1. Alle Job
  2. Ingeniør og naturvidenskab
  3. København
UDLØBET

Energistyrelsen

2 generalister til internationalt energisamarbejde

Fuldtid

Permanent

Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2550733
|
Indrykket for 39 dage siden
Er du drevet af grøn omstilling og internationalt samarbejde, og vil du bidrage til at sætte danske erfaringer inden for grøn omstilling af energisektoren i spil?

Så har du her mulighed for at deltage i et unikt arbejde, hvor Energistyrelsen samarbejder med nogle af verdens største CO2-udledere og bidrager til deres grønne omstilling.

Velkommen til Global Rådgivning

I Center for Global Rådgivning er vi 100 gode kolleger. Du vil blive indplaceret i 1-2 specifikke landeteams og derudover vil du blive del af en stærk tværgående faggruppe på 12 dygtige kolleger.
Energistyrelsens Center for Global Rådgivning skubber på den globale grønne omstilling gennem tæt samarbejde med 25 lande. Centralt for indsatsen er årtiers succesfuld erfaring med grøn omstilling af energisektoren i Danmark. Danmark udleder kun 0,1 procent af de globale drivhusgasser. Derfor kan vores nationale klimaindsats ikke stå alene, hvis vi skal gøre en forskel.

Arbejdet i Global Rådgivning bidrager til at accelerere den globale grønne omstilling, og indsatsen er prioriteret som en del af Klimaloven.

Du kan læse mere om vores partnerlande her: https://ens.dk/ansvarsomraader/global-raadgivning

Godt humør og samarbejde er vigtigt – også i en hverdag, hvor tempoet er højt. Vi har det godt sammen socialt og der er mulighed for at deltage i fredagsbarer og øvrige sociale og faglige arrangementer med resten af enheden og styrelsen. Der er mulighed for at arbejde hjemme i et vist omfang, og vi har god fleksibilitet i forhold til arbejdstid.

Om jobbet Der er stor efterspørgsel efter Danmarks globale energisamarbejder, og vi søger derfor 2 generalister til at understøtte samarbejdsprogrammerne med Mexico, Egypten og Indonesien.

Gennem landesamarbejdet yder vi energifaglig rådgivning og kapacitetsopbygning af de lokale myndigheder, og jobbet vil fokusere på at understøtte dette arbejde og sikre en politisk kobling af det tekniske myndighedssamarbejde.

Energistyrelsens landeteams er sammensat af kollegaer, der på hver deres felt er dybt specialiserede inden for forskellige dele af energisystemet. Din rolle bliver at understøtte relevante teams og teamledere inden for en bred portefølje såsom:

  • Udarbejdelse af skriftligt materiale såsom taler og direktionssager, ofte på engelsk
  • Bygge bro mellem det tekniske og politiske niveau inden for især vedvarende energi og bidrage med viden om de regulatoriske rammer bag den danske omstilling.
  • Bidrage til gennemførsel af møder og andre arrangementer både i partnerlandene og ved partnerbesøg i Danmark. Der vil således være rejseaktivitet forbundet med jobbet.
  • Udarbejdelse af projektrapportering, fx ved at bidrage til såkaldte mid-term reviews af programmerne
  • Økonomistyring af programmet og opfølgning på aktiviteter og fremdrift
  • Hjælp og/eller koordinering til udarbejdelse af diverse programdokumenter, arbejdsplaner (missions)rapporter samt indberetninger.
  • Bidrage til udarbejdelse af pressemeddelelser, effektnarrativer, kernefortælling mv . i tæt samarbejde med kommunikationsteamet
Om dig Der kan være flere veje til succes i denne stilling, men forståelse for embedsmandsarbejdet er en grundsten. Vi forestiller os, at du har nogle års relevant erfaring, for eksempel inden for energisektoren eller centraladministrationen.

Såfremt du har opbygget relevant erfaring og den rette profil gennem praktikophold eller lignende, kan nyuddannede også komme i betragtning.

Vi vil ved udvælgelse af kandidater lægge særligt vægt på:

  • Stærke formidlingsevner i skrift og tale på både dansk og engelsk
  • Viden om grøn omstilling af energisektoren
  • Evne til at omsætte teknisk information til kommunikerbare budskaber
  • Praktisk erfaring inden for projekt-koordinering inkl. økonomistyring, rapportering og evaluering
  • En fleksibel og proaktiv tilgang til arbejdsopgaver
  • Et internationalt mind-set og stor kulturel forståelse
  • Erfaring med udviklingspolitik og/eller myndighedssamarbejde
Derudover skal du kunne lide at arbejde i en politisk styret organisation, hvor de politiske vinde holder sejlene i gang.

Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning sker i henhold til den relevante overenskomst for akademikere i staten som fuldmægtig med rådighedsforpligtelse. Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til Souschef Simon Fløe Nielsen tlf. +45 33955802 eller på mail [email protected].

Energistyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søgestillingen.

Ansøgning Der ansøges via www.ens/job. Benyt funktionen ”Søg stillingen” på stillingsopslaget. Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis inkl. karakteroversigt og eventuelle øvrige bilag skal være os i hænde senest onsdag den 4. april 2024. Samtaler afholdes i uge 15.

Tiltrædelse forventes senest pr. 1. juni 2024 eller efter nærmere aftale.

Kandidater til stillingen skal være indstillet på at udarbejde en case i forbindelse med rekrutteringsforløbet.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Økonom
København
Økonom
Hovedstaden
Kontor og administration
København
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Udenrigsministeriet

    Udenrigsministeriet søger en sektorekspert til fødevarer, landbrug og fiskeri til den danske ambassade i Kuala Lumpur

    Fuldtid

    Asiatisk Plads 2, 1402 København K, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Strandgade 29, 1401 København K, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Kay Fiskers Plads 10, 2300 København, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Fuldtid

    Frederiksholms Kanal 21, 1220 København K, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

Søg efter andre job