1. Alle Job
  2. Offentlig administration
  3. Rebild
UDLØBET

Ungdomsskolen, Skørping

Centerkoordinator i Ungecenter Øst - 30 timer

Deltid

Permanent

Hobrovej 110, 9530 Støvring, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2599378
|
Indrykket for 13 dage siden
Energisk og ambitiøs centerkoordinator søges til Rebild Ungdomsskole

Vil du være med til at skabe et godt ungeliv i Rebild Kommune med fællesskabet som løftestang? Rebild Ungdomsskole søger en centerkoordinator, som dækker den østlige del af Rebild Kommune og har fysiske placeringer i Skørping og Terndrup. Du bliver én blandt tre centerkoordinatorer, der binder vores fritidstilbud sammen og skaber relevante og interessante aktiviteter for og med unge.

Om os
Som centerkoordinator bliver du en del af Rebild Ungdomsskole - en institution i Rebild Kommune, Center Sundhed, Kultur og Fritid. “Rebild Ungdomsskoles kerneopgave er - gennem ungeinvolvering - at understøtte unges identitetsdannelse og udvikling i retning af selvstændighed i et aktivt fællesskab ved gode oplevelser samt formel og uformel læring i inspirerende ungemiljøer”. Rebild Ungdomsskole har tre ungecentre (UC Øst, UC Nord og UC Syd) og to satellitter (Terndrup og Suldrup) i kommunen, og de retter sig mod alle unge i målgruppen 13-18 år. Vi har også et skoletilbud (Basic Skills), Sexualister, R:UD - vores internationale gruppe og meget mere.
Læs mere på rebildungdomsskole.dk, hvor du også kan finde yderligere informationer om Ungecenter Øst i Skørping og satellitten i Terndrup og alle vores andre aktiviteter. Her kan du også finde en funktionsbeskrivelse for koordinatorstillingen (under fanen for personale).

Dine arbejdsopgaver spænder vidt og dækker udvikling af ungemiljøer i vores fysiske lokaliteter henholdsvis i Skørping og Terndrup, hvor unge kan komme i deres fritid og være med til at sætte præg på indholdet; der kan spilles musik, ’hænges ud’, spille spil, laves mad etc. Vi ønsker nogle levende huse og faciliteter, som er et relevant og involverende tilbud for alle kommunens unge. Derudover vil du deltage i udviklingen og afholdelsen af events, aktiviteter, ture, rejser etc., og det vil være fordel, hvis du kan løfte konkrete undervisningsopgaver eller tovholderopgaver alt efter dine kompetencer.

Du vil som centerkoordinator være en del af helheden Rebild Ungdomsskole og dine centerkoordinatorkolleger samt ledelsen i Rebild Ungdomsskole vil være dine nærmeste sparringspartnere i forhold til de overordnede mål og den retning, vi trækker. Derudover vil der være tilknyttet et antal deltidsansatte eller timelønnede medarbejdere til de enkelte centre, og du vil have en rolle i at få dem til at blomstre og lykkedes til gavn for områdets unge.

Vi tænker, at du
  • har fingeren på de unges puls og har evnen til at forstå, overraske og skabe tryghed
  • har en holdning til, hvordan man arbejder og samarbejder med børn, kollegaer og forældre
  • har lyst til og kan samarbejde med skoler, foreningsliv og andre relevante aktører og kan få lokalområdet i spil
  • er en ’networker’ såvel i relation til de unge og til samarbejdspartnere
  • har lyst til at være ungdomsskolens ansigt ud-ad-til
  • har undervisningserfaring og eventuelt vil kunne byde ind med aktiviteter eller undervisningsforløb i relation til folkeskolen
  • kan sparke døren ind – både i klasselokalet og på lærerværelset
  • kan arbejde selvstændigt og struktureret, men har øje for samarbejde og at løfte i fælles flok
  • kan lave administrative opgaver, såsom vagtplan, vikardækning etc.
  • er fleksibel i forhold til arbejdstid, da opgaven kræver aften- og weekendarbejde
  • har lyst til en hverdag, du selv har indflydelse på, og hvor to dage ikke er ens
  • er fuld af sjove ideer
  • har kørekort B

Du får…
  • mulighed for at gøre en forskel i dit arbejdsliv og have indflydelse på den pædagogiske hverdag i en stærk ungerettet kultur, hvor der er mod og vilje til at afprøve nye metoder
  • rammerne, og vi bidrager til at du kan skabe indhold
  • en arbejdsplads med stort råderum og muligheden for at præge hverdagen
  • gode muligheder for udvikling og medbestemmelse i jobbet
  • en organisation, der er optaget af at give energi og skabe en forskel
  • ledelsesmæssig opbakning og en oplevelse af at være et sted, hvor der ikke langt fra ide til handling.
  • et job i en organisation med flere tværgående projekter og flere dygtige kolleger, som du vil indgå i tæt samarbejde og sparring med
  • alt andet end et 8-16 job

Ansættelsesvilkår
Der er tale om en deltidsstilling på gennemsnitlig 30 t. ugentligt.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med BUPL. Der er forhandlet lokalaftale tillæg for koordinatorfunktion og aftenarbejde.

Ansættelse fra 1. juli 2024.

Arbejdssted
UC Øst dækker over Ungdomshuset i Skørping, Sverriggårdsvej 4a, 9520 Skørping og Satellitten i Terndrup, Halvej 1, 9575 Terndrup. Rebild Ungdomsskoles administration har base i Ungecenter Nord, Grangårdsvej 13c, 9530 Støvring

Vil du vide mere
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til leder, Jens Skov Jørgensen, telefon 20 61 53 46 eller mail [email protected].

Ansøgningsfrist
17. maj 2024 via linket 'Søg stillingen.
Samtaler afholdes 21. maj.

Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Den 1. januar 2019 blev der indført røgfri arbejdstid – og matrikler for alle ansatte i Rebild Kommune

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Centerkoordinator
Rebild
Centerkoordinator
Nordjylland
Undervisning og pædagogik
Rebild
Undervisning og pædagogik
Nordjylland

Andre job der minder om dette

    Skørping Skole

    Pædagog til udskoling i specialtilbuddet Skoven, Skørping skole

    Fuldtid

    Himmerlandsvej 65, 9520 Skørping, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Mastrupvej 90, 9530 Støvring, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Himmerlandsvej 65, 9520 Skørping, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Himmerlandsvej 65, 9520 Skørping, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Himmerlandsvej 65, 9520 Skørping, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

Søg efter andre job