1. Alle Job
  2. Human Resources
  3. Gentofte
UDLØBET

Center for HR og Uddannelse

Synes du beredskab og patientsikkerhed er en topprioritet? Så er det dig, vi mangler i vores team for beredskab og patientsikkerhed på Herlev og Gentofte Hospital

Fuldtid

Permanent

Regionsgården
ID: 2024274
|
Indrykket for 485 dage siden

Vi søger en ambitiøs beredskabskoordinator og risikomanager, der brænder for at arbejde med hospitalsberedskab og patientsikkerhed og vil være med at styrke disse gennem proaktivt arbejde.

Dine opgaver

Herlev og Gentofte Hospital er et af landets største akuthospitaler med mange forskellige specialer på 2 matrikler. Vi har et stort fokus på patientsikkerhed, beredskab, kvalitet og forbedringer, og har en klar ambition om hele tiden at blive endnu bedre til gavn for vores patienter og medarbejdere.

Du vil blive ansat som både beredskabskoordinator og risikomanager. Vi forventer, at du skal bruge halvdelen af din arbejdstid som beredskabskoordinator og halvdelen af din arbejdstid som risikomanager.   

Som beredskabskoordinator får du sammen med hospitalets 2 andre beredskabskoordinatorer (en læge og en sygeplejerske) et vigtigt ansvar for, at hospitalets beredskab er velbeskrevet, opdateret og efterlevet af organisationen, så hospitalet kan håndtere både planlagte og uforudsete hændelser. Opgaverne som beredskabskoordinator er alsidige og spænder bredt fra beredskabsplaner og -varsler, håndtering af hændelser, proaktivt beredskab, simulation og træning på hospitalet samt håndtering af planlagte nedetider i IT-systemerne og forberedelser ift. fx cyberangreb.

Som koordinator får du mange samarbejdsrelationer både inden for og uden for hospitalet, bl.a. Center for IT og Medicoteknologi, Center for Ejendomme, Center for Sundhed, kommuner og andre myndigheder. 

Du bliver også en del af hospitalets risikomanagerteam. Teamets hovedopgave er at støtte klinikerne i at implementere tiltag ud fra analyser af utilsigtede hændelser, udvikle læringskultur og vidensdele for at forebygge fejl og utilsigtede hændelser på hospitalet. Du vil arbejde proaktivt med data, hvor fx data fra den nationale patientsikkerhedsdatabase anvendes til at belyse udviklingen i arbejdet med at forbedre patientsikkerhed og begrænse risici, være tovholder på tilsynsbesøg fra Styrelsen for Patientsikkerhed og deltage i regionale arbejdsgrupper og netværk.

De daglige arbejdsopgaver er en bred vifte af både drifts- og udviklingsopgaver. Funktionen som risikomanager og beredskabskoordinator, er en støttefunktion til de kliniske afdelinger og hospitalets direktion, og foregår i tæt samarbejde med afdelingsledelser og afdelingernes patientsikkerhedskoordinatorer. Derudover har vi i risikomanagerteamet tæt samarbejde med kolleger på de øvrige hospitaler, i primærsektor og i Center for Sundhed. 

Din profil

Vi forestiller os, at du

  • har erfaring med eller interesse for beredskabsområdet og patientsikkerhed
  • har en sundhedsfaglig baggrund med relevant videreuddannelse 
  • har viden om og erfaring med udviklingsarbejde i forhold til kvalitet og patientsikkerhed
  • har erfaring som facilitator og interesse for at arbejde med mange interessenter
  • har erfaring med implementeringsopgaver
  • har erfaring med og interesse for at arbejde med data

For at trives i jobbet er det vigtigt, at du:

  • arbejder struktureret, resultatorienteret og grundigt
  • trives med mange skiftende samarbejdspartnere og kontakter
  • er en dygtig facilitator, der evner at skabe fælles løsninger på tværs af faglighed og sektorer
  • kan tænke analytisk, skabe og bevare overblikket og overholde deadlines
  • er en god formidler, både på skrift og i tale
  • er dynamisk og har gennemslagskraft
  • er en teamplayer og samtidig trives med at løse opgaver selvstændigt

Hvem er vi?

Herlev og Gentofte Hospital er et af Danmarks største akuthospitaler og et af de nationale kræftcentre. Hospitalet dækker adskillige store specialer, har flere højtspecialiserede funktioner og repræsenterer et forskningsmiljø på internationalt niveau. Vi er ca. 6.300 medarbejdere med et årligt budget på ca. 4,9 mia. kr. 
Du vil blive tilknyttet Enhed for Kvalitet i Afdelingen Klinisk Kvalitet og Patientforløb, som er placeret på Gentofte Hospital og består af to enheder med i alt 20 medarbejdere: Enhed for Kvalitet og Enhed for Sundhedsplatformen og Digitalisering. Enhed for Kvalitet arbejder med det tværsektorielle samarbejde, patientsikkerhed, beredskab, kvalitets- og forbedringsarbejde samt patient- og pårørendeinddragelse. 

Vi tilbyder en spændende stilling på en arbejdsplads præget af faglig stolthed og mod på forbedring. Sammen med hospitalets øvrige stabe og kliniske afdelinger samt regionens andre hospitaler og centre, arbejder vi målrettet på, at vores patienter og medarbejdere føler sig Godt Behandlet.

Enhed for Kvalitet er en enhed med engagerede medarbejdere, og vi sætter pris på et uformelt og konstruktivt arbejdsklima. 

Arbejdstid, vilkår og ansøgningsfrist

Stillingen er på fuld tid med opstart den 1. februar 2023 eller tidligere. Vi har flekstid og mulighed for hjemmearbejde. 

Vi har kontorer på Gentofte Hospital, Gentofte Hospitalsvej 1, 2900 Hellerup. Der vil dog være mødeaktivitet på Herlev Hospital. 

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og CV senest torsdag den 8. december 2022.

Ansættelsessamtaler holdes onsdag den 14. og fredag den 16. december 2022. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, dog senest den 1. marts 2023.    

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte stabschef Lasse Nørgaard på telefon 27 63 67 77 eller risikomanager/beredskabskoordinator Jesper Foverskov Pretsch på telefon 38 67 71 79.
 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Beredskabsmedarbejder
Gentofte
Beredskabsmedarbejder
Hovedstaden
Koordinator
Gentofte
Koordinator
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Herlev Hospital

    Bliv sygeplejerske-vikar i Assistancen på Herlev og Gentofte Hospital

    Fuldtid

    Kildegårdsvej 28, 2900 Hellerup, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Deltid

    Gentofte Hospitalsvej 1, 2900 Hellerup, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

Søg efter andre job