Har du erfaringen og det rette mindset til at påtage dig en central rolle i hummels digitale transformation og stille dig i spidsen for deres Business Central løsning på globalt plan? Så er du måske lige netop den person, der succesfuld kan løfte deres Business Central platform såvel arkitektonisk som sikre en succesfuld transition til cloud.
Om stillingen
Du vil blive overordnet ansvarlig for at designe den optimale Business Central arkitektur i en global kontekst samt have ansvaret for tilhørende applikationer og kommer derved til at spille en nøglerolle i hummels digitale transformation.
I rollen som Business Central Teamlead vil du lede, motivere og sparre med et velfungerende Business Central & Application team, der består af fire udviklere, fire forretningskonsulenter, og et varierende antal eksterne konsulenter allokeret i hhv. Polen og Danmark og kan se frem til følgende spændende ansvarsområder og opgaver:
Din profil
Vi leder efter dig, der har erfaring som Teamlead eller Business Central arkitekt – alternativt har du solid erfaring som Business Central udvikler og er klar til næste skridt i karrieren.
Det er væsentligt, at du har godt kendskab til C/AL samt AL-udvikling og Azure cloud generelt samt styring af licenser i clouden. Har du stiftet bekendtskab med WMS-løsninger, vil det være en fordel, ligesom erfaring med K3 Pebblestone, Tasklet eller brancheerfaring vil blive værdsat.
Dine kommunikative evner på dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt, skal være solide, og det er et stort plus, hvis du har erfaring med at lede og udvikle teams og medarbejdere.
Din personlighed og mindset er ligeledes essentielt, og vi søger en empatisk og engageret leder med en proaktiv og løsningsorienteret tilgang, der har evner til at skabe relationer og samarbejde i teamet og på tværs af organisationen. Du er innovativ og sætter en ære i at holde dig opdateret med de nyeste teknologier, og du holder dig samtidig ikke tilbage, når det gælder om at bringe nye idéer i spil.
Hvorfor blive en del af hummel?
Hos hummel ønsker de at være en udfordrende, progressiv og innovativ virksomhed, der tiltrækker og fastholder de skarpeste hjerner og kreative talenter fra hele verden. De er et brand med en unik historie og kultur – som de elsker og er stolte af.
Hos hummel tilbydes du en arbejdsplads, hvor menneskelige værdier og faglige udfordringer vægtes højt. Du vil nyde godt af fleksible arbejdsforhold og mulighed for hjemmearbejdsdage. Arbejdspladsen er beliggende på Århus havn med udsigt over vandet.
Som medarbejder hos hummel vil du opleve en virksomhed, hvor passion, arbejdsglæde og stolthed er kernen i succesen. Der er en god kantineordning med lækker frokost og frugt samt en aktiv personaleforening, der arrangerer firmafester, julefrokost, udflugter og kulturelle aktiviteter.
Vil du med på holdet?
Hvis du er klar til at tage udfordringen op og lede hummels Business Central afdeling, så send meget gerne dit CV allerede i dag. Vi glæder os til at høre fra dig!
Bemærk venligst, at vi af hensyn til GDPR udelukkende modtager ansøgninger/CV’er via linket her på siden.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir