1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Rudersdal
UDLØBET

Rudersdal Kommune

Afdelingsleder

Fuldtid

Permanent

Teglporten 11, 3460 Birkerød, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2601870
|
Indrykket for 176 dage siden

Vi søger en ergo- eller fysioterapeut til nyoprettet stilling som afdelingsleder

Kan du sætte retning, skabe tæt følgeskab i forandringsprocesser og har du lyst til at stå i spidsen for udviklingen af en fagligt kompetent personalegruppe - så søg denne attraktive stilling som afdelingsleder for ambulant genoptræning og forebyggelse i Rudersdal Kommune.

Om jobbet

Vi søger en terapeutfaglig afdelingsleder, som vil få en central rolle i at gå forrest og skabe fælles retning for genoptræningsområdet på tværs af matrikler.

Ambulant genoptræning og forebyggelse er organisatorisk placeret i Center for Sundhed og Træning (CFST), og foregår primært på matriklerne Teglporten i Birkerød og Skovbrynet i Holte. Efter en lang årrække med kontinuitet i organiseringen og en støt udvikling i opgaveløsningen, har vi nu valgt at ændre i strukturerne for derved at understøtte udviklingen på området.

Vi samler derfor medarbejderne på Teglporten og Skovbrynet under en fælles afdelingsleder, og du vil stå i spidsen for at skabe sammenhængskraft og fælles kultur på tværs af matriklerne.

Overordnet for både genoptrænings- og forebyggelsesområdet gælder, at vi står overfor et arbejde med at nytænke vores opgaveløsning, hvor kernebegreberne er differentiering i tilbud og fokus på, hvordan og hvor vi kan anvende velfærdsteknologi.

Som afdelingsleder for ambulant genoptræning og forebyggelse bliver din opgave derfor i tæt samarbejde med medarbejderne og vores nyansatte udviklingsterapeut at realisere denne nytænkning og udvikling af områderne, med et kontinuerligt fokus på at sikre vores høje kvalitet i tilbuddene.

Du vil få personaleledelsen af en engageret og fagligt kompetent personalegruppe, som er vant til at arbejde selvstændigt og bidrager aktivt til den kontinuerlige kvalitetssikring og -udvikling af deres arbejdsområder. Den ambulante genoptræning og forebyggelse har i alt 24 medarbejdere, og består af flere forskellige faggrupper, hvor hovedparten er fysioterapeuter, ergoterapeuter og sundhedsrådgivere. På begge matrikler er der en gruppekoordinator, som bistår med at sikre den daglige driftsledelse.

Som afdelingsleder får du mange eksterne samarbejdsflader. Du har bl.a. en vigtig opgave i at fastholde det velfungerende tværsektorielle samarbejde med Herlev/Gentofte hospital og kommunerne i planområdet, ligesom du får en bærende rolle i at øge og styrke samarbejdet med patientforeninger, aftenskoler m.fl.

Din profil

Vi søger en person, der har solid ledelseserfaring. Du har erfaring med at skabe succesfulde teams, der leverer høj faglig kvalitet, hvor medarbejderne trives og har det godt med hinanden. Du er en dygtig kommunikator, og kan sætte fælles retning for to afdelinger på tværs af matrikler samtidig med, at du er lyttende og inddragende i beslutninger.

Hvem er du ellers:

  • Du er uddannet ergoterapeut eller fysioterapeut med relevant lederuddannelse

  • Du har erfaring med ledelse; gerne fra kommunal kontekst

  • Du har gået forrest i forandrings- og fusionsprocesser og hviler i din lederrolle

  • Du vægter psykologisk tryghed, trivsel og arbejdsmiljø højt og evner at kombinere det med høj faglighed og kvalitet for borgerne

Derfor skal du vælge os:

Som afdelingsleder for ambulant genoptræning og forebyggelse, får du et udfordrende og ansvarsfuldt job i en organisation i markant forandring.

Du bliver leder for en medarbejdergruppe, der kendetegnes ved højt fagligt niveau, ordentlighed og tillidsfulde relationer. Et godt grin i hverdagen, gode samarbejdsrelationer og rummelighed er bærende elementer.

Du får mulighed for at udfolde og udvikle dine ledelsesmæssige kompetencer og samarbejde på tværs.

Du bliver en del af CFST´s ledergruppe, hvor vi er arbejder aktivt med vores ledelsesmæssige fællesskaber og mødefora i vores nye struktur. Stillingen er nyoprettet, men du kommer ind i et velfungerende team, og du vil få tæt kollegaskab med to andre afdelingsledere og centerleder.

I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER

Ansættelsesvilkår:

Stillingen er er en lederstilling uden øvre arbejdstid med ansættelse 01-08-2024. Stillingen har reference til centerleder på Skovbrynet. Du får arbejdsplads på både Teglporten i Birkerød og Skovbrynet i Holte.

Om os:

Center for Sundhed og Træning i Rudersdal kommune har lokaliteter på tre matrikler; Skovbrynet, Teglporten og Hegnsgården. Teglporten har udelukkende ambulant genoptræning og forløbsprogrammer, samt et Rusmiddelcenter med egen leder. Skovbrynet har både ambulant genoptræning og 20 midlertidige døgnrehabiliteringspladser. Hegnsgården har en mindre del af den ambulante genoptræning samt 30 midlertidige døgnrehabiliteringspladser. I 2026 vil døgnrehabiliteringspladser på Hegnsgården og Skovbrynet fusionere på et renoveret Hegnsgården.

Ansøgning og samtaler

Du søger jobbet ved at klikke på knappen ”Søg stillingen” nedenfor.

Vi holder ansættelsessamtaler 11.6.2024 og 18.6.2024

Ansøgningsfrist 5.6.2024

___________________________________

Standardtekst nederst ved alle annoncer:

Rudersdal Kommune ligger naturskønt i et af Nordsjællands smukkeste områder – tæt på skov og mark og med nærhed til sø og hav. Vi har en ambition om at være landets bedste bo-kommune. Vi vil møde kommunens borgere dér, hvor de er, og vi vil gerne finde nye veje sammen.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Fysioterapeut
Rudersdal
Fysioterapeut
Hovedstaden
Afdelingsleder
Rudersdal
Afdelingsleder
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Rudersdal Kommune

    Fysioterapeut-Kom og vær vores nye kollega.

    Fuldtid

    Sophie Magdelenes Vej 14, 3460 Birkerød, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Deltid

    Stationsvej 36, 3460 Birkerød, Danmark

    Indrykket for 22 dage siden

    Deltid

    Kongevejen 377, 2840 Holte, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job