1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København

Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43

Forretningsudviklingsassistent til støttefunktion

Fuldtid

Permanent

Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2600148
|
Indrykket for 12 dage siden
Vil du have en alsidig arbejdsdag med en stor kontaktflade og mulighed for at sætte dit eget præg på udviklingen af forretningsinitiativer? Så er du måske vores nye forretningsudviklingsassistent.

I Banedanmark er du med til at skabe et mere sammenhængende, grønnere og klimavenligt samfund. I Anlægsdivisionen, Banedanmarks bygherreorganisation, gennemfører vi i disse år historisk mange baneprojekter, som lægger skinnerne til fremtidens grønne jernbane, samtidig med at vi elektrificerer og indfører banebrydende ny teknologi.

Til at understøtte Anlægsdivisionens topledelse og de mange baneprojekter spiller sektionen Divisionssekretariat & PMO en afgørende rolle.

Her søger vi lige nu en forretningsudviklingsassistent, der har lyst til at assistere ledelsen med udvikling af de forretningsinitiativer, som vi har i Divisionssekretariatet & PMO.

Assistance til understøttelse af forretningsudvikling

Din hverdag bliver meget alsidig, og dagene vil sjældent ligne hinanden. Du vil have dine faste opgaver, men vil primært have en aktiv rolle i at få ideer og initiativer, der skal udvikle sektionen og Anlægsdivisionen til at blive til virkelighed.

Nogle af de udviklingsinitiativer, som du kommer til at bidrage til er:

  • Udvikling og drift af KPI-tavler i Divisionssekretariatet & PMO
  • Planlægning af løbende projektlederseminarer, hvor du bliver ansvarlig for at indsamle inputs og indhold til seminarets dagsorden, og løbende samle op på relevante emner
  • Udvikling og drift af en fælles indgang for anlægsdivisionens projektledere i SharePoint
  • Videreudvikling af et koncept for ansvarligt udlån af sikkerhedsudstyr
  • Facilitering af workshops
Du får desuden et tæt samarbejde med sektionschefen for Divisionssekretariat & PMO.

Initiativrig profil med administrativ erfaring

Du har formentlig en kontorfaglig uddannelse, men det vigtige er, at du har erfaring med at arbejde i en administrativ støttefunktion i et dynamisk arbejdsmiljø.

Derudover har du også gerne erfaring med tilrettelæggelse af processer, arbejde med Power BI eller anden fremstilling af data, facilitering af møder/workshops, grafisk facilitering og udvikling og vedligeholdelse af indhold på hjemmesider.

Som person er du nysgerrig, opsøgende og initiativrig. Det betyder, at du er interesseret i lære om dine kollegaers opgaver og ikke er bange for at opsøge dem, for at få de inputs, som du har brug for. Det betyder også, at du tager initiativ til at løbe videre med ideer, der hverken er halvt eller helt færdige og gør dem færdige samtidig med, at du tager initiativ, hvis du støder på noget, som vi kan optimere og gøre bedre for alle vores kollegaer i Anlæg.

Din nye arbejdsplads

Din nye arbejdsplads er Banedanmark hovedkontor ved Kalvebod Brygge i København, som ligger tæt på den offentlig transport ved Dybbølsbro Station og den kommende metrolinje M4 ved Fisketorvet.

Her bliver du en del af sektionen Divisionssekretariat & PMO, hvor der samlet set er knap 40 ambitiøse og dedikerede medarbejdere med såvel akademisk som administrativ profil. Fælles for alle er, at de har lyst til at dele viden og hjælpe hinanden.

Du bliver organisatorisk en del af teamet Forretningsprojekter & Portefølje, som er et nyt, lille team under udvikling. Her kommer du til at opleve en god, tillidsfuld omgangstone, hvor vi lytter til hinanden og er nysgerrige på hinandens arbejdsopgaver. Det betyder, at vi spørger ind til hinanden, videndeler og støtter hinanden.

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark.

Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 3, sats 2, Hovedstad.

Den endelige lønindplacering beror på en vurdering af de individuelle kompetencer og kvalifikationer. Udover basislønnen kommer pension og eventuelle lokale tillæg.

Ansættelse og kontakt

Vil du vide mere, så kontakt teamleder Ida Balslev. Send din ansøgning og cv hurtigst muligt, da vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Forretningsudviklingsassistent
København
Forretningsudviklingsassistent
Hovedstaden
Økonomi
København
Økonomi
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    JobSquad IVS

    Kundeservicejob på Kreta (flytning og indkvartering inkluderet)

    Fuldtid

    Nansensgade 19, 1366 København K, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Nansensgade 19, 1366 København K, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Vestergade 33, 1456 København K, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Nørre Voldgade 96, 1358 København K, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job