| Gode råd til dit CV |
- Gennemgå ofte dit CV, og lav gerne flere versioner. Husk, at opdatere det løbende, også selvom du er i arbejde. Man risikerer at glemme de erfaringer og resultater, som er berettiget på et CV.
- Husk sidetal - og evt. navn og adresse på hver side.
- Få andre til at læse dit CV igennem. Så undgår du de slåfejl, som man som regel selv ser sig blind på, og samtidig kan du få feedback på layout og indhold generelt.
- Hvis dit CV både skal bruges i printet version og på internettet, så husk at tilpasse det. Sender du dit CV online, så husk at sende det som en PDF. Dermed kan der ikke rettes i det, og samtidig undgår du røde steger under de ord, som word ikke genkender.
- Sender du dit CV online, kan du eksempelvis lave hyperlinks til steder, du har arbejdet eller referere til opgaver, du har udført.
- Søger du stillinger, der er slået op på engelsk, bør du også lave en udgave af dit CV på engelsk.
- Hvis du skriver IT-relaterede ansøgninger, så pas på med forkortelser og tekniksnak. Det er ikke nødvendigvis ingeniører og programmører, der læser dit CV.
- Undgå så vidt muligt at have perioder, hvor du hverken arbejder eller er studerende, da det giver "huller" i dit CV. Skulle det dog ske, at du for en periode er uden job eller under uddannelse, kan du evt. forsøge at ”fylde” tiden ud med kurser. Er det ikke muligt, kan du evt. skrive en kort forklaring ved perioden, så en fremtidig arbejdsgiver ikke skal gætte sig til årsagen.
- Hvis du har referencer, der kan stå inde for dig, din ansættelse og dine resultater, er det rigtig godt at enten at skive disse personer på dit CV eller skrive at det kan rekvireres. Enkelte steder ansætter de ikke uden at have taget referencer først.
- Vær ærlig.
|
Hvordan finder man den rette længde på sit CV?
Der er ingen regler for længden af et CV. Men man skal huske på, at det handler om at sælge sig selv på ganske få sekunder. Hvis du afleverer et 10 sider langt CV, er hele pointen væk, da det slet ikke er overskueligt. Samtidigt vil du gerne have alle dine kvalifikationer med. Du bør max. skrive et 3 sider langt CV.
Lav et enkelt og overskueligt CV
Det handler om at lave et gennemskueligt, let læseligt CV, der gerne fanger øjet uden at være alt for utraditionelt. Vær konsekvent med punktopstilling og brug ikke for stor en skrifttype – ikke over Arial pkt. 11.