1. Alle Job
  2. IT
  3. Lyngby-Taarbæk

Northern Search ApS

Frontend-udvikler til SAP Business Intelligence hos Andel Energi

Fuldtid

Permanent

2830 Virum, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2589853
|
Indrykket for 20 dage siden

Vil du arbejde i et stærkt BI-team, hvor du får masser af mulighed for at sætte dit eget præg på vores fremtidige setup? Og vil du være med til at sikre høj kvalitet af data, så forretningen har et solidt grundlag at træffe beslutninger på?

”Hvis du har lyst til at omsætte forretningens behov til fleksible og værdiskabende BI-løsninger – og på den måde være med til at sikre den grønne omstilling, så er det lige dig, vi mangler,” siger afdelingsleder Sidsel Johansen.

Velkommen til IT & Digital Innovation

Du bliver en del af IT & Digital Innovation, hvor vi i alt er 15 søde og engagerede kolleger. Vi sidder primært i Haslev, men hvis du foretrækker at arbejde fra kontoret i Virum, så er det også i orden. Du skal dog være indstillet på at være til stede på vores andre lokationer på Sjælland efter behov.

Specifikt bliver du en del af vores BI-team, der i dag tæller 4 engagerede kolleger. Vores fornemste opgave er at sørge for, at koncernen har den rette data, så de kan træffe gode beslutninger. For at sikre den fremtidige kvalitet, er vi i gang med at implementere et nyt ERP-system, og det kommer til at være omdrejningspunktet for fælles læring og indsats et stykke tid fremover.

Vi er et team, hvor alle gerne vil hinanden – der er plads til at sige sin mening, og alle bliver hørt. Vi er supergode sammen, og vi tager hånd om hinanden krydret med lidt kærlige drillerier,” siger din nye kollega Connie Flade.  

Og så sætter vi en ære i at hjælpe alle vores brugere – lige fra dem, der ved præcist, hvad de har brug for, til dem, der har brug for lidt mere sparring og inspiration.

En hverdag med udvikling, rådgivning og indflydelse

Som vores nye udvikler arbejder du med udvikling og implementering af blandt andet nye BI-løsninger, dashboards og self-serviceværktøjer. Opgaverne er afvekslende, og du får et tæt samarbejde med alle lige fra dit eget team og vores analytikere til dataambassadører samt andre stakeholdere fra forretningen.

Mere specifikt kommer du bl.a. til at:

  • rådgive og sparre med de forskellige forretningsenheder samt backend-udviklere
  • analysere data og udarbejde funktionelle og tekniske løsningsbeskrivelser
  • lave fejlsøgning og tilretning
  • være med til at uddanne forretningen
  • supportere forretningen med forskellige ad hoc-opgaver.

”Vi er i fuld gang med transformationsarbejdet til BW4, SAP S4 og SAC – og du får en nøglerolle i at sikre det teknisk stærke forretningsfokus, så vi proaktivt understøtter forretningsstrategien,” siger Jesper Bonde, som er Tech Lead og en af dine nye kolleger.

Erfaren frontend-udvikler med et solidt kommunikationsgen

Med en motivation for at suge ny læring til dig, har du mod på at hoppe ombord på vores skib, mens det er allermest spændende. Samtidig trives du i at  kommunikere med mange forskellige mennesker hver dag.

Som person er du god til at sætte dig i kundens sted og har en solid forretningsforståelse, ligesom du sætter en ære i at være struktureret, detaljeorienteret og selvkørende. Og hvis du tilmed har en god sans for det visuelle, så giver det et ekstra plus i bogen.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • har erfaring med udvikling, vedligehold og drift af SAP Business Intelligence frontend-løsninger
  • er bekendt med SAP BW-frontend, BEx Query Designer, Analysis for Office og SAC
  • måske endda har en smule backend-erfaring – men det er absolut ikke et krav.

Alternativt har du arbejdet med andre dataværktøjer, og har flair og lyst til at opbygge kompetencer med ovenstående. 

Vi kombinerer formål, faglighed og fællesskab

Andel er en arbejdsplads i transition – og til trods for store tanker og et blik, der er fast rettet mod den grønne omstilling, så er vi helt nede på jorden. For energi er ikke blot noget, vi producerer. Du vil derfor hurtigt mærke vores store engagement og den helt særlige energi, der driver os på tværs af alle faggrupper og selskaber.

Desuden tager vi os godt af vores kolleger og har fokus på din personlige og faglige udvikling. Du deltager derfor både i introkurser og får relevant videreuddannelse. Herudover får du en attraktiv lønpakke, forsikringsordning, fleksible arbejdstider, betalt mobiltelefon og internetadgang, adgang til motionsrum samt mulighed for en APV-godkendt hjemmearbejdsplads.

Becoming Andel – vil du med på rejsen?
Hvis det lyder som noget for dig, så send din ansøgning og dit CV via nedenstående link snarest muligt. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte række ud til Morten Thomsen, Northern Search på tlf +45 5373 1060.

Vi holder samtaler løbende, og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Vi har alle en andel i energien
Andel er et andelsselskab, der bygger og tror på, at det bedste samfund er et samfund med muligheder for alle. Lige muligheder for at lade elbilen og gå online. En velfungerende vital infrastruktur skaber sammenhæng og sammenhold. Et stærkt sammenhold kræver stærke forbindelser. Vi er afhængige af at være forbundet med hinanden – elektrisk og digitalt – og vi er hinandens bedste forbindelse. 

I Andel vil vi være hinandens bedste forbindelse, og vi har 1.990 kolleger, der tager ansvar for at skabe en fælles fremtid – for vores kunder, vores andelshavere og vores omverden. Andel har 2,8 millioner kundeforhold og via vores datterselskaber, Clever, Energi Danmark, Fibia, Watts, Andel Lumen og Andel Energi, giver vi dig markedets bedste energiløsninger og den skarpeste kunderådgivning. Vi er en del af en ambitiøs grøn omstilling, når vi investerer i havvindmøller, ladeinfrastruktur og visionære energiløsninger. Andel har hovedsæde i Svinninge og primære lokationer i Ballerup, Haslev, Køge og Virum.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Udvikler
Lyngby-Taarbæk
Udvikler
Hovedstaden
IT
Lyngby-Taarbæk
IT
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Danmarks Tekniske Universitet

    Datatekniker til dokumentation og indkøb på DTU Sustain

    Fuldtid

    Anker Engelunds Vej 101, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Deltid

    Anker Engelunds Vej 101, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Kanalvej 7, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Deltid

    Anker Engelunds Vej 101, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Fuldtid

    Diplomvej 381, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

Søg efter andre job