1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Vejle

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

Chefkonsulent til UCL’s campusudvikling

Fuldtid

Permanent

Boulevarden 25, 7100 Vejle, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2591892
|
Indrykket for 17 dage siden

Har du erfaring med at være drivkraft, når strategiske ambitioner skal omsættes til virkelighed? Brænder du for at understøtte uddannelses- og studiemiljøet i Trekantområdet? Så er du lige den kollega, vi søger!

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole uddanner studerende i flere campusbyer. Vejle, Fredericia og Jelling er nogle af dem. Vi søger en chefkonsulent, der kan understøtte direktionens arbejde i Trekantområdet og indgå i tæt samspil med UCL’s organisation og eksterne parter om at skabe endnu bedre campus- og studiemiljøer.

Vi har gang i mange former for samarbejde både internt i UCL og sammen med vores mange samarbejdspartnere, f.eks. kommunerne, regionen andre uddannelsesaktører i området og det lokale erhvervsliv. Chefkonsulenten får til opgave at være bindeled og koordinator og hjælpe rektor og direktører med at sikre overblik, koordinere indsatsers fremdrift og være indgang for eksterne samarbejdspartnere.

Hvad skal du kunne?

Det betyder, at du skal være både udadvendt og initiativrig, og samtidig kan arbejde systematisk og målfokuseret. Du har formentlig et solidt netværk i Trekantområdet, hvor du også får din daglige gang. Stillingen er ny, og det er derfor vigtigt, at du selv har lyst til at være med til at forme jobbet i samarbejde med direktører og chefer.

Vi forestiller os, at du har et vist kendskab til lokalområdets uddannelses- og erhvervs-landskab og kan se hovedvejene for vores studerende - fra sygeplejersker og lærere til automationsteknologer og installatører. Det er også vigtigt for os, at du har uddannelses- og institutionspolitisk tæft, og at du formår at navigere i øjenhøjde med både topledelse og interne og eksterne samarbejdspartnere.

Jobbet kræver, at du har gode kommunikations- og samarbejdsevner, og som person må du gerne være kendetegnet ved egenskaber som selvstændighed, overblik, handlekraft og systematik. Du skal kunne lide at koordinere, dokumentere og følge op på indsatser og samarbejdsrelationer. Det gælder, når direktionen og bestyrelsen skal følge op på fremdriften i de strategiske indsatser, når campuscheferne har brug for viden til aktiviteter og samarbejder i lokalområdet, eller når der skal identificeres muligheder for udvikling af campus i Vejle.

Hvad kan vi tilbyde?

Du bliver en del af Direktions- og Kvalitetssekretariatet og får din daglige gang på vores campus i Vejle. Mange af afdelingens øvrige medarbejdere arbejder primært i Odense, så der vil også være arbejdsdage i Odense. Direktions- og Kvalitetssekretariatet understøtter bestyrelse, rektor og direktion, samarbejds- og ledelsesorganisationen, det studenterpolitiske arbejde og uddannelserne. Vi har et særligt ansvar for at understøtte uddannelsernes arbejde med kvalitet og data, så UCL lever op til Uddannelses- og Forskningsministeriets krav. Sammen med direktionen hjælper vi organisationen med at sætte den strategiske retning og indfri UCL’s strategiske ambition:

”Vi er omdrejningspunkt for bæredygtig vækst og velfærd. Vi deler hverdag med vores omverden og udvikler kompetencer og viden til praksis på tværs af fag og professioner. I mødet mellem uddannelse, forskning og praktisk virkelighed skaber vi løsninger, der gør en forskel. Både nu og i fremtiden.

Vi er en dedikeret og ambitiøs afdeling med 10 medarbejdere og en håndfuld studenter-medhjælpere. Vi har et godt og tværgående arbejdsfællesskab, hvor vi både udfordrer og lærer af hinanden – og har det sjovt sammen.”

Ansættelse

Du vi blive ansat fra den 1. august 2024 eller efter aftale. Arbejdssted er på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Vejle, Boulevarden 25, 7100 Vejle med lejlighedsvise arbejdsdage i Odense, Fredericia og Jelling.

Stillingen er på fuld tid svarende til gennemsnitlig 37 timer pr. uge.

Ansættelsen sker i henhold til Cirkulære om overenskomst for akademikere i staten (AC).

Har du en anden uddannelse/baggrund, så ansættes der efter den pågældende overenskomst eller organisationsaftale.

Yderligere oplysninger

Du kan læse mere om UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole og vores uddannelser på www.ucl.dk.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler 3. juni 2024 samt 17. juni 2024, hvis du inviteres til samtale, hører du fra os den 31. maj 2024.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Direktions- og Kvalitetssekretariatet Vicki Møberg Torp på 5177 7403.

Ansøgning

Finder du jobbet interessant, bedes du uploade din ansøgning, CV og uddannelsesbeviser på ucl.dk/job senest mandag den 27. maj 2024.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Chefkonsulent
Syddanmark
Chefkonsulent
Vejle
Kontor og administration
Syddanmark
Kontor og administration
Vejle

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Rådhuset Vejle
    Nyt job

    Vejle Kommune

    Administrativ medarbejder til Teknik & Miljø, Vejle Kommune

    Fuldtid

    Kirketorvet 22, 7100 Vejle, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Er du engageret, struktureret og fleksibel, og brænder du for at yde en sublim service over for vores borgere, så er det måske dig, vi søger? Teknik & Miljø, Stabene, søger en ny administrativ kollega... Læs mere
    Rådhuset Vejle
    Nyt job

    Fuldtid

    H. O. Wildenskovsvej 1A, 7080 Børkop, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Vil du være en del af Vejles måske mest erfarne Lederteam? Vi har gennem det seneste år praktiseret funktionsledelse. Det betyder, at vi har designet en ny måde at være leder på, hvor formålet er, at ... Læs mere
    Rådhuset Vejle

    Fuldtid

    Vejle

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Ammitsbølvej 37, 7100 Vejle, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Boulevarden 19F, 7100 Vejle, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job