1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Skanderborg

Aktivitet og Træning

Dygtig sygeplejerske til Akut- og rehabiliteringscenter Skanderborg

Deltid

Permanent

Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2590319
|
Indrykket for 18 dage siden
Har du interesse for helhedsorienteret, kompleks og akut sygepleje, hvor patienten er i centrum med fokus på den rehabiliterende tilgang? Trives du med at arbejde i et bredt tværfagligt team med sygeplejersker, terapeuter og social- og sundhedsassistenter/hjælpere med høj faglighed, så kunne du blive vores kommende kollega.

Vi arbejder for at være et arbejdssted med et stærkt ”fælles vi” og har høje forventninger til hinanden, både mellem kollegaerne og det at lede opad. Derfor kan du hos os også forvente nærværende sygeplejefaglig ledelse. Vi arbejder med medarbejderinddragelse og et stærkt tværfagligt samarbejde, hvor vi har fokus på hinandens forskellige kompetencer.

Du skal kun arbejde hver 4. weekend og have ca. 2-4 aftenvagter på 6 uger. Har du ønske om flere aftenvagter kan vi også imødekomme dette.

Hvad får du
  • Et spændende job i kommunen
  • Kollegaer med høj faglighed
  • Mulighed for ansvarsområder, som giver kompetenceløft og faglig udvikling
  • Akut og rehabiliterende sygepleje i samme afdeling
  • Gode kollegaer, der vægter faglighed, humor og forståelse for hinanden

Om os
Centeret er et døgndækket afsnit med 31 pladser, hvoraf 4 af pladserne er akutpladser. 4 boliger er plejehjemspladser og de resterende pladser er til specialiseret rehabilitering, intensiv og almen genoptræning, palliations samt afklaringsforløb.

Så afdelingen har mange forskelligartede borgerforløb og kræver sygeplejersker, som der fagligt og personligt kan rumme dette.
  • Hvad er en akut plads
    En akut plads er til patienter som ikke nødvendigvis har brug for en sygehusindlæggelse, men som har særlig observation-, pleje- og behandlingsbehov, som ikke kan varetages af hjemmeplejen. Varigheden af et akut forløb er ca. 72 timer.
  • Hvad er en midlertidig døgndækket ophold (MDO)/korttid
    MDO er til patienter som i en kortere periode vil have gavn af en øget tværfaglig indsats blandt andet i form af genoptræning og rehabilitering ved både plejepersonalet samt fysioterapeut og ergoterapeut. Det er også de patienter som er så somatiske komplekse og ustabile at de ikke er klar til udskrivelse til eget hjem endnu, men færdigbehandlet på sygehuset. Patienterne er gennemsnitlig her i 4-6 uger.
  • Hvad er specialiseret ophold
    Et specialiseret ophold er et forløb for patienter som fornyligt har pådraget sig en omfattende hjerneskade. Eksempelvis patienter som vi modtager fra Hammel neurocenter, hvor vi forsætter den intensive komplekse genoptræning af patienter med ekstra indsats fra hele teamet.

Opgaver som vi løser på afdelingen
  • Iværksætte eller følge op på behandling af akutte tilstande hos borgere både fra sygehuset og fra eget hjem
  • Rehabilitering
  • Rehabilitering på specialiseret niveau
  • Genoptræning
  • Ernærings- og væsketerapi
  • IV behandling
  • Palliation
  • Stabilisering af delirøse tilstande
  • Oplæring og videredelegering til SSA

Kvalifikationer
Vi søger en sygeplejerske der med erfaring og selvstændighed kan prioritere og vurdere de enkelte borgeres tilstande.

Det er desuden en fordel, men ikke et krav, at du som sygeplejerske har én eller flere af følgende erfaringsgrundlag
  • Erfaring fra hospital, eksempel akutafdeling, neurologi eller ældresygdomme
  • Erfaring fra primærsektor
  • Erfaring med tværfagligt samarbejde
  • Erfaring med undervisning og vejledning af kollegaer, studerende og samarbejdspartnere

Personlige kompetencer
  • Høj sygeplejefaglig kvalitet og nysgerrig på ny viden og udvikling
  • Trives med selvstændigt arbejde og klinisk beslutningstagen
  • Koordinerende evner og er god til at planlægge og bevare overblik
  • Tillidsskabende
  • Mestrer dialogen, og kan argumentere fagligt og sagligt
  • Er ansvarsbevidst og målrettet
  • Er tværfagligt orienteret
  • Udviser respekt for borgers integritet
  • Har fokus på at være en god kollega
  • Bidrager til at opretholde et godt arbejdsmiljø

Hvis du har lyst til at vide mere om os,
er du velkommen til at kontakte leder Jane Dalsgaard på mail [email protected] / telefon 40 32 99 89.

Du må også meget gerne komme på besøg og se, hvordan vi arbejder i praksis.

Det formelle
Stillingen har et timetal mellem 28 og 35 timer pr. uge.

Tiltrædelse 1. juli.

Løn- og ansættelsesvilkår følger den gældende overenskomst. Før ansættelsen beder vi om en kopi af straffeattest, autorisation og uddannelsesbevis.

Ansøgningsfrist
Torsdag 23 maj 2024.

Vi inviterer løbende til samtaler pr. mail. Opslaget lukkes, når rette kandidat er fundet, så tøv ikke med at søge. Du vil få et fantastisk og spændende arbejdssted hvor din faglighed hele tiden sættes i spil.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
Skanderborg
Sygeplejerske
Midtjylland
Sundhed
Skanderborg
Sundhed
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Sclerosehospitalet Ry

    Sclerosehospitalet Ry søger sygeplejerske, primært i aftenvagt, til fast stilling

    Deltid

    Klostervej 136, 8680 Ry, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Deltid

    Ole Rømers Alle 40, 8464 Galten, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

    Deltid

    Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg, Danmark

    Indrykket for 40 dage siden

    Fuldtid

    8670 Låsby, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job