningen struktureret an. 

 Find Job - Klik jer! Benyt vore jobsøgnings
tjekliste på Jobguiden