I GLS kommer du ind i en af Europas mest kendte virksomheder inden for pakkedistribution. Vi har succes og solid vækst, og vi oplever generelt en rivende udvikling i hele forretningen.
Du vil få din daglige gang i driften på vores depot i Aarhus. Driften på depotet består af 2 skiftehold – et aftenhold og et nathold, hvor det er natholdet vi pt søger medarbejdere til.
Dine opgaver
Erfaring med læsning og sorteringsarbejde
Du har gerne erfaring fra et lignende job, men det er ikke et krav. Du har en god fysik, da der forekommer flere løft i den daglige arbejdstid. Vi har hjælpemidler til de helt tunge løft. Du taler, skriver og læser dansk, eller engelsk på et godt niveau. Har du flair for IT samt erfaring eller interesse i at arbejde med scannere og lagersystemer, så er det også et plus.
Teamorienteret og omstillingsparat
Vi lægger vægt på, at du er en teamplayer, som ønsker at yde og bidrage til, at vi får løftet vores daglige opgaver og udfordringer i flok. Samtidig er du omstillingsparat, fleksibel, mødestabil og har en god ordenssans.
Arbejdstid
Arbejdstiden vil ligge indenfor tidsrummet 22.00 - 06.00 og fordeler sig over seks dage - søndag til og med fredag efter gældende vagtplan. Den ugentlige arbejdstid vil være 30 timer.
Vi tilbyder
En virksomhedskultur, der prioriterer et åbent arbejdsmiljø med plads til alle. Du vil være med til at definere en fælles ansvarsfølelse i en virksomhed med høje ambitioner. Du får samtidig glæde af vores aktive personaleforening, der indbyder til hyggelige stunder med kollegerne på tværs af landet – og som også favner både dig og din familie.
Ansøgning
Vi indkalder løbende egnede kandidater til samtale, så send din ansøgning allerede i dag. Har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte Operation Supervisor, Kristian Højen Kaalund på [email protected]. Det vil også være Kristian, som du refererer til i hverdagen.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir