/img/Customers/Denmark/Ofir/Ofir.dk/jobsearch/header_background.jpg

Jobformidler siden 1978

10 gode råd til ansøgning


1. Forberedelse betaler sig

Inden du går i gang med at skrive ansøgningen, er det vigtigt, at du har været grundig med forberedelsen. Det er der flere gode grunde til. For det første giver det dig et kvalificeret beslutningsgrundlag for, om du vil søge stillingen eller ej. For det andet vil det være væsentligt lettere for dig at forholde dig konstruktivt og fremadrettet til stillingen og virksomheden. Læs om virksomheden, og tjek dit netværk eksempelvis via Ofir.dk’s LinkedIn applikation.

2. Tilpas dit sprog til modtageren, når du skriver din ansøgning

Din ansøgning skal naturligvis være velformuleret, og sproget og tonen må meget gerne svare til formen i stillingsannoncen - hvis den er uformel, bør din ansøgning også være det. Der er forskel på, om du søger job hos et reklamebureau eller i en offentlig administration. Sæt dig i læserens sted og tilpas dit sprog derefter.

3. Skriv ikke for langt

Fat dig i korthed. En ansøgning er sjældent meget mere end 1 side. Tænk på, at du ofte kommer til ligge i en bunke med mange ansøgninger, så arbejdsgiveren skal hurtigt kunne danne sig et overblik over, hvem du er.

4. Undgå standardansøgninger - gør din ansøgning personlig

Undgå standardansøgninger - de er lette at gennemskue for arbejdsgiveren og er ofte diskvalificerende, fordi de ikke reflekterer på arbejdsgiverens specifikke jobannonce og mangler personlighed. Giv ansøgningen dit personlige præg, så den skiller sig lidt ud fra stakken af ansøgninger. Dvs. vær tro mod din stil, både i sprog og form.

5. Sammenhold dine kvalifikationer i forhold til annoncens krav

Arbejdsgiveren vil vide, om du matcher de krav, de efterspørger. En god ansøgning forholder sig aktivt og konkret til de krav, der stilles, så konkretiser så meget som muligt. Vælger du at skrive om din uddannelse og dine studiejobs, skal du skrive, hvad de har gjort dig i stand til. Du skal ikke forvente, at arbejdsgiveren ved det. Oversæt dine kvalifikationer til et sprog, som arbejdsgiveren kan forstå. Undgå at gentage dit CV, men udvælg nøje 1 til 2 helt relevante erfaringer der responderer på annoncens krav.

6. Motiver din ansøgning

Begrund i din ansøgning, hvorfor du søger stillingen, hvad kan du tilbyde, og hvad er din vision for jobbet - arbejdsgiveren skal have indtryk af, at du brænder for stillingen, og at det lige netop er din arbejdskraft, der er brug for.

7. Vedlæg kun relevante bilag

Bilag er typisk dit CV samt dokumentation for de ting, du har skrevet om i ansøgningen og CV'et - fx eksamensbeviser, udtalelser eller jobbeskrivelser fra dine tidligere jobs. Der er stor forskel på, hvad de personaleansvarlige vil have af bilag. Af de fleste jobannoncer fremgår det, hvad der skal fremsendes af bilag og ofte er CV’et nok.

8. Lad andre gennemlæse din ansøgning

Få andre til at læse dine ansøgninger igennem og komme med konstruktiv input og forslag til, hvordan formuleringer og indhold kan forbedres. Få også andre til at læse korrektur, inden du sender den færdige ansøgning af sted, så du undgår stavefejl eller lignende.

9. Få inspiration

Hænger du lidt fast i forhold til at komme i gang med din ansøgning, kan du sagtens hente inspiration fra
andre personer eller andre ansøgninger. Få her eksempler på både opfordrede og uopfordrede ansøgninger.

10. Formalia skal være i orden

Sørg for at have formalia i orden, dvs. overhold ansøgningsfristen, husk rigtige adresser for afsender og modtager og husk dato.

Kilde: Aarhus universitets hjemmeside 

Skriv kort og præcist

Samtale

 

Bookmark and Share
Søg og udlej bolig og lejebolig: boligportal.dk • Læs nyheder fra søndagsavisen: sondagsavisen.dk • Læs reklamer fra min reklame: minreklame.dk
Mail, Chat & dating på Søndagsavisen • Find job board software: matchwork.com • Få dagens tilbud på: GodPris.nu • Find flyttemand: Henttilbud.dk • Find håndværker: Byggestart.dk