/img/Customers/Denmark/Ofir/Ofir.dk/jobsearch/header_background.jpg

Jobformidler siden 1978

Bemærk at denne jobannonce er udløbet!

Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Udbetaling Danmark

Kunderådgiver i Haderslev

Udbetaling Danmark

 - styr på hverdagen

Vil du have et job, hvor din indsats er til gavn for hele samfundet? Et job, hvor arbejdsglæde og synlig ledelse ikke er tomme ord? Et job i en virksomhed, der flere gange er blevet kåret til Danmarks bedste arbejdsplads? Så har du muligheden nu. Som kunderådgiver i ATP's nybyggede Udbetaling Danmark-center i Haderslev indgår du i en sektion med 20-25 kolleger. Sammen foretager I sagsbehandling og håndterer telefoniske og elektroniske henvendelser fra borgerne.

Svar og vejledning til borgerne, når de ringer eller mailer

Den 1. oktober 2012 åbner vores nyopførte center i Haderslev, som skal udføre opgaver inden for sagsområderne familieydelser, barselsdagpenge, pension og boligstøtte. Som kunderådgiver sikrer du, at borgerne får de rette ydelser, og du hjælper med klare og præcise svar, når borgere ringer eller mailer med spørgsmål.

Vi fokuserer på enkelhed og effektivitet. Dermed får du mulighed for at koncentrere dig om dine opgaver. Samtidig er flekstid og afveksling i opgaverne med til at sikre arbejdsglæde og en god balance mellem arbejdsliv og privatliv. Det kalder vi styr på hverdagen.

Erfaring med direkte kundedialog
Du har sandsynligvis en uddannelse med en vis vægt på administration, og du er god til at planlægge og prioritere din tid. Det er en fordel, hvis du har prøvet at arbejde med rådgivning og vejledning af kunder/brugere via telefon og it-systemer. Du kan for eksempel have erfaring fra kontor, bank, offentlig institution, et forsikringsselskab eller lignende. Du kan hurtigt sætte dig ind i nye systemer og processer. Den direkte kundekontakt passer dig fint, og du har overskud til at sende et smil gennem telefonen også når du taler med en borger, der gerne vil have det forklaret en ekstra gang. Derudover er det vigtigt, at du kan lide at have mange opgaver i gang på samme tid.

Vi gør dig klar
Vi sørger for, at du kender lovgivning og retningslinjer for sagsområdet, så du kan begynde arbejdet som kunderådgiver allerede fra starten, når vi overtager opgaverne. Du får en grundig oplæring gennem et omfattende, skræddersyet uddannelsesforløb, som alle nye kunderådgivere gennemgår i den første måned af ansættelsen.

Ansøgning

Vi overtager opgaverne i tre etaper, og hvis du søger senest den 30. april, er du med i alle tre ansættelsesrunder. Ansættelsesdato for nye medarbejdere er 1. september, 1. november 2012 og 1. februar 2013.

Du søger online via vores hjemmeside atp.dk/job. Her kan du også læse meget mere om jobbet, Udbetaling Danmark og arbejdspladsen ATP. Konsulentvirksomheden Mercuri Urval vil medvirke i ansættelsesforløbet.

ATP driver den nye myndighed Udbetaling Danmark, der overtager udbetalingen af en række offentlige ydelser i løbet af 2012/13. Ved stadigt fokus på enkelhed og effektivitet er vi med til at sikre økonomisk tryghed for to millioner borgere og store besparelser for samfundet. Samtidig ønsker vi at give vores medarbejdere et tilfredsstillende arbejdsliv i løbende udvikling.

 

Udfyld ansøgning

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos ofir.dk
 
Praktisk information
Indrykningsdato
02-04-2012
Udløbsdato
30-04-2012
Job-ID
329463785
Virksomhedens beliggenhed

Beregn rute-/rejseplan

Fra:
Til:
Om virksomheden
Søg og udlej bolig og lejebolig: boligportal.dk • Læs nyheder fra søndagsavisen: sondagsavisen.dk • Læs reklamer fra min reklame: minreklame.dk
Mail, Chat & dating på Søndagsavisen • Find job board software: matchwork.com • Få dagens tilbud på: GodPris.nu • Find flyttemand: Henttilbud.dk • Find håndværker: Byggestart.dk