Friskole i landsbyen Godthåb i Aalborg Syd.
Da vores dygtige børnehaveklasseleder skal på pension, søger vi en ny til jobbet fra den 1/8 2024. Så brænder du for samværet med børn og for at understøtte børns trivsel og udvikling, så har du nu en chance for at blive en del af personalet på vores spændende friskole.
Lyngbjerggårdskolen ligger i Godthåb lige syd for Aalborg med bybus lige til døren. Skolen fremstår lys, venlig og velholdt. Omkring skolen er der et rigtig fint legeområde med bålplads, legeplads og boldbaner. Skolen er desuden ved at opføre et nyt multihus med hal og faglokaler, som vil være til glæde for alle skolens børn. Børnehaveklassens lokale er et meget stort lokale, hvor der er god mulighed for at kombinere leg og læring, og når skoletiden slutter, bruges lokalet af vores fritidsordning, hvormed børnene er i det samme miljø hele dagen igennem.
Der går lige nu 214 elever på skolen, som er fordelt på 0. til 9.kl. Heraf er der 86 børn fra 0.-3. kl., der går i vores fritidsordning, Lyngtotten. Der er i alt 25 personer ansat på skolen.
På skolen møder man et stort engagement fra såvel personale som forældre, og hverdagen præges af god stemning, udviklende dialoger, høj faglighed og stor fællesskabsfølelse. Relationen mellem personale, ledelse og elever er tæt, og der er generelt kort afstand fra idé til handling.
På Lyngbjerggårdskolen er vi stolte af vores skole og vores værdier: Glæde, Høj faglighed, Ansvarlighed, Kreativitet, Samarbejde og Fællesskab vægtes højt og er meget tydelige i hverdagen. Der er derfor stor overensstemmelse mellem det, vi tror på, og det vi rent faktisk gør. Der er desuden et stort fokus på både den faglige og den personlige udvikling hos eleverne, og der er plads til forskelligheder og individuelle hensyn.
Ansættelsen som børnehaveklasseleder er en fuldtidsstilling, hvor man er ansvarlig for den daglige pædagogiske undervisning og ledelse af vores børnehaveklasse. Der vil dog være 2 voksne på klassen i ca. 20 timer, hvormed man indgår i et tæt samarbejde med vores støttepædagog, der er tilknyttet klassen, og med den lærer, der skal have klassen i 1.kl., som er med som 2-lærer i 4 timer per. uge. Endvidere vil der være et naturligt samarbejde med Lyngtotten for at sikre et trygt og stimulerende læringsmiljø for vores elever set hen over hele skoledagen.
Om dig forventer vi:
Vi lægger vægt på:
Der er mulighed for at besøge skolen den 22. april kl. 15.00 (varighed max.1,5 timer), hvor man kan høre mere om stillingen, og hvor man kan blive vist rundt. Tilmelding hertil sker ved henvendelse til kontoret på: [email protected]
Ansøgningsfrist er mandag den 29. april.
Ansøgningen sendes i én samlet fil til skolens kontor: [email protected]
Samtaler afholdes i uge 19 til uge 21.
Løn og overenskomstforhold efter gældende overenskomst mellem FSL og BUPL
Se nærmere beskrivelse af Lyngbjerggårdskolen/Lyngtotten på hjemmesiden: www.lyngbjerggaardskolen.dk Se fx her den tilsynsførendes rapport.
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til skoleleder Erik Steffensen eller viceleder Flemming Pedersen på tlf. 98389100
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir