1. Alle Job
  2. Transport og logistik
  3. Slagelse
UDLØBET

Flådestation Korsør

Forsyningsgast til logistik sektionen ved 2. Eskadre

Fuldtid

Permanent

Sylowsvej 8, 4220 Korsør, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2606856
|
Indrykket for 171 dage siden
Har du lyst til at være medvirkende til at gøre 2. Eskadre stab til en attraktiv arbejdsplads og prøve kræfter som forsyningsgast ved 2. Eskadre stab?

Om os

Du vil blive en del af Teknisk afdeling i 2. Eskadre stab, hvor du vil komme til at indgå i tæt samarbejde med andre i staben såvel også fra 2. Eskadre enheder inden for sagsområde logistik.

Vores mål er til enhver tid at levere størst mulig effekt for de operative enheder.

Temaet består af ca. otte medarbejdere fordelt på de to flådestationer.
Arbejdspladsen er præget af en uformel omgangstone og høj selvstændighed, hvor vi samtidig støtter hinanden både fagligt og personligt.

Generelt lægges der stor vægt på fleksibilitet, faglighed, samarbejde og planlægning for at få enderne til at mødes i en dynamisk hverdag.

Om stillingen

Stillingen er en nyoprettet stilling for en periode på 3 år, med mulighed for fastansættelse i stillingen efterfølgende.

Stillingen er en unik mulighed for at indgå i 2. Eskadres dynamiske arbejdsmiljø. Her vil du være en nøglespiller i vores logistik team og være med at drive eskadrens udvikling inden for logistik.
Vi er en bredtfavnende sektion, der støtter den overordnede ledelse og opgaveportefølje i eskadren. Afhængigt af dine interesser og kompetencer vil du derfor også have mulighed for at udføre ledelsesstøttende opgaver og deltage i udviklingen af kursusaktiviteter.

Stillingen som forsyningsgast ligger i Logistik sektionen under 2. Eskadre Teknisk afdeling.
Sektionen består for nuværende af en sektionsleder, forsyningsbefalingsmand, sanitetsbefalingsmand, arbejdsmiljøkoordinator samt forsyningsgast (dig).

Din daglige leder vil være forsyningsbefalingsmanden, og fra Jeres fælles forsyningskontor, sikrer I, at 2. Eskadre stab og operative enheders behov vedr. forsynings- og forvaltningstjenesten opnås ved fællesopgaveløsning.
Det vil i stillingen være muligt i et begrænset omfang af have planlagt tjeneste i hjemmet.

Dine arbejdsopgaver på logistik/forsyningsområdet vil bl.a. bestå af:
- Assistere forsyningsbefalingsmanden med stikprøvekontrol/mønstring af myndighedsbeholdning.
- Assistere forsyningsbefalingsmandens drift af 2. Eskadre myndighedsbeholdning, herunder oprettelse af diverse lister, normsager, lokalindkøb mv.
- Assistere øvrige sektioners områdeansvarlige med at vedligeholdelse af struktur/
- Ad hoc opgaver efter foresattes anvisninger
- Stedfortræder for forsyningsbefalingsmanden ved fravær

Om dig

Vi søger dig, som enten er forsyningsgast i forvejen, eller har anden baggrund men med stor lyst til at arbejde med myndighedsbeholdning, samt ønsker at prøve kræfter som forsyningsgast i en lille, men central del af 2. Eskadre stab.

Du er udadvendt og serviceminded, kan samarbejde, og ønsker at bidrage til eskadrens positive fællesskab. Du kan arbejde struktureret og selvstændigt. Men vigtigst af alt er, at du besidder en generelt positiv tilgang, og er klar på at arbejde med opgaver uanset hvor store eller små de synes at være.

I forhold til de faglige kompetencer har vi nogle krav, og også nogle ønskelige kurser/uddannelser. Disse kan dog altid blive gennemført efterfølgende, hvis du er den rigtige kandidat.
Krav kurser/uddannelse
- Basisuddannelse i en af Forsvarets tre værn (Krav)
- IT kyndig inden for SAP MM og office-pakken på rutineret niveau
- DeMars 904 Myndighedsbeholdning (Skal kunne opnås inden 3 måneder)

Ønskelig kurser/uddannelse, men ikke et krav:
- Søværnets basis uddannelse
- PM-rekvirent
- PM-vedligeholdelse
- FMI KAP. 1-3 pakke/afsender/modtager

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en marinekonstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Korsør.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte OK John Lykke Nielsen [email protected], tlf. 7285 4230.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 71 eller mail [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 2. juni 2024 og samtaler forventes afholdt uge 23 og 24. Stillingen er til besættelse 1. august 2024 eller efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om 2. Eskadre (2 ESK)
2. Eskadre er den primære leverandør af Danmarks sømilitære kampevne. Eskadren løser opgaver i danske farvande, regionalt og globalt.
Opgaverne spænder bredt fra støtte til politiet, bidrag ved humanitære operationer, træning af samarbejdspartnere til indsættelse i krigsmæssige operationer.

2. Eskadre består af moderne højteknologiske luftforsvarsfregatter og antiubådsfregatter samt Subsurface & Seabed Warfare Division (SSW) der samordner Søværnets Dykkertjeneste og minerydningsenheden Mine Counter Measures Denmark, så Forsvarets undervandskapaciteter kan leveres koordineret og effektivt. 2. Eskadre arbejder kontinuerligt for at være en god og attraktiv arbejdsplads, og vores opgave som styrkeproducent er, at få det komplekse samspil mellem besætninger og en avanceret teknologi til at yde optimalt for at kunne løse Søværnets opgave: At sikre Danmarks interesser fra havet – med magt om nødvendigt.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sagsbehandler
Slagelse
Sagsbehandler
Sjælland
Transport og logistik
Slagelse
Transport og logistik
Sjælland

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    Antvorskov Kaserne

    Logistikbefalingsmand til G4 ved Forsvarsakademiet – mulighed for fast tjenestested i Københavnsområdet, Slagelse, Varde, Karup eller Frederikshavn

    Fuldtid

    Charlottedal Alle 4, 4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 22 dage siden

    Fuldtid

    Charlottedal Alle 4, 4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 46 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Sylowsvej 8, 4220 Korsør, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

    Fuldtid

    Rugvænget 28, 4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 24 dage siden

Søg efter andre job