Teknologisk Institut i Aarhus søger en serviceminded piccoline eller piccolo til at hjælpe med forskellige praktiske opgaver. Vil du trives i en alsidig rolle i en travl hverdag, og bidrager du med positiv energi, der smitter af på dine kollegaer? Så vil vi glæde os til at modtage din ansøgning.
Håndtering af store og små opgaver, der gør hverdagene lettere for dine kollegaer
Som piccoline eller piccolo i divisionen Energi og Klima bliver det din primære opgave at hjælpe os med at få vores hverdag til at køre let. Arbejdsopgaverne er forskelligartede og veksler mellem faste, daglige rutineopgaver og ad hoc-opgaver. Nedenstående er et udpluk af de opgaver, som du bliver ansvarlig for:
Du får et job med en alsidig hverdag i et uformelt arbejdsmiljø med glade kollegaer, hvor det ofte går stærkt. Du vil måske også finde det spændende at få et indblik i, hvordan det er at arbejde på Teknologisk Institut.
Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 35 timer, og den daglige arbejdstid er mandag-fredag kl. 8.00-15.30 inkl. ½ times frokostpause. Vi forventer desuden, at du har kørekort, fordi du lejlighedsvis skal foretage indkøb eller hente/bringe mindre udstyr. Vores nuværende piccolo stopper d. 12. juli, og vi ser derfor gerne, at du kan starte d. 1. juli, så du kan få overleveret opgaver. Derudover ser vi gerne, at du afholder 3 ugers ferie i uge 29, 30 og 31 samt evt. 32, da vores drift er lav i disse uger. Desuden er det vigtigt for os, at du har lyst til at arbejde hos os minimum et års tid.
Flittig og ansvarsfuld piccoline eller piccolo med positiv energi
Du har ikke nødvendigvis erfaring fra en lignende stilling. Det vigtigste er, at du er klar til at hjælpe, hvor der er brug for det. Vi har en forventning om, at du har mod på at arbejde i forskellige IT-systemer, da jobbet indeholder håndtering af indkøbsordrer og oprettelse af instrumenter i relevante systemer. Som person er du ansvarsfuld, fleksibel, imødekommende og fuld af gåpåmod. Du arbejder selvstændigt, effektivt og omhyggeligt med dine opgaver.
Energi og Klima
Teknologisk Institut er blandt Danmarks førende aktører inden for en række energiteknologier. Vi finder nye løsninger inden for energiområdet for at sikre en konkurrencedygtig industri og en grønnere fremtid. De nye løsninger findes inden for energieffektivisering, vedvarende energi og smart energi. Derudover arbejder vi med nye teknologiske løsninger inden for transportbranchen og naturligvis også med klimasikring.
Kontakt
Hvis du har spørgsmål om jobbet, er du velkommen til at kontakte Eva Jacobsen på tlf. 7220 1893.
Samtaler afholdes løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 10. maj 2024. Vi forbeholder os retten til at lukke opslaget før tid, hvis et passende antal egnede kandidater er fundet.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir