Mere end 4.300 medarbejdere er i dag med til at holde gang i hjulene i Varde Kommune, og vi vil gerne være endnu flere.
Varde Kommune er en attraktiv arbejdsplads, og vi betragter medarbejderne som vores vigtigste ressource. Vi lægger derfor stor vægt på at tilbyde et godt arbejdsmiljø og at give plads til, at den enkelte medarbejder kan udvikle sig.
I Varde Kommune er der gode muligheder for faglig udfordring og medindflydelse. Vi er en rummelig arbejdsplads, der ser forskellighed
i holdninger, baggrunde og livserfaringer
som en dynamisk kraft, der tilfører arbejdspladsen styrke og bredde.
Sammen gør vi Varde Kommune til et godt sted at bo, leve og arbejde.
Om Varde Kommune:
Varde Kommune er med sine 1256 kvadratkilometer landets arealmæssigt femtestørste kommune. Kommunen har godt 50.000 borgere, der fordeler sig geografisk i centerbyen Varde, seks mindre byer samt en række landsbyer og landområder.