/img/Customers/Denmark/Ofir/Ofir.dk/jobsearch/header_background.jpg

Jobformidler siden 1978

Bemærk at denne jobannonce er udløbet!

Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Lærere til Engskovskolen - afd. Jernløse og Undløse

Engskovskolen

Lærerstillinger på Engskovskolen afdeling Jernløse og afd. Undløse

Lærerstillinger på Engskovskolen afdeling Jernløse og afd. Undløse

Om jobbet

Afd. Jernløse søger lærer med matematik, N/T og drengeidræt til indskolingen, lærer til dansk, engelsk og pigeidræt på mellemtrinnet samt lærere til fagene tysk, engelsk, matematik og naturfag. Sidstnævnte med fokus på overbygningen. En af stillingerne må påregnes som helårligt barselsvikariat, med mulighed for fastansættelse. Vi vil til stillingen på mellemtrinnet vægte læsevejlederuddannelse, alternativt interesse inden for læringsvejledning i læsning og mod på at påbegynde en læsevejleder uddannelse.

Afd. Undløse søger kompetencer indenfor matematik, engelsk, idræt, AKT. Tilknytningen må forventes at være både i indskoling og på mellemtrinet. Til alle stillinger ønskes ansøgere med linjefag eller tilsvarende kompetencer inden for de nævnte fag.

Vi forventer, at du:

  • er læreruddannet og faglig dygtig
  • kan danne gode relationer til elever og forældre
  • kan sætte rammer for klasseledelse og inklusion
  • har en anerkendende tilgang til arbejdet
  • er indstillet på et tæt samarbejde med kolleger og forældre
  • er omstillings- og udviklingsparat
  • kan se muligheder frem for begrænsninger
  • har humor og et positivt livssyn

Ser du det forpligtende teamsamarbejde og fælles forberedelse som en vej til at styrke fagligheden, arbejdsglæden og inklusion i folkeskolen, så er du måske vores nye kollega.

Om os

Vi kan tilbyde en skole i en (næsten) ny skolestruktur med 3 afdelinger hvoraf afd. Jernløse er skolens overbygningsskole og Undløse og Knabstrup er skoler med klasser fra 0. kl.-6. kl. Vi kan tilbyde en udfordrende og spændende arbejdsplads med gode muligheder for (og forventninger til) at du, som lærer medvirker konstruktivt til den fortsatte udvikling af Engskovskolen og dens afdelinger.

Vi er LP skole og har på alle afdelinger stort fokus på samarbejde mellem afdelinger og årgange. Vi tror på, at et større netværk for eleverne medvirker til at udvikle de personlige og sociale kompetencer. Vi har i vores tilgang til elever og forældre et konstant fokus på faglighed samt at alle vores indsatser er rettet mod de mål der er beskrevet i projekt fremtidens folkeskole i Holbæk.

Afdeling Undløse: Afd. Undløse skal med sin centrale placering markere sig som beboernes skole. Både for skolesøgende børn og de medborgere, der har brug for undervisnings- og fritidstilbud, samt opretholde et læringsmiljø, der er eksperimenterende og spørgende med aktiviteter, der træner eleverne i samarbejde og selvstændighed. Fagligheden er omdrejningspunktet for arbejdet på skolen. Skolens aktivitet skal have sit udspring i en faglighed, der bibringer børn og voksne øgede kundskaber. Afd. Undløse bestræber sig på, at holde tæt kontakt mellem hjemmene og skolen. 

De kommende år vil inklusion, LP, team samt fagsamarbejde være styrende for mange aktiviteter. Vi satser fra skoleåret 13-14 på implementering af digitale læremidler i alle klasser og fag. Engskovskolen tilbyder desuden 2 timer ekstra idræt i indskolingen og på mellemtrinnet bl.a. i samarbejde med læreruddannelsen. Engskovskolen er med i netværk omkring Ny Nordisk skole fra 2013 og skal i gang med at beskrive samarbejdsprojekter bl.a. med ungdomsuddannelserne i Holbæk. I SFOen vil der også være et særligt fokus på idræt og bevægelse, idet SFO´en er certificeret som idrætsinstitution.

Læs mere om Engskovskolen på skolens egen hjemmeside www.engskovskolen.skoleintra.dk/

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse og lønfastsættelse sker i henhold til gældende overenskomst.

Der indhentes børneattest ved ansættelse i Holbæk Kommune

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte daglig leder afd. Jernløse - Jannie Bækgaard på tlf. 72 36 76 41, daglig leder på afd. Undløse, Jens Spaanheden, på tlf. 72 36 74 80 eller skoleleder Bo Pedersen 72 36 51 43.

Akutjob

Der er tale om et akutjob. Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, hvis dagpengeret udløber inden for højst 13 uger i perioden fra den 1. oktober 2012 til den 1. april 2013 og senest ved udgangen af uge 26 i 2013, opfordres særligt til at søge jobbet.

Ansøgning

Ansøgningsfrist d. 15. maj kl. 12

Du søger stillingen ved at trykke på knappen "Søg stillingen" nedenfor. Her kan du også vedhæfte oplysninger om uddannelse, tidligere beskæftigelse og anbefalinger.   

BEMÆRK, at du skal give tilladelse til opbevaring af dine personlige oplysninger, før du kan søge om stillingen via hjemmesiden.   

Tekniske problemer med ansøgningen?   Ved tekniske problemer er der support på telefon 39 57 78 50 inden for normal kontortid. Ellers kan ansøgningen sendes på mail til anstek@holb.dk (skriv "Lærere til Engskovskolen - afd. Jernløse og Undløse" i emnefeltet). - men KUN hvis teknikken driller, tak.

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos ofir.dk
 
Praktisk information
Indrykningsdato
06-05-2013
Udløbsdato
15-05-2013
Job-ID
329503749
Jobbets adresse

Engskovskolen

Gl. Skovvej, Holbæk

4300Holbæk

Virksomhedens beliggenhed

Beregn rute-/rejseplan

Fra:
Til:
Om virksomheden

Andre job

Vartov børnehave og fritidshjem
København K
Lægerne Helga Lind Nielsen og Stine Printz
Ringsted
Rødovre Centrum scanningsklinik
Rødovre
Vestegnens Hundesalon
Glostrup
Jakon A/S
Ballerup
Søg og udlej bolig og lejebolig: boligportal.dk • Læs nyheder fra søndagsavisen: sondagsavisen.dk • Læs reklamer fra min reklame: minreklame.dk
Gratis, dansk email:Godmail.dk • Find job board software: matchwork.com • Få dagens tilbud på: GodPris.nu • Find flyttemand: Henttilbud.dk • Find håndværker: Byggestart.dk