1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Glostrup

Glostrup Kommune

Erfaren sygeplejerske med lyst til at gå i fuld eller delvis aftenvagt

Deltid

Permanent

Dommervangen 4, 2600 Glostrup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2600678
|
Indrykket for 12 dage siden

Trives du i et arbejdsmiljø med høj faglighed, tæt sparring og gode udviklingsmuligheder, så er du måske vores nye kollega. 

Glostrup hjemmesygepleje leder lige nu efter en engageret og faglig funderet sygeplejerske, der har lyst til at arbejde om aftenen. Du har mulighed for at blive fast aftenvagt i en 5/2- ordning eller indgå i skiftevis dag- og aftenvagt med arbejde hver 4. weekend. Timetallet kan vi aftale.

Hvorfor skal du vælge os?

I Glostrup Kommune lægger vi særlig vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor din trivsel er i fokus. Vi tror på, at det er det gode arbejdsmiljø, der skaber de bedste betingelser for både vores medarbejdere og vores borgere.

Du vil blive budt varmt velkommen af din mentor og dine faglige dygtige kollegaer, der værdsætter en respektfuld og kollegial omgangstone. Du vil indgå i en grundig introduktion til Glostrup Hjemmesygepleje tilrettelagt efter dine individuelle behov og med opfølgende samtaler, hvor vi sammen tilpasser din udvikling. 

Som sygeplejerske om aftenen bliver du ansvarshavende for en mindre gruppe erfarne og stabile social og sundhedsassistenter og -hjælpere. Du vil i aftentimerne også være faglig sparringspartner for medarbejdere på plejecentre og rehabiliteringshuset i kommunen. Du kommer til at spille en vigtig rolle i det tværfaglige samarbejde, hvor du vil bidrage til at kvalificere og koordinere sammenhængende borgerforløb. 

Du får mulighed for at videreudvikle dine faglige kompetencer inden for udvalgte fagområder og blive en del af et stærkt fagligt fællesskab. 

Din primære funktion:

  • Komplekse og akutte sygeplejefaglige opgaver hos borgere i eget hjem – herunder samarbejde med sygehuse, praktiserende læger, akutteam mv.
  • Sikre koordinering, kontinuitet og sammenhæng i komplekse borgerforløb 
  • Tidlig opsporing og forebyggelse af sygdom
  • Faglig sparring med øvrige faggrupper 
  • Sikre god faglig dokumentation.

Hvad kan vi tilbyde dig? 

  • Et selvstændigt job med stor medindflydelse og medansvar for planlægning af egen arbejdsdag.
  • En nærværende og tilgængelig leder der har fokus på din og fællesskabets trivsel og udvikling.
  • Et velfungerende team med fast mødekadence for mono- og tværfaglig sparring samt løbende kompetenceudvikling.
  • En spændende, dynamisk arbejdsplads med fagligt kompetente kollegaer, hvor kvalitet og udvikling vægtes højt.
  • Du får stillet bil til rådighed. 

Det praktiske:

Du vil arbejde enten helt eller delvist om aftenen. Din timeansættelse og vagtplan drøfter vi i fællesskab. Der afholdes samtaler løbende frem til 30 maj. Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med dansk sygeplejeråd. Ved ansættelse indhentes reference og straffeattest. 

Du er velkommen til at komme forbi til en uforpligtende kop kaffe og ligeså at kontakte leder af sygeplejen Theresa Rosendahl Jensen på tlf. 2027 8076 eller [email protected].

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
Glostrup
Sygeplejerske
Hovedstaden
Sundhed
Glostrup
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Glostrup

    Sygeplejerske til Ambulatorium for spæd- og småbørn, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Glostrup

    Fuldtid

    Nordstjernevej 23, 2600 Glostrup, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Stationsparken 25, 2600 Glostrup, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

Søg efter andre job