1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Hovedstaden
UDLØBET

Forsvaret

Er du vores nye teamleder i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse?

Fuldtid

Permanent

ID: 2572187
|
Indrykket for 19 dage siden

Er du vores nye teamleder i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse?

Har du erfaring med statslig økonomistyring og har du lyst til at prøve kræfter med ledelse? Hvis ovenstående passer på dig, og du gerne vil arbejde i en af statens største virksomheder – så læs videre!
Om os
Den nuværende sikkerhedspolitiske situation og den historiske oprustning af Forsvaret stiller os over for en stor opgave. Derfor har vi brug for dine kræfter i vores sektion for anlæg og international økonomi til at sikre en skarp og sikker styring af Forsvarets anskaffelser og anlæg. Du bliver en del af Økonomidivisionen hos Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), som hører under Forsvarsministeriet.

Det er vores primære opgave at administrere ca. halvdelen af det samlede forsvarsbudget med et årligt budget på omkring 18 mia. kr. Pengene bliver brugt til at yde den bedst mulige støtte til de udsendte styrker og operative enheder.

Vores afdeling består af 11 engagerede medarbejdere som spænder bredt, både hvad angår erfaringer, baggrunde og alder. Vores hverdag er præget af en uformel omgangstone, hvor der er plads til at snakke om hverdagens udfordringer og sparre med hinanden. Du bliver en del af et dygtigt team, hvor vi drager omsorg for hinanden.
Om stillingen
Da vores nuværende teamleder er rykket videre til nye udfordringer som økonomichef i en anden organisation, søger vi en ny teamleder. Som teamleder for anlægsområdet er dit primære ansvar at drive opgaverne i teamet og sikre høj kvalitet i det teamet leverer. Samtidig får du også ansvaret for dine egne områder, som bl.a. bliver, at:

-Holde løbende kontakt til en række samarbejdspartnere på tværs af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse,
-Have ansvar for opfølgning på en række områder,
-Optimere de nuværende processer og forme nye processer på tværs af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
-Vejlede samarbejdspartnere i økonomifaglige spørgsmål.

Du får en stor fleksibilitet til at tilrettelægge din arbejdsdag, og vi sørger selvfølgelig for, at du bliver godt rustet til at varetage din funktion som teamleder og anlægsøkonom gennem løbende oplæring og sparring med kollegaer. Derudover kommer du også til at indgå i et fællesskab med de øvrige medarbejdere i Økonomidivisionen herunder andre teamledere samt sektionschefen, hvor der er god mulighed for at sparre om faglige udfordringer.

Du løser konkrete opgaver hver dag, og du vil opleve, at dine arbejdsopgaver ændrer sig over tid, da Forsvaret er en koncern i stor forandring. Der er også gode muligheder for, at du kan udfordre dig selv – mulighederne er mange.
Om dig
Vi søger en ny kollega med potentiale for faglig ledelse og med en stærk økonomifaglig profil. Vi søger en kollega, der har flair for økonomi, formidling, samarbejde og ikke mindst for at sætte arbejdsopgaver i struktur. Du har sandsynligvis flere års erfaring fra økonomiområdet og en lyst til at prøve kræfter med faglig ledelse af kollegaer.

Vi leder efter en kollega, der kan kapere et fagligt komplekst område samtidig med at navigere i en organisation med stærke faglige samarbejdspartnere – også når der er forskellige hensyn og interesser i spil. Vi leder også efter en, der trives ved at arbejde i en politisk organisation med mange aktører og interesser.

Vi tilbyder dig en spændende stilling, hvor du får indflydelse på dine arbejdsopgaver, bliver udfordret på dine kompetencer og får et ansvar, der passer til dig.
Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet i henhold til den enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante forhandlingsberettigede organisation. Der vil være mulighed for at forhandle tillæg i overensstemmelse med de stillede krav og dine kvalifikationer.
Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiver finansieret pensionsordning

Hvis du er officer fra Forsvaret eller Beredskabsstyrelsen, vil ansættelsen kunne ske efter protokollat om officerer under Forsvarsministeriet til den til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten. Indplaceringen vil være i løngruppe fire eller fem afhængigt af dine kvalifikationer.

Hvis du allerede er ansat som tjenestemand inden for Forsvarsministeriets område, kan du vælge fortsat at være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte.

Såfremt du er udpeget til en international mission, bedes du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.


Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne i hele din ansættelsesperiode.

Kontakt og ansøgning
Har du lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte sektionschef Martin Løvenkjær-Pearson på tlf. 2125 9805.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR-konsulent Rikke Frandsen på
tlf. 3266 5736.

Stillingen ønskes besat pr. 1. juli 2024 eller snarest muligt.

Ansøgningsfristen er den 26. april 2024, og vi forventer at holde samtaler umiddelbart herefter.

Send os din ansøgning og dit CV via linket, hvor uddannelsesbevis og andre relevante dokumenter ligeledes skal tilføjes.

Forsvarsministeriets ministerområde er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.
  
  
  

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Økonomichef
Hovedstaden
Teamleder
Hovedstaden
Økonomi
Hovedstaden
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Udenrigsministeriet

    Udenrigsministeriet søger en digitalt vidende, serviceorienteret og resultatorienteret teamleder til support-teamet inden for visum, pas og legalisering

    Fuldtid

    Asiatisk Plads 2, 1402 København K, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Vesterbrogade 1e, 1550 København V, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    D B U Allé 1, 2605 Brøndby, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Deltid, Fuldtid

    Storkøbenhavn, Danmark

    Indrykket for 26 dage siden

    Beskrivelse Er du en dedikeret økonomiprofessionel på udkig efter nye udfordringer inden for økonomistyring og controlling? Søger du en mulighed for at levere høj kvalitet og har du en professionel at... Læs mere
    PROSELECTION ApS
Søg efter andre job