1. Alle Job
  2. Offentlig administration
  3. København

BBU Amager - Ungeliv

Børne- og ungerådgiver til Borgercenter Børn og Unge Amager

Fuldtid

Tidsbegrænset

Lyongade 25, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Ejendomme og Indkøb
ID: 2592865
|
Indrykket for 15 dage siden

Brænder du for myndighedsarbejdet med unge og deres familier? Og har du lyst til at være en del af en velfungerende afdeling, hvor høj faglighed, godt kollegaskab og implementering af medstyrende teams med sparring og makkerskaber er en del af arbejdet?

Kan du sige ja til ovenstående, skal du læse videre her.

Borgercenter Børn og Unge Amager (BBU Amager) har, i forbindelse med implementeringen af Barnets lov, gennemgået en justering af organisationen. Formålet med justeringen er at skabe kontinuitet i sagsbehandlingen, så den unge og familien møder én gennemgående børne- og ungerådgiver fra parthøringsfasen og til sagen afsluttes.

Ydermere er der etableret medstyrende teams i afdelingen. Tanken er, at du som børne- og ungerådgiver, ikke oplever at stå alene med komplekse ungesager, men at du indgår i makkerskaber omkring sagerne. Derudover vil det medstyrende team bidrage til tæt sagssparring, videndeling og udvikling af den enkeltes socialfaglige rygsæk.

Stillingen
Vores gode medarbejder går på barsel og i den forbindelse søger vi en kollega til et barselsvikariat. Her får du tildelt en fast sagsstamme på ca. 25 sager, hvor du arbejder med alle sagsfaserne i sagen. Stillingen er med opstart pr. 1. juli 2024.

Ungeliv 13-23 år
Som børne- og ungerådgiver vil du arbejde med indsatser for de unge i både forebyggelses- og anbringelsessporet, hvor fokus er på at skabe progression og stabilitet for den unge uanset indsatsniveau. Målet for de unge vil være det selvstændige unge-/voksenliv, og fokus vil derfor være på overgangen fra skoleliv til unge-/voksenliv herunder beskæftigelse, uddannelse, indsatser i Borgercenter Voksne og evt. videre foranstaltninger for eksempel i form af efterværn eller §107/§108.

Om dig
Du har en uddannelsesbaggrund som socialrådgiver/socialformidler eller lignende. Det er en fordel, hvis du tidligere har beskæftiget dig med myndighedsarbejdet på børne- og/eller ungeområdet, og hvis du har erfaringer med at arbejde med SOS og/eller ICS-metoden. Du skal være i stand til at arbejde systematisk og struktureret samt kunne holde hovedet koldt i en hverdag, som veksler mellem forudsigelighed og deadlines samt uforudsigelige opgaver.

Du skal kunne se dig selv som facilitator for forandring for familierne, og du skal besidde mod til at påtage dig myndighedsrollen. Funktionen kræver, at du er i stand til at arbejde selvstændigt og have ansvar for egne sager samtidig med, at du er i stand til at indgå i tæt samarbejde med dine nærmeste kollegaer i gruppen.

Vi lægger vægt på, at du har en anerkendende og løsningsfokuseret tilgang til arbejdet, at du er udviklingsorienteret, og at du har lyst til at arbejde i en organisation under løbende forandring. Du skal være nysgerrig og kunne tænke kreativt og utraditionelt omkring løsningerne for børnene/de unge og deres familier. Du skal turde stille krav og være insisterende samtidig med, at du skal inddrage de børn, unge og familier, som du samarbejder med.

Hvad kan vi tilbyde?

  • At være en del af en spændende implementeringsproces af Barnets lov
  • En enestående mulighed for at bidrage til udviklingen af det faglige arbejde på ungeområdet i en ambitiøs organisation
  • En spændende arbejdsplads med stor fleksibilitet og frihedsgrad i tilrettelæggelsen af dine arbejdsopgaver
  • God faglig sparring med kollegaer, tæt og nærværende ledelse samt supervision
  • Arbejde i et medstyrende team i makkerskaber omkring sagerne
  • En arbejdsplads, hvor der er højt til loftet og plads til godt humør

Lidt mere om os
BBU Amager har ca. 200 medarbejdere, som tværfagligt løser opgaver indenfor administration, sagsbehandling, støtteforanstaltninger og rådgivning. Vi har mange forskellige funktioner i vores hus – blandt andet familiebehandlere, psykologer, kontaktpersoner, skole- og daginstitutionssocialrådgivere, netværkskonsulenter m.fl., og herudover har vi også en familierådgivning tilknyttet. For alle grupperne i enheden er der et tæt samarbejde såvel internt i grupperne som på tværs af grupperne.

Vi har et rigtig godt arbejdsklima med fokus på faglig udvikling og har et godt socialt sammenhold i enheden med vægt på god sparring og godt humør.

Vi har til huse på Lyongade, hvor vi har indrettet os med åbne kontormiljøer dvs. i åbne kontorfællesskaber med syv til otte kolleger.

Ansættelsesvilkår
Vi søger en socialrådgiver/socialformidler eller lignende til et barselsvikariat. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen og med opstart den 1. juli 2024.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter reglerne om Ny Løn.

Ansættelse kan først finde sted, når der er indhentet udvidet straffe- og børneattest.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil høre mere om stillingen, kan du henvende dig til teamleder Camilla Brandt på 2447 0959.

Søg via linket senest torsdag den 23. maj 2024
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 28. maj 2024.

Om Borgercenter Børn og Unge, BBU
Borgercenter Børn og Unge (BBU) understøtter børn, unge og deres familier i vanskelige perioder af deres liv. Vi modtager og behandler underretninger fra borgere og professionelle, der er bekymrede for et barns trivsel, ligesom familier, med behov for støtte, selv kan henvende sig. Vi har forskellige tilbud til målgruppen, herunder dagbehandlingstilbud, døgninstitutioner og forebyggende tilbud som fx gadeplansarbejde. BBU samarbejder med skoler og institutioner og arbejder med kriminalitetsforebyggelse. Det er vores opgave at understøtte en barndom med trivsel og tryghed, at forebygge omsorgssvigt og at give udsatte børn og unge et godt fundament for voksenlivet.

Se mere om vores arbejde, og hvordan vi hver dag gør en forskel på www.socialjob.kk.dk.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sagsbehandler
København
Sagsbehandler
Hovedstaden
Socialrådgiver
København
Socialrådgiver
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Københavns Ejendomme og Indkøb

    BBU Valby-Vesterbro-Kgs.Enghave - Ungeliv

    Erfaren rådgiver til den kriminalitetsforebyggende indsats Den Korte Snor (barselsvikariat)

    Fuldtid

    Gammel Køge Landevej 3, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 25 dage siden

    Er du en erfaren rådgiver? Og har du lysten til at arbejde narrativt og genoprettende med udsatte børn og unge og deres familier på det kriminalitetsforebyggende område? Så skal du søge stillingen hos... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb
    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Fuldtid

    Gammel Køge Landevej 3, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Vi skaber trygge børneliv for de mest sårbare småbørn! Hvis du vil være med til det og har kompetencerne, så er det dig vi søger. Da vi har nogle dygtige kolleger, der under deres barsel er flyttet ud... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb
    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Fuldtid

    Borups Allé 43, 2200 København, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Kan du se dig selv i rollen som myndighedsudøver? Kender du allerede til Servicelovens § 114 om støtte til køb af bil, eller har du mod på at blive kompetenceudviklet indenfor et specialiseret område?... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb
    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Fuldtid

    Matthæusgade 1, 1666 København V, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Enheden for sociale ydelser søger en barselsvikar til behandling af ansøgninger om enkeltydelser efter aktivloven. Du kommer til at indgå i en gruppe med 25 andre sagsbehandlere. Generelt om Enheden f... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb
Søg efter andre job