1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Kolding

Kolding Kommune - Børnehaven Mariekjær

Børnehuset Mariekjær søger Afdelingsleder

Fuldtid

Permanent

Mariesmindevej 2, 6000 Kolding, Danmark

SE PÅ KORT
Kolding Kommune Rådhuset
ID: 2561870
|
Indrykket for 35 dage siden

Afdelingsleder til afd. Mariesminde – en del af Børnehuset Mariekjær, Kolding.

 

Børnehuset Mariekjær søger en pædagoguddannet afdelingsleder, der med synlighed, faglighed og nærvær kan skabe gode rammer at trives i for både medarbejdere, børn og forældre.

 

Ansættelse: snarest muligt eller senest 1.8.2024.

 

Børnehuset Mariekjær

Børnehuset Mariekjær er en alsidig institution i konstant udvikling, med tre matrikler. Gæstehuset Mariekjær i lokaler på Brændkjærskolen. Afd. Brændkjærgård med 3 børnehavegrupper, 1 vuggestuegruppe og 1 specialgruppe på Frederik 7.s vej.

Afd. Mariesminde med 4 børnehavegrupper på Mariesmindevej.

 

Vores børn kommer med en fantastisk mangfoldighed: familier af anden etnicitet end dansk, dansk etniske familier, og familier, hvor tidlig indsats – guidning – og det at møde barn og forældre anerkendende, er af væsentlig betydning. Vi er privilegerede med fantastiske rammer, der indbyder til leg og kreativitet både indendørs og udendørs. Vi har tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentant og lokalt MED-udvalg. Vi har også pædagogstuderende fra UC SYD, samt i perioder studerende som eksempelvis EGU-elever. Vi værdsætter alle vores kolleger, som kommer med hvert deres engagement, passion og lyst til at skabe en god dag for hinanden og vores børn.

 

Vi er et værdibåret Børnehus, hvor fællesskab, kreativitet og udfordring er fundamentet for det pædagogiske arbejde. For os er det vigtigt, at alle børn oplever det som et sted, hvor de har et trygt, spændende og sjovt børneliv, med optimale muligheder for at udvikle sig gennem leg i samspil med børn og voksne. Vi lykkes sammen, når børnene går hjem med mudder på tøjet og stjerner i øjnene efter en skøn dag i et berigende samspil med venner og voksne.

 

Vores faglige tilgang

Børnehusets pædagogiske fokus er anerkendelse og inklusion. Vores kerneopgave varetages med afsæt i Kolding Kommunes Fælles Børne- og Ungesyn: “ alle børn, unge og deres familier gør det bedste de kan”.

 

Vi deltager i forskningsprojektet ”Program for læringsledelse”, der sammen med den styrkede pædagogiske læreplan og neuropsykologisk relationelle pædagogik, sikrer den høje pædagogiske kvalitet, som vi er kendetegnet ved.

 

Vi er i en spændende proces omkring læringsmiljøer, og vi anvender metoden KIDS udarbejdet af Charlotte Ringsmose. Vi er optaget af at skabe læringsmiljøer, der styrker børnenes dannelse gennem udviklende leg. Vi anvender data til refleksion over nævnte fokusområder, ligesom vidensdeling mellem medarbejdere er et væsentligt element i det pædagogiske arbejde. 

 

Vi er målrettede i at styrke børnenes personlige og sociale kompetencer med pædagogiske værktøjer tilrettelagt i udeliv, kreativitet og motorik, herunder ”Idræt på Tværs” samt ”Brug Bolden”. Den fantastiske mangfoldighed vi møder hos vores børn og deres familier, kræver en særlig bevidsthed omkring den pædagogiske faglighed med respekt og forståelse for forskellige kulturer og værdiers ressourcer.  Vi har fokus på overgangene i barnets liv – fra vuggestue/dagpleje til børnehave og fra børnehave til skole. Vores pædagogiske fundament er baseret på den neuropsykologiske tilgang, hvor fokus er på relationsdannelse gennem en dybere forståelse for barnets ressourcer. Vi støtter op om barnet, så det trives som individ, og gradvist får glæden og forståelsen ved at være en vigtig del af fællesskabet, og at bidrage positivt til dette.

 

Alt sammen tiltag, du vil blive en del af.

 

Afdelingsleder i afd. Mariesminde

Du er uddannet pædagog og fagligt velfunderet i daginstitutionsområdet. Du ser en ære i at lede dine medarbejdere i den daglige opgaveløsning og sikre, at der er fokus på både udvikling og drift i Mariesminde. Du bliver nærmeste leder for medarbejderne, og du har derfor styr på stort og småt lige fra børnetid til arbejdsplaner til de store pædagogiske strategier. Som afdelingsleder vil du udøve ledelse tæt på, stillingen er derfor både med børnetimer på en stue og med ledelsestid. Du bliver en del af en ledergruppe, som ud over dig inkluderer en daginstitutionsleder og en souschef på Brændkjærgård.  Vi er sammen om at lede, og selvom vi er på flere matrikler, er vi fælles om ledelsen gennem pædagogiske strategier, der prioriterer professionelle læringsfællesskaber og kompetenceudvikling. Vores ledelsesværdier er Tydelighed – Ordentlighed - Løsningsorientereret Mindset. Børnehuset Mariekjær har et fælles fagligt ståsted, med fleksibilitet til at løse den pædagogiske kerneopgave ud fra børnegruppens aktuelle behov i hver sin afdeling. Vi har fordelt de overordnede og tværgående ledelsesopgaver, og du vil opleve at have stort råderum i samarbejde med dit ledelsesteam.

 

Du er tydelig i din fagprofessionalitet, og derfor kan du skabe følgeskab. Du lytter og møder andre mennesker med tillid, så du kan motivere gennem begejstring, og få følgeskab i samarbejdet mellem medarbejdere, børn og forældre.

 

Du kommer med lyst til at lede. Hvis ikke du allerede har en lederuddannelse, vil vi naturligvis tilbyde dig den i forbindelse med din ansættelse, og vi forventer du har lyst til at investere i din egen faglige udvikling som leder.

 

Du bliver som afdelingsleder en del af Kolding Kommunes netværk, hvor alle daginstitutionsområdets ledere mødes for både faglige og kollegial sparring, men netværkene er også en vigtig platform for udveksling af erfaringer, viden og ideer med de øvrige netværk, forvaltningen, og for at løfte og udvikle hele organisationen inden for Børneområdet. Ambitionen er at have et stærkt fælles fundament baseret på dygtige medarbejdere, der trives fagligt og socialt.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 t./uge. Som Afdelingsleder hos os, skal du kunne arbejde inden for hele Børnehusets åbningstid som er kl. 6.30 – 16.50 - fredag til kl. 16.00. Aften- og weekendarrangementer forekommer i mindre omfang.

 

Løn og ansættelsesvilkår i øvrigt i henhold til gældende overenskomst efter principperne om lokal løndannelse, samt ansøgers kvalifikationer. 

 

 

Nærmere oplysninger

Børnehuset Mariekjær (aula.dk)

 

Fælles Børne – og ungesyn Fælles børn- og ungesyn (kolding.dk)

 

Hvis du har uddybende spørgsmål er du velkommen til at kontakte:

Daginstitutionsleder Helle M. Sørensen på mobil 21 30 36 19 / mail [email protected]

Souschef Katrine H. Wittenkamp på mobil 29 27 13 93 / mail [email protected]

 

Du er velkommen til at besøge os i ansøgningsperioden. Du kan kontakte Helle eller Katrine for at aftale tid og dag.

 

Der afholdes 1. samtale 21. maj 2024 og 2. samtale 28.5.2024. Der tilbydes en GARUDA test.

 

Ansøgning

Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Ansøg". 

Ansøgning skal indeholde dokumentation for uddannelsesbevis, fyldestgørende CV og relevante bilag, der giver et helhedsbillede af dig.

 

Ansøgningsfrist d. 13. maj 2024

 

Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.

 

Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen


 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Pædagog
Kolding
Pædagog
Syddanmark
Afdelingsleder
Kolding
Afdelingsleder
Syddanmark

Andre job der minder om dette

    Kolding Kommune Rådhuset

    Kolding Kommune - Bramdrup Skole

    Relationsstærk pædagog til Specialcenter Bramdrup

    Fuldtid

    Møllegårdsvej 12, 6000 Kolding, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Arbejdssted: Bramdrup Skole - Specialcenter Arbejdstid: Fuld tid på hverdage inden for tidsrummet 6.30 - 17.00 Ansættelsestidspunkt: 1. august 2024 Bramdrup Skole – Specialcenter søger en faglig og ny... Læs mere
    Kolding Kommune Rådhuset
    Kolding Kommune Rådhuset

    Deltid

    Catolhavegyden 19A, 6000 Kolding, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Arbejdssted:  Børnehusene i Vonsild  Afd. Anexet Arbejdstid: 30 - 35 timer Ansættelsestidspunkt: Hurtigst muligt eller efter aftale Hvem er vi og hvad kan vi tilbyde: Børnehusene i Vonsild består af 3... Læs mere
    Kolding Kommune Rådhuset
    Kolding Kommune Rådhuset

    Deltid

    Hjarupvej 16, 6640 Lunderskov, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Arbejdssted: Daginstitutionen Trekløveren Arbejdstid: mellem 6.15 og 16.45, mellem 28 - 32 timer pr. uge. Har du særlige ønsker, fx at arbejde mere i vinterhalvåret og mindre i sommermånederne, så skr... Læs mere
    Kolding Kommune Rådhuset
    Kolding Kommune Rådhuset

    Deltid

    Kirsebærvej 4, 6000 Kolding, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Vi søger en SSA og en SSH i aftenvagt. Ønsker du luftforandring og store vidder? Drømmer du om at gøre en forskel for ældre borgere og samtidig være tæt på naturen? Og vil du byde ind med dine faglige... Læs mere
    Kolding Kommune Rådhuset
    Kolding Kommune Rådhuset

    Deltid, Fuldtid

    Søndervang 32, 6000 Kolding, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    2 pædagoger til Sdr. Vang Skole, Kolding Skal du være en af vores nye, dygtige pædagoger på Sdr. Vang Skole? Vi søger 2 skolepædagoger (30-37 timer ugentligt) til indskoling og SFO fra 1. august 2024.... Læs mere
    Kolding Kommune Rådhuset
Søg efter andre job