1. Alle Job
  2. Land-, skov- og havebrug
  3. Vejen

Lintrup Kirke og kirkegård

Graver ved Lintrup og Hjerting Kirker

Fuldtid

Permanent

Lintrupvej 29, 6660 Lintrup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2597649
|
Indrykket for 14 dage siden

Graver ved Lintrup og Hjerting Kirker

Vores meget vellidte graver har valgt at forlade os.  Det betyder at stillingen som graver ved Lintrup og Hjerting Kirker i Lintrup og Hjerting Sogne, er ledig pr. 1.8.2024. Stillingen er på 37 timer pr uge.

Lintrup-Hjerting består af to sogne med fælles menighedsråd. Der er to kirkegårde, én præstegårdshave og to kirker, den ene kirke er lejlighedskirke. Lintrup og Hjerting Sogne har 962 sognebørn. Der er fire ansatte i sognene.

Der er udarbejdet en kirkegårdsplan for Lintrup Kirkegård, som vores kommende graver er med til at gennemføre i de kommende år. Kirkegården går fra grå til grøn. Der bliver lavet et blåt bånd med stænk af lilla omkranset af det grønne. I daglig tale går den under navnet Kongeåen

Graveren skal varetage følgende opgaver:

  • Være ansvarlig for kirkegårdens og præstegårdshavens vedligeholdelse.
  • Daglig drift af 2 kirkegårde, og 2 kirker. 
  • Arbejdsleder for 1 gravermedhjælper
  • Administration, som blandt andet indeholder: kirkegårdsprotokolføring og udskrivning af årsregninger
  • Kirketjeneste ved gudstjenester og kirkelige handlinger
  • Anvise gravsteder og indgå aftaler vedrørende pasning af gravsteder

Vi forventer at du:

  • Gerne har en relevant uddannelse og/eller erfaring med arbejdet på en kirkegård. Det er ikke et krav
  • Har et godt humør og en positiv indstilling til arbejdet og derved sikrer et godt arbejdsmiljø, såvel fysisk som psykisk
  • Er selvstændig og i stand til at lede og tilrettelægge arbejdet på to landsbykirkegårde
  • Evner at drive og udvikle kirkegården og sikre en god betjening af kirkegårdens brugere
  • Har IT-kundskaber – og lysten til at bruge de relevante IT-programmer.
  • Har kørekort B som minimum
  • Har forståelse for at bruge, justere og udrulle årshjulet
  • Kan arbejde som en del af et team

 

Ved Kirken i Lintrup er der en moderne mandskabsbygning med gode personalefaciliteter, kontor og værksted.

Vi vil gerne det gode samarbejde, og tilbyder sparring og uddannelse efter behov. For at sikre det gode samarbejde, og arbejdsmiljø, mødes graver, gravermedhjælper, kirkeværge og kontaktperson, 1 gang hver måned, hvor der tales om stort og småt, der har med kirken og kirkegården at gøre, og hvor beslutninger kan tages.

Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i provstiet i overensstemmelse med de aftaler menighedsrådet indgår/har indgået med andre ansættelsesmyndigheder.

Ansættelse sker ved Lintrup-Hjerting Sogns Menighedsråd
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Finansministeriet og Forbundet af kirke- og kirkegårdsansatte med tilhørende protokollat for gravere.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Nuværende tjenestemandsansatte gravere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for gravere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 1, da der ikke er krav om gartnerisk uddannelse.
Årslønnen aftales indenfor intervallet 330.381,00 kr. – 394.347,00 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er årligt kr. 330.381,00 kr. For Hovedstaden årligt kr. 335.209,00 kr. (nutidskroner).

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 24.193,00 kr. (nutidskroner).

Menighedsrådets forslag til lønniveau er 330.381,00 kr. årligt ved ansættelse på 37 timer (nutidskroner).

Løn samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og FAKK.

Billeder af graverens arbejde kan ses på dette link:

https://lintrup-hjerting.dk/graver/

Ansøgningsfrist 31.5.2024

 

Hvis du ønsker mere information eller har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Kontaktperson Dorthe Gebhard, telefon 51500340 (efter kl. 16) eller vores nuværende graver Anne Kvistgaard    telefonnummer 22119146, mellem kl. 8-15.

 

Ansøgningen med relevante bilag sendes til menighedsrådet på mail til [email protected]

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Graver
Syddanmark
Graver
Vejen
Land-, skov- og havebrug
Syddanmark
Land-, skov- og havebrug
Vejen

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    Uldalls Jernstøberi A/S

    Specialarbejder, tømrer

    Fuldtid

    Søndergade 93, 6600 Vejen, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

    Fuldtid

    Rådhuspassagen 3, 6600 Vejen, Danmark

    Indrykket for 31 dage siden

    Er du glad for natur og frisk luft og er du ikke er bange for at få jord under neglene? Så er du måske vores nye skov- og naturteknikerelev i Vej, Park & Genbrug. Ansættelsen starter den 1. juli 2024 ... Læs mere
    Vejen Rådhus

    Fuldtid

    Kirketoft 2, 6000 Kolding, Danmark

    Indrykket for 41 dage siden

Søg efter andre job