1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. København
UDLØBET

Psykiatrisk Center Amager

Har du lyst til en ny faglig udfordring? – Sygeplejerske søges til åbent sengeafsnit på Psykiatrisk Center Amager

Fuldtid

Permanent

Digevej 110, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2598124
|
Indrykket for 179 dage siden
Drømmer du om at arbejde et sted, hvor du i tæt samarbejde med din kolleger kan løse hverdagens udfordringer? Og vil du prøve dine sygeplejefaglige kræfter af på et afsnit, hvor du udvikler dig hver dag? – Så er det dig, vi mangler!


Velkommen inden for hos Afsnit A2

Du bliver en del af en åben psykiatrisk sengeafdeling, som er sub-specialiseret i psykoselidelser. Hos os kommer du primært til at modtage patienter i alderen 35 år og op. Afsnittet har 16 sengepladser, hvor 2 er øremærket til patientstyrede indlæggelser (PSI), hvor patienter i ambulante forløb og med kontrakt kan indlægge sig selv i op til 5 dage.

Du får et positivt arbejdsmiljø med stor fokus på åbenhed, engagement, refleksion, faglige debatter og humor.

Med udgangspunkt i et stort patient- og personaleønske, har vi arbejdet med vores aktivitetstilbud under indlæggelse. Vi tilbyder derfor vores patienter flere og alsidige aktiviteter, i både dag- og aftenvagttimerne.

Du skal desuden arbejde ud fra principperne i Safewards. Du bruger også KAT-metoden (kognitiv adfærdsterapi) og arbejder ud fra en recoveryorienteret tilgang. Dette indebærer blandt andet, at vi prioriterer inddragelse af patientens egne ressourcer.


Hvordan vil din hverdag se ud?

Du bliver primær kontaktperson for ca. 4 patienter. Du skal tilrettelægge den tværfaglige behandling under indlæggelsen, og du kan blandt andet deltage til stuegangssamtaler og netværksmøder.

Konkret bliver nogle af dine vigtigste opgaver at:

  • tilrettelægge og udføre sygeplejen med udgangspunkt i patientens ressourcer og dagligliv
  • foretage støttende individuelle samtaler
  • arbejde med patientstyrede indlæggelser
  • stå for medicindispensering/administration
  • forestå aktiviteter for patienterne
  • tage medansvar for sygeplejefaglighed, trivsel og samarbejde.


Hør fra din kommende kollega og en af vores patienter:

"Jeg har aldrig været på en arbejdsplads med så flot en trivselsmåling" – Medarbejder i A2

"Alle her på afsnittet er så søde og fantastiske mennesker. I ser mennesket og ikke kun sygdommen" – Patient på A2



Hos os får du

  • Individuelt tilpasset introduktion og mentorordning. Du får en mentor som støtter dig igennem din første tid på afsnittet, og sammen med din leder sammensætter I et introduktionsprogram, der passer lige til dine behov.
  • Fokus på din kompetenceudvikling. Du kommer blandt andet på kurser og får en grundig oplæring i kognitiv adfærdsterapi.
  • Supervision, ugentlig undervisning af vores behandlerteam og ugentlig sygeplejefagligt forum af vores special sygeplejerske i psykiatri. Du bliver en del af en personalegruppe, hvor du arbejder tæt sammen på tværs af fagligheder


Hvem er du?

Du er uddannet sygeplejerske, som motiveres af at gøre en forskel for vores patienter. Hvis du er nyuddannet sygeplejerske eller ny i psykiatrien, er det bestemt ikke en hindring, vi sørger for, at du får en grundig og tryg oplæring.

Vi ser desuden gerne, at du kan nikke ja til følgende:

  • Du har gode kommunikations- og samarbejdsevner.
  • Du har en anerkendende tilgang, med øje for det enkelte menneske. – og du ser tillid og respekt som vejen frem til den rette behandling.
  • Du tager ansvar, og er god til at prioritere dine opgaver.

Løn- og ansættelsesforhold

Der er tale om en stilling på fuld tid i blandede vagter, med weekendvagt som udgangspunkt hver 3. weekend.

Stillingen er til besættelse d. 1. juli 2024 eller efter aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.


Nysgerrig?
Har du spørgsmål eller har du lyst til at møde dine kolleger og få en rundvisning på din kommende arbejdsplads, så byder vi meget gerne på en kop kaffe. Du velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Pia Rongsted på tlf. 38 64 15 75 eller 21 99 48 79

Søg stillingen via linket på siden d. 20. maj 2024. Ansættelsessamtalerne finder sted løbende, så hold øje med din indbakke.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Du kan også læse mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
København
Sygeplejerske
Hovedstaden
Sundhed
København
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Københavns Kommune

    Københavns Kommune - Hjemmevejlederne Spaniensgade

    Vi er blevet opnormeret med en stilling – er du vores nye hjemmevejleder til § 85 hjemmevejledningen i Københavns Kommunes socialpsykiatri?

    Fuldtid

    Spaniensgade 25, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Er du glad for frisk luft og motion? Og vil du være med til at udvikle vores § 85-tilbud i København og støtte psykisk sårbare borgere i eget hjem til et mere selvstændigt og meningsfyldt liv? Vi søge... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Hornemanns Vænge 9, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Vil du være del af en meget engageret og fagligt kompetent medarbejdergruppe med et godt kollegaskab? Ønsker du at arbejde på en arbejdsplads, hvor du hver dag gør en forskel, og hvor ingen dage er en... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job