 | | | | | 2 sundhedsplejersker (1 fast stillling + 1 vikariat)
Vi har en sundhedsplejerske, der har valgt at gå på efterløn den 01. september 2010. Derfor søger vi hendes afløser. Du skal arbejde i område Vest, som er en del af Guldborgsund kommune, der ligger på Lolland. Områdekontoret er beliggende Rådhusgade 2, 4990 Sakskøbing.
Stillingen er på 32 timer med mulighed for fuld tid.
Samtidig har vi et vikariat på 32 timer til besættelse den 01. september i område Syd. Områdekontoret er beliggende Poul Martin Møllersvej 14, 4800 Nykøbing F.
Guldborgsund kommunes sundhedspleje består af 16 engagerede sundhedsplejersker og en teamleder. Vi er en kommune,hvor det tværfaglige samarbejde og tidlig indsats bliver vægtet højt. Sundhedsplejen er organisatorisk placeret under Opvækst & Velfærd.
Guldborgsund kommune er geografisk en stor kommune, der er ca. 63.000 indbyggere. Der bliver født ca. 550 børn om året. Kommunen er inddelt i tre områder med ca. 2000 skolebørn i hvert område.
Personlige kompetencer: - Du er uddannet sundhedsplejerske
- Har lyst til at medvirke til at yde en målrettet tværfaglig indsats til gavn for det enkelte barn og dets familie
- Er initiativrig, engageret, strukturereret, fleksibel og har sans for humor
- Kan arbejde i mindre teams og medvirke til at udvikle sundhedsplejen kontinuerligt
- Kan arbejde selvstændigt, og være i stand til at tilrettelægge din egen arbejdsdag indenfor de rammer serviceniveauet tillader
Vi kan tilbyde: - Engagerede og veluddannede kolleger
- En organisation i løbende udvikling
- Et godt arbejdsklima
- Elektronisk journal system
Løn og ansættelse: Stillingerne aflønnes efter gældende overenskomst og efter reglerne om Ny Løn
Ansættelse: Pr. 01. september 2010
Flere oplysninger: Du kan kontakte teamleder Anita Kofoed på telefon 25 18 00 43
Ansøgningsfrist: Torsdag den 22. juli Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 33.
Ansøgningen bedes mærket: BSK 77/10 med angivelse af om du søger den faste stilling eller vikariatet.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på "Send ansøgning" og vedhæft din ansøgning og dit CV. Har du ikke internetadgang, kan du sende din ansøgning til: Guldborgsund Kommune, Opvækst & Velfærd, Parkvej 37, 4800 Nykøbing F. |  |

| | | |