Det Juridiske Fakultet søger gruppevejledere (GVere) til at vejlede og understøtte 1. års studerende med særlig fokus på førsteårspædagogik. GVerne ansættes for både på første og andet semester. En gruppevejleder knyttes som udgangspunkt til ét 1. års hold med ca. 36 studerende gennem hele det første semester og/eller andet semester.
Vores forventninger til dig:
- Du kan huske, hvad det vil sige at være førsteårsstuderende og kan identificere nogle af de udfordringer, de studerende står overfor – gerne inden de selv gør
- Du kan se dig selv som facilitator for andres læring, og du synes, det vil være meningsfyldt at aktivere førsteårsstuderende og støtte deres læringsproces
- Du har lyst til at sætte fokus på samarbejdsmetoder og akademisk studieteknik blandt førsteårsstuderende – fra studiestartsugen til afslutningen på førstesemester samt på andet semester
- Du har mod på og er nysgerrig efter at vide, hvordan du med forskellige redskaber, værktøjer og øvelser, kan understøtte læringen blandt førsteårsstuderende – og har lyst til at introducere og facilitere disse for dit hold
- Du har lyst til løbende at understøtte et godt og konstruktivt samarbejde i studiegrupperne på første og andet semester.
- Du er selvstændig og iderig og kan identificere aktiviteter og øvelser, der kan hjælpe de studerende videre i de udfordringer, de møder som førsteårsstuderende
Obligatorisk uddannelsesforløb uge 34 Som gruppevejleder skal du deltage i et obligatorisk uddannelsesforløb. Uddannelsesforløbet vil have særligt fokus på at udvikle dine kompetencer til at indtage rollen som gruppevejleder samt dine færdigheder inden for førsteårspædagogik.
Kurset forløber over 2 dage – tirsdag den 20. august og onsdag den 21. august 2023. Kurset er aflønnet.
Intro uge 35 Som gruppevejleder skal du deltage i et møde med dine studerende under intro-forløbet. Mødet er obligatorisk og afholdes tirsdag d. 27. august kl. 13-15. Nærmere information fra Stine Randel, Studievejledningen.
Ansættelsesvilkår Stillingen som gruppevejleder er tidsbegrænset til perioden 1. august 2024 til 31. juli 2025. Der er mulighed for at undervise i enten efterårssemesteret, forårssemesteret eller begge semestre.
I løbet af efterårssemestret 2024 har du 24 skemasatte kontakttimer og i foråret 2025 har du 21 timer. Derudover afholdes der et obligatorisk to-timers GV-møde hvert semester. Disse møder er aflønnede.
Lønnen fastsættes i overensstemmelse med reglerne om aflønning af studenterundervisere ved universiteter mv. (SUL – overenskomsten, som instruktor), hvor timelønnen pt er kr. 234,10 (1. oktober 2023-niveau).
En forudsætning for ansættelse er, at du er indskrevet ved en videregående uddannelsesinstitution, samt at du har bestået 2 år på relevant bacheloruddannelse ved ansættelsesstart.
Yderligere oplysninger Ved ansættelsesmæssige spørgsmål kontakt uddannelsessekretær Mette Delfs,
[email protected].
Spørgsmål om rolle og ansvarsområder for gruppevejledere rettes til professor MSO Mikkel Jarle Christensen,
[email protected] Ansøgning Hvis du er interesseret i at blive gruppevejleder, skal du sende en motiveret ansøgning med CV og karakterudskrift samt indskrivningsbevis elektronisk via jobportalen (medsend gerne et foto af dig selv).
I ansøgningen skal det fremgå tydeligt, hvad du ønsker at bidrage med som gruppevejleder – gerne i relation til førsteårspædagogik. Hvilke øvelser og aktiviteter, ser du som meningsfulde i forhold til førsteårsstuderende, og hvordan vil du løfte rollen som facilitator for de studerendes samarbejde og læring?
Det er muligt at være gruppevejleder for to hold. Angiv gerne i ansøgningen om du søger om at blive gruppevejleder for et eller to hold.
I ansøgningen skal du også specificere, om du ønsker at være GVer for et hold både på første og andet semester. Hvis det ikke er tilfældet, skal du gøre klart, hvilket semester du ønsker at være GVer på.
Ansøgningsfristen er søndag d. 28. april, kl. 23.59.
Samtaler forventes afholdt i uge 21.
Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.