Vi er en virksomhed med stort potentiale inden for kursus- og netværksmarkedet. Vi søger en person med forretningsmæssig talent, som kan medvirke til, at udvikle vores virksomhed inden for både kurser og netværk. Vi har gennem de seneste 10 år haft ca. 70.000 deltagende kursister. Som nyt forretningsområde er vi i år påbegyndt etablering af formelle netværk/erfagrupper.
Vi har domicil i Nordsjælland med 5 ansatte i selve kursus- og netværksadministrationen. Hertil kommer ca. 30 eksterne instruktører og undervisere som ”ansættes” på konsulentaftaler.
Vores kursus- og netværksaktiviter ligger inden for økonomi- og personaleområdet. Vores kurser afholdes typisk som én-dages arrangementer. Vores netværksaktiviteter består i at etablere erfagrupper med fagligt homogene erhvervsaktive personer – fra både den private og offentlig sektor.
Opgaverne:
Med reference til selskabets direktør (og indehaver) får du ansvaret for udvikling og salg af kurser og etablering af nye netværk. Dette arbejde sker i samarbejde med selskabets direktør.
Din baggrund:
For at kunne varetage disse opgaver er det nødvendigt, at du gennem din hidtidige erhvervskarriere, har etableret et netværk, som du vil kunne trække på.
Der kan være tale om instruktører/undervisere fra uddannelsesinstitutioner, erhvervsvirksomheder, brancheorganisationer, advokat- og revisionsvirksomheder mv.
Det er vigtigt at, du har en udpræget kreativ sans, dvs. evnen til at tænke i andre/nye veje på et marked hvor konkurrencen er benhård.
Det er særdeles vigtigt, at du besidder stor kommunikationsevne – ikke mindst evnen til i korthed, at få dit budskab fortalt – og solgt.
Du har selv en videregående uddannelse og mange års erhvervserfaring.
Du er velkommen til at kontakter Per Hoffmann (direktør) for at få yderligere oplysninger om stillingen.
Med venlig hilsen
Økonomi & Personale A/S
Per Hoffmann
ph@OPkurser.dk
Telefon: 70 270026 / 28 250026