1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København

BPM Sekretariat

Akademiker med politisk tæft, sans for koordination og gode samarbejdsevner til Politisk Team i Bygge-, Parkerings- og Miljømyndigheden

Fuldtid

Permanent

Njalsgade 13, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Ejendomme og Indkøb
ID: 2597860
|
Indrykket for 12 dage siden

Trives du i krydsfeltet mellem faglighed og politik? Motiveres du af at levere politisk betjening af høj kvalitet? Er du god til at bevare overblikket, når der er mange forskellige deadlines? Så er du måske vores kollega.   

Vi søger en politisk koordinator til sekretariatet i Bygge-, Parkerings- og Miljømyndigheden i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune, hvis fornemmeste opgave er at bidrage til at betjene direktion og politikerne i Teknik- og Miljøudvalget.  

Om stillingen
Du bliver en del af Politisk Team i sekretariatet, som er et tværgående led i Bygge-, Parkerings- og Miljømyndigheden. Vi er bindeleddet mellem kollegaer i de faglige enheder, på tværs af forvaltningen og kollegaer på rådhuset, som direkte betjener direktionen og politikerne i Teknik- og Miljøudvalget.  

I samarbejde med dygtige kollegaer i teamet skal du

  • bidrage til udviklingen af de processer, der udgør sekretariatets politiske betjening 
  • sætte retning, skabe sammenhæng, kvalitetssikre og være medskribent på policy-produkter, herunder: politiske indstillinger til Teknik- og Miljøudvalget, notater til direktionen og teknik- og miljøborgmesteren mv.  
  • bidrage til udviklingen af de processer, der udgør sekretariatets politiske betjening mhp. at sikre fremdrift i den politiske betjening 
  • koordinere og sikre fremdrift i den politiske betjening 
  • kvalitetssikre politiske produkter sprogligt, fagligt, juridisk og politisk 

Vi forventer, at du

  • skriver godt og kan formidle komplekse faglige dagsordner til forskellige modtagere, herunder borgere, politikere og internt i organisationen 
  • er forberedt på en travl hverdag med mange simultane opgaver og prioriteter, der kan skifte. Under de årlige budgetforhandlinger i efteråret vil der i en kortere periode være høj arbejdsbelastning udenfor normal arbejdstid.  
  • har erfaring med offentlig forvaltning (forståelse for det kommunalpolitiske system og den kommunale styrelse er en fordel) 
  • har en naturlig sans for at skabe struktur og udvikle processer 
  • har en relevant akademisk uddannelse på kandidatniveau, eks. cand.scient.pol., cand.jur. eller cand.mag. 
  • er god til at samarbejde og møder din omverden med overskud og godt humør 

Vi tilbyder

  • en udfordrende stilling med høj grad af selvstændigt handlerum og teamsamarbejde 
  • muligheden for at arbejde med politisk betjening i en spændende organisation med høj politisk bevågenhed 
  • en uformel omgangstone og et godt fagligt og socialt miljø  

Lidt om os som arbejdsplads
Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med næsten 45.000 medarbejdere, der hver dag arbejder for byens mange borgere.  

Bygge- Parkerings- og Miljømyndigheden har ansvar for mange væsentlige dagsordner i København, og vi har høje ambitioner i forhold til den politiske betjening. I afdelingens enheder har vi en høj faglighed inden for vores områder.  

Drømmer du om en hverdag med stor fleksibilitet?
Du bliver en del af en levende arbejdsplads med dedikerede og tværfaglige, dygtige medarbejdere. Dine kollegaer er klar på at svare på dine spørgsmål og sparre med dig. Du bliver en del af et uformelt arbejdsfællesskab med mulighed for at deltage i forskellige sociale og faglige arrangementer.  

Sammen med os får du

  • en 37-timers arbejdsuge inkl. frokostpause, flekstidsordning og mulighed for hjemmearbejde, når opgaven tillader det. 
  • gode rammer for balance mellem privat- og arbejdsliv. 
  • muligheder for personlig og faglig kompetenceudvikling. 
  • en centralt beliggende arbejdsplads på Islands Brygge i København. 
  • en attraktiv arbejdsgiverbetalt pensionsordning.  

Ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for akademikere ansat i kommuner. Der vil lønmæssigt være tale om en fuldmægtigindplacering eller en indplacering som specialkonsulent afhængig af erfaring og kompetencer. Pensionsbidraget er p.t. på 18,78%. 

Stillingen er til besættelse snarest muligt og senest den 1. august 2024. 

Fik du ikke svar på det hele?
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Stina Siemsen på 4022 7839. Du kan også læse mere om Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen på Teknik- og Miljøforvaltningen | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk)

Søg via linket senest torsdag den 23. maj 2024
Vi holder ansættelsessamtaler den 28. maj 2024 og eventuelt 2. samtale finder sted den 30. maj 2024. 

Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Akademiker
København
Akademiker
Hovedstaden
Politisk koordinator
København
Politisk koordinator
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    IT-Universitetet i København

    Akademiker til optag og SPS-administration søges til IT-Universitetet i København

    Fuldtid

    Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Holmens Kanal 20, 1060 København K, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Holmens Kanal 20, 1060 København K, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Fuldtid

    Sankt Kjelds Plads 11, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

Søg efter andre job