/img/Customers/Denmark/Ofir/Ofir.dk/jobsearch/header_background.jpg

Målret dit CV


Et godt CV tager tid at lave

Ethvert CV bør nemlig udformes efter det job, du søger, og de specifikke kvalifikationskrav, som stilles. Sæt dig ind i arbejdsgiverens sted, og målret dit CV til hvert enkelt job. Ved at gennemgå nedenstående tips, kan du nemt og enkelt skræddersy dit CV, så det passer til den type stilling, du søger.

Skræddersy dit CV


Bruttoliste

Lav en bruttoliste. En bruttoliste er ganske enkelt en liste over alt, hvad du har lavet af CV-relevante ting gennem tiden – lige fra dit fritidsjob på det lokale bibliotek til din udstationering for den Internationale Brigade i Bosnien. Det er sikkert ikke relevant at have alting med på det endelige CV, men når du har en totalliste, behøver du ikke begynde forfra hver gang, du skal sende en ansøgning. Du kan altså have listen liggende elektronisk og klippe de punkter ud, der er relevante for den enkelte ansøgning


Fællestræk

Når du gennemgår din bruttoliste, er det muligt, at der er nogle mønstre i de ting, du har lavet. Har du eksempelvis studeret og arbejdet i udlandet, kan dette kategoriseres som ”International erfaring”. På den måde kan du kategorisere de fællestræk, som dit CV indeholder og understøtte dine kompetencer. 


Udvælgelse i henhold til jobannoncen

Når du er færdig med at kategorisere dine erfaringer, skal du til at udvælge, hvilke af disse kategorier, der er væsentlige for det job, du søger. I den forbindelse skal du tænke på at sælge dig selv så godt som muligt.


Endelig udformning

Hvordan dit CV bør se ud, afhænger af hvilken branche du søger indenfor. Søger du eksempelvis en stilling som pædagog, lægges der vægt på helt andre ting, end hvis du søger en stilling som Trade Manager hos Maersk. I forbindelse med selve opsætningen er den væsentligste pointe, at det skal være kortfattet og klart. Hvis en personaleansvarlig sidder med 200 ansøgninger, så skimmer vedkommende dem kun. Derfor er det yderst vigtigt, at du fremhæver det væsentligste kort og præcist på en struktureret vis.


Gode råd til dit CV

CV-struktur


Søg og udlej bolig og lejebolig: boligportal.dk • Læs nyheder fra søndagsavisen: sondagsavisen.dk • Læs reklamer fra min reklame: minreklame.dk
Mail, Chat & dating på Søndagsavisen • Find job board software: matchwork.com • Få dagens tilbud på: GodPris.nu