1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Hørsholm

Hørsholm Kommune, Rådhuset

HØRSHOLM KOMMUNES PPR SØGER ADMINISTRATIV MEDARBEJDER 30 TIMER/UGE D. 1. AUGUST 2024

Deltid

Permanent

Slotsmarken 13, 2970 Hørsholm, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2605776
|
Indrykket for 19 dage siden
Vi søger en administrativ medarbejder 30 timer/uge, som kan understøtte os i vores administrative arbejdsopgaver i PPR. Det er nyt for os at have en administrativ medarbejder ansat i PPR, så du vil være med til at forme de endelige arbejdsopgaver alt efter behovet, dine interesser og kompetencer.

Vi skal have et nyt fagsystem, som vi forestiller os, at du hjælper med at implementere og bliver superbruger af. Dette vil foregå i tæt samarbejde med særligt to medarbejdere fra PPR, som arbejder med implementeringen ud fra en projektstyringsmodel. Vi har ligeledes brug for, at du kan administrere de lettere behandlingsmæssige opgaver, som vi er i gang med at implementere i samarbejde med psykiatrien. Der vil også være opgaver såsom oprettelse af kørselsaftaler, registrering og kontinuerligt overblik over kontrakter og re-visitationer af elever i eksterne specialskoler. Dette vil foregå i tæt samarbejde med den specialpædagogiske konsulent. Derudover vil der være nogen administrative opgaver, som understøtter PPR-lederens arbejde.

Vi søger dig, som arbejder struktureret, og som kan bevare overblikket i en til tider travl hverdag, hvor der kan være mange opgaver i spil på samme tid. Der er derfor brug for, at du har stærke administrative kompetencer og naturligt flair for IT-systemer herunder særligt kendskab til Outlook og generelt meget gode kundskaber ift. skriftlig formidling og borgerkontakt.

Vi lægger vægt på, at du er engageret, har gode samarbejdsevner og er tillidsvækkende i kontakten til andre. Vi søger en kollega med et godt humør, og som både har lyst til at bidrage positivt til den fælles kerneopgave og til vores arbejdsmiljø.

Hørsholm PPR – Din nye arbejdsplads

Du bliver en del af et stærkt og erfarent PPR-team. Vi har vores daglige arbejdsplads på Hørsholm Rådhus, hvortil der er gode trafikale forbindelser, både med offentlig transport og bil.

Hørsholm PPR er en tværfagligt organiseret afdeling, som er placeret i Center for Børn og Voksne. I PPR er der fra august 2024 ansat 6 logopæder, 2 sprogpædagoger, 10 psykologer, 2 fysioterapeuter, 1 ergoterapeut, 1 specialpædagogisk konsulent, 1 administrativ medarbejder og 1 leder.

PPR-teamets samarbejde er præget af lydhørhed, hjælpsomhed og godt humør, og vi brænder for at gøre en forskel for børn og unge i Hørsholm Kommune. Hos os vægter vi det tværprofessionelle samarbejde højt, da vi oplever, at det bidrager til en bedre opgaveløsning.

Vi har et tæt og forpligtende samarbejde med forældre, myndighedsområdet, skoler og dagtilbud, hvor fokus er på tidlig indsats, koordinerede og rettidige interventioner. Vi arbejder ud fra et systemisk og ressourcefokuseret perspektiv med fokus på at understøtte det gode børneliv og skabe inkluderende læringsfællesskaber.

Som administrativ medarbejder vil du referere direkte til PPR-lederen og være i tæt samarbejde med de to faglige koordinatorer samt alle øvrige medarbejdere i PPR. I Center for Børn og Voksne er der en stabsfunktion, som også understøtter PPR ift. økonomiske, juridiske og personalemæssige opgaver. Du vil derfor også få et særligt tæt samarbejde med dette team.

Mere viden
Du kan kontakte PPR-leder Trine Lundager på tlf.: 2494 7401, hvis du vil vide mere om jobbet.

Stillingen ønskes besat den 1. august 2024.

Du vil blive ansat efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn, og du skal afholde din hovedferie indenfor skolernes sommerferieperiode.

Ansøgningsfristen er fredag d. 7. juni 2024 kl. 12

Vi holder ansættelsessamtaler fredag d. 14. juni 2024

Søg sådan
Hvis du ønsker at søge stillingen, klik da på linket ’Søg stillingen’ til højre i opslaget. Du vil blive bedt om kontaktoplysninger og om at uploade relevante dokumenter, herunder motiveret ansøgning, CV og kandidatbevis.

Vi opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.





Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Administrativ medarbejder
Hørsholm
Administrativ medarbejder
Hovedstaden
Kontor og administration
Hørsholm
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Rudersdal Kommune

    Skolesekretær til Rude Skov Skole afdeling Høsterkøb

    Deltid

    Nedenomsvej 22, 2970 Hørsholm, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Deltid, Fuldtid

    Hovedgaden 49, 2970 Hørsholm, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Om jobbet Som kundeservice medarbejder vil du være ansvarlig for at håndtere forespørgsler fra vores kunder, bl.a. omkring tidsændringer, produkt spørgsmål og lignende. Kontakten vil primært forekomme... Læs mere
    DIN HØRESPECIALIST ApS

    Fuldtid

    Breeltevej 18, 2970 Hørsholm, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Deltid

    Selmersvej 6, 2970 Hørsholm, Danmark

    Indrykket for 19 dage siden

    Fuldtid

    Slotsmarken 13, 2970 Hørsholm, Danmark

    Indrykket for 31 dage siden

Søg efter andre job