1. Alle Job
  2. Media
  3. København

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Er du vores nye docent i medieproduktion?

Fuldtid

Permanent

Amagerfælledvej 190, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2605267
|
Indrykket for 19 dage siden

På Danmarks Medie- og Journalisthøjskole forsker vi for at sikre vores studerende den nyeste viden og for konstant at kunne forstå, udfordre og udvikle den indflydelsesindustri, som vi ruster vores studerende til at blive en del af: medie-, kommunikations- og reklamebrancherne. Nu har du som docent mulighed for at blive en del af højskolens ambitiøse indsats for at styrke både vores studerende og de professioner, som vi uddanner dem til.

Forskningen på DMJX har til formål at udvikle og formidle ny viden af betydning for højskolens uddannelser – fra professionsbachelor til diplom- og kandidatuddannelser, og desuden være til gavn for de brancher, vi uddanner til. Sammenhængen mellem forskning, uddannelse og branche sikres gennem forskningens relevans for højskolens uddannelser og ved at adressere branchernes udfordringer og behov for ny viden i praksisnær og anvendt forskning.

Medierne er mere end nogensinde til debat, og vi ønsker både at deltage i debatten og at levere ny og anvendelig viden om de medieformater og produktionsvilkår, der præger kommunikationslandskabet. Vi søger derfor en docent i medieproduktion med erfaring og kompetencer til at udvikle vores forståelse af, hvordan medier produceres, hvordan de udvikles og fornys, og hvordan de kommercialiseres.

Stillingen som docent 

Den nye docent i medieproduktion vil blive tilknyttet uddannelserne TVM og MPL, og vil spille en central rolle som deltager i Center for Medier, hvis formål er at bedrive forskning i mediernes teknologiske udvikling, ændrede rammevilkår og brugernes ændrede medieadfærd. Denne viden er nødvendig for at forstå hvilke faktorer, der påvirker mediernes vilkår, samtidig med at det udgør en forudsætning for et velfungerende moderne demokrati. Som docent får du således et vigtigt ansvar for at fastholde og udbygge vores inspirerende og produktive forskningsmiljø i tæt samarbejde med de øvrige faglige medarbejdere på højskolen. Der er tale om en stilling med minimum 40% forskningsforpligtelse, maksimum 50% undervisningsforpligtelse og 10% tid til øvrige opgaver. 

Dine arbejdsopgaver vil primært bestå af:

  • Planlægning, styring, gennemførsel og evaluering af forsknings- og udviklingsaktiviteter med relevans for uddannelserne, institutionens praksis samt professionen. 
  • Udvikling af samarbejdet med medie- og kommunikationsbranchen.
  • Samarbejde med relevante forskningsmiljøer både nationalt og internationalt.
  • Undervisning og udvikling af undervisning, primært – men ikke udelukkende - inden for BA-uddannelserne Medieproduktion og Ledelse (MPL) og TV- og Medietilrettelæggelse (TVM) samt vores efter- og videreuddannelser.

Dine kvalifikationer og kompetencer

Vi forventer, at du som ansøger har en stærk faglig profil og dokumenteret forskningserfaring såvel som publikationer på internationalt niveau inden for krydsfeltet mellem medieproduktion, innovation og forretningsudvikling.

Du bør have forsknings- og publikationserfaring inden for mindst to og gerne flere af følgende felter: 

  • Medieproduktionsanalyse – f.eks. nye vilkår og tendenser inden for video- eller podcastproduktion. 
  • Kreative medieindustrier – f.eks. glidninger og konvergens mellem de audivisuelle brancher.
  • Digital medieøkonomi – f.eks. nye og gamle forretningsmodeller i den globaliserede mediebranche.
  • Narrative strukturer – f.eks. nye formater og fortælleformer i audiovisuelt medieindhold.
  • Platformsstudier – f.eks. distribution af audiovisuelt indhold på streamingtjenester og sociale medier.  
  • Medieledelse – f.eks. projektledelse og styring af produktion af medieindhold. 

Det er et krav, at du er kvalificeret på ph.d.-niveau, og vi forventer desuden, at du som ansøger har: 

  • Lyst til forskningsformidling og inddragelse af praksis i form af kobling til branchen
  • Forskningskompetencer på højt niveau dokumenteret ved tidligere ansættelser, publiceringer og erfaring med at udvikle, gennemføre og evt. lede forskningsprojekter
  • Erfaring fra den akademiske verden, såvel som dokumenteret erfaring fra samarbejde med private og/eller offentlige aktører inden for analyse eller udvikling af nye medier, formater og deres betydning for brugere, virksomheder og samfund
  • Omfattende kendskab til og dokumenteret erfaring med anvendelse af kvalitative og/eller kvantitative metoder. 
  • Omfattende undervisningserfaring og dokumenteret, kontinuerlig høj kvalitet i undervisning, illustreret ved såvel gode evalueringer samt innovative og nyskabende tilgange til undervisning samt erfaring med uddannelsesudvikling

Der lægges ligeledes vægt på, at du indgår i såvel nationale som internationale forskningsnetværk, og har potentiale til at trække forsknings- og udviklingsprojekter til DMJX i samarbejde med partnere inden for den akademiske verden. 

Derudover vil det være en fordel, at du har praktisk erfaring med indholdsproduktion eller forretningsudvikling – eller alternativt har bedrevet forskning med fokus på praksisudøvelse, gerne i samarbejde med mediebranchen.

Om Forskning og udvikling på DMJX. Hvem er vi?

Forskning og udvikling på DMJX er en central aktivitet, der foregår på tværs af organisationen, og som skaber værdi for højskolens seks BA-uddannelser, Kursus- & Videreuddannelsesområdet samt diplomuddannelserne. Rektor varetager det overordnede ansvar for forskningstilrettelæggelse ved DMJX, mens docenterne refererer til institutchefer i lighed med de øvrige faglige medarbejdere. Den kommende docent i medieinnovation vil referere til chefen for Institut for Medier. Institutstrukturen er under omorganisering, hvorfor det konkrete institutnavn vil ændres.

Vores tilgang til forskning er anvendelses- og samarbejdsorienteret. Alle vores forskere underviser, deltager i fælles forskningsprojekter og indgår i udviklingsprojekter med eksterne aktører. Vi har høje ambitioner – ikke mindst i forhold til at gøre en forskel i de brancher, vi uddanner til.

Vi har etableret fire forsknings- og udviklingscentre indenfor journalistik, medier, kommunikation og visuel formidling. Alle forskningsansatte er tilknyttet et center. Centrene har til formål at skabe en tydelig profilering og samling af DMJXs faglige kernekompetencer blandt såvel forskere som undervisere indenfor de respektive fagområder. Derudover skal centrene skabe en tydelig forskningsunderstøttelse af alle uddannelser på DMJX. 

Center for Medier, som den kommende docent i medieproduktion vil blive en del af, har til formål at bedrive forsknings- og udviklingsprojekter inden for mediernes teknologiske udvikling, ændrede rammevilkår og forbrugernes ændrede medieadfærd som en måde at forstå hvilke faktorer, der påvirker mediernes vilkår, samtidig med at det udgør en forudsætning for et velfungerende moderne demokrati. 

Læs mere om Forskning og Udvikling på DMJX her.

Løn og ansættelsesvilkår

Arbejdsstedet vil primært være nye vores campus i Københavns Ørestad Nord. Der skal dog påregnes rejseaktivitet med passende mellemrum til vores campus i Aarhus.

Løn og ansættelsesvilkår som docent sker efter gældende overenskomst med Finansministeriet og den relevante faglige organisation og i henhold til Bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole BEK nr. 1458 af 24/06/2021

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen eller bedømmelsesproceduren eller ønsker du flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte konstitueret Institutchef Nikolaj Ismael Christensen på [email protected] eller rektor Julie Sommerlund på [email protected] 

Ansøgning- og bedømmelsesproces

Til brug for bedømmelsen, er det obligatorisk at vedhæfte følgende materiale:

  • Motiveret ansøgning
  • CV indeholdende publikationsliste, dokumentation for uddannelse samt oplysninger om undervisningserfaring, forskningsformidling og praksiserfaring fra relevante brancher eller innovationsprojekter.
  • Mindst 3 og højest 5 publikationer, som du ønsker inddraget i bedømmelsen.

Publikationerne vedhæftes den elektroniske ansøgning.

Til bedømmelse af kvalifikationerne hos ansøgere til en stilling som docent sammensætter rektor for højskolen et eksternt bedømmelsesudvalg på tre personer, der ikke er ansat eller er bestyrelsesmedlem ved højskolen. Rektor fastsætter samtidig en frist for afgivelse af udvalgets bedømmelse. 

Ansættelse som docent forudsætter positiv docentbedømmelse af det eksterne bedømmelsesudvalg. Du kan læse mere om ansættelsesproceduren i bekendtgørelse BEK nr 673 af 13/05/2020, som blandt andet omhandler docentbedømmelse af undervisere ved professionshøjskoler.

Ansøgning, cv og anden relevant dokumentation uploades via linket ”Ansøg”.

Undlad venligst at sende personfølsomme oplysninger med din ansøgning. Alle interesserede, uanset alder, køn, race, religion eller etniske tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Ansøgningsfrist: 16. juni 2024

Samtaler vil ligge i primo september

Tiltrædelse: 1. november 2024

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Docent
København
Docent
Hovedstaden
Undervisning og pædagogik
København
Undervisning og pædagogik
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    KU - JUR - Fakultetet, Co Søndre Campus

    Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet søger eksterne lektorer pr. 1. september 2024

    Deltid

    Karen Blixens Plads 16, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Nansensgade 19, 1366 København K, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Karen Blixens Vej 4, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Nansensgade 19, 1366 København K, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

Søg efter andre job