1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Roskilde

Roskilde Kommune - By, Kultur og Miljø

Byplanlægger søges til Roskilde Kommune

Fuldtid

Permanent

Køgevej 92, 4000 Roskilde, Danmark

SE PÅ KORT
Rådhuset - Skole og Børn
ID: 2595843
|
Indrykket for 13 dage siden

Roskilde Kommune søger en dygtig og engageret byplanlægger

Brænder du for at udvikle byer, der forener bæredygtighed med arkitektonisk kvalitet, og samtidig leverer på boligpolitiske målsætninger om blandede byer og plads til fællesskaber? Har du lyst til at være med til at udvikle og passe godt på en af Danmarks smukkeste byer omgivet af attraktive bysamfund og enestående natur? Så er Roskilde Kommune måske din næste arbejdsplads.

Vi søger en dygtig byplanlægger, der fra 1. august 2024 kan indgå i vores nyetablerede tværfaglige afdeling for Byudvikling og Grøn Omstilling. Som byplanlægger skal du i særlig grad kunne løfte lokalplanopgaver, men du får også mulighed for at arbejde med strategiske udviklingsopgaver, som vi har flere af blandt andet på Sankt Hans, Musicon, Trekroner, Jyllinge og i Roskilde bymidte.

Om jobbet
Roskilde Kommune er midt i en rivende byudvikling, hvor bolig- og erhvervsudviklingen buldrer af sted, og hvor investorer, entreprenører, boligselskaber og virksomheder står i kø for at sætte deres fysiske præg på kommunen. Som byplanlægger skal du bidrage til at omsætte de stærke bevægelser i markedet til gode og levende byer og lokalsamfund med strategier og lokalplaner, der sikrer, at høje ambitioner for arkitektur, bæredygtighed og mangfoldighed kan omsættes til fysisk virkelighed. Du forventes også at bidrage til andre vigtige projekter, som både handler om strategisk udvikling af nye by- og boligområder, men også politisk prioriterede dagsordener som fremme af bæredygtigt byggeri, biodiversitet, vedvarende energi, skovrejsning mv.

Du bliver en del Byudvikling og Grøn Omstilling, der tæller 35 meget kompetente medarbejdere med tværfaglige baggrunde, der spænder fra arkitekter, landskabsarkitekter, projekt- og procesledere, over miljøplanlæggere og biologer til mobilitets-, klima- og energiplanlæggere. Vi er ambitiøse og glade for at bidrage til at løfte de vigtigste udfordringer i samarbejde med hinanden, de øvrige forvaltninger og med kommunens meget engagerede borgere, virksomheder og interesseorganisationer. Vi værdsætter en god trivsel, samt kompetenceudvikling og lægger stor vægt på faglig sparring. Afdelingen består af fire teams, og du bliver en del af Team Byudvikling Nord med i alt 6 kollegaer, der primært beskæftiger sig med byudvikling.

Om dig
Måske er du i dag ansat i en kommune eller anden offentlig institution, på en tegnestue, hos en bygherre eller rådgiver, og nu ønsker du at bringe dine færdigheder i spil i en kommune med politisk mod og høje ambitioner for udviklingen af land og by. Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende, men det er en fordel med en god rumlig forståelse som fx arkitekt, landskabsarkitekt, urban designer eller lignende. 

Vi forestiller os, at den ideelle kandidat:

  • brænder for byudvikling og har en god rumlig forståelse med blik for sammenhængene mellem de enkelte byggerier og byerne som helhed
  • har erfaring med projektledelse og evner at drive en dagsorden fremad i samskabelse med lokale aktører
  • er god til at opbygge og fastholde samarbejdsrelationer
  • tør tage et standpunkt, men accepterer at andre kan have et andet
  • er stærk i skriftlig kommunikation og evner at afslutte både små og store skriveopgaver
  • kan formidle klare budskaber både visuelt og mundtligt
  • har en fleksibel indstilling og tager ansvar for at få løst opgaverne i samarbejde med kollegaer
  • har minimum 3 års erfaring

Som person er du engageret, samarbejdsorienteret og sætter pris på at skabe resultater sammen med interne såvel som eksterne samarbejdspartere. Du er i stand til at håndtere en foranderlig hverdag og sikre fremdrift i projekter, også når der opstår uforudsete hændelser. Du har en struktureret tilgang til dit arbejde, og du kan bevare overblikket og fange de vigtigste detaljer uden at miste blikket for de overordnede mål. Du har et naturligt talent for at kommunikere, udvise handlekraft og stå fast når det gælder, samtidig med at dem, du samarbejder med, oplever at blive mødt med respekt. 

Lidt om organisationen:
Byudvikling og Grøn omstilling er en del af direktørområdet By, Kultur og Miljø, hvor i alt ca. 150 medarbejdere hver dag samarbejder om at udvikle og drifte vores byer og landdistrikter i et tværfagligt miljø og i samskabelse med borgere, virksomheder og interesseorganisationer. Vi er placeret på rådhuset i Roskilde, Rådhusbuen 1, med ca. 5 minutters gang til Roskilde station.

Kommunen bestræber sig på at være en fleksibel arbejdsplads og understøtter mulighed for én ugentlig hjemmearbejdsdag. Vi har kantine- og sundhedsordning.

Løn- og ansættelsesvilkår:
Stillingen er på 37 timer pr. uge og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.

Der indhentes straffeattest i forbindelse med ansættelsen 

Yderligere oplysninger:
Vil du vide mere om stillingen, kan du ringe til Anna Brandt Østerby, teamleder for Byudvikling Nord på telefon 2926 4335 eller alternativt Vilfred Hvid, Chef for Byudvikling og Grøn Omstilling på telefon 2336 3347.

Ansøgningsfrist:
Ansøgningsfrist er mandag den 3. juni 2024. Der forventes afholdt 1. samtaler onsdag den 12. juni og fredag den 14. juni 2024. Der er mulighed for at ansøgere bliver indkaldt til 2. samtaler den 19. juni 2024.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Byplanlægger
Sjælland
Byplanlægger
Roskilde
Ledelse
Sjælland
Ledelse
Roskilde

Andre job der minder om dette

    Rådhuset - Skole og Børn

    Roskilde Kommune - Vindinge Skole

    Tydelig og empatisk leder til Vindinge skole - SFO/indskoling

    Fuldtid

    Stærkendevej 5B, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Brænder du for at gå forrest, og kan du sikre følgeskab og opbakning på en anerkendende og medmenneskelig facon? - Så er det måske dig vi mangler til at lede vores SFO/indskoling. Du skal som pædagogi... Læs mere
    Rådhuset - Skole og Børn
    Rådhuset - Skole og Børn

    Fuldtid

    Køgevej 92, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Er du klar til at træde ind i en spændende rolle, som kræver både mennesketække og systeminteresse? En rolle, hvor du ikke kun styrer en platform, men også er med til at forme og udvikle en kultur? Og... Læs mere
    Rådhuset - Skole og Børn

    Fuldtid

    Ro's Torv 1, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job