1. Alle Job
  2. Human Resources
  3. Vejle
UDLØBET

Naturstyrelsen

HR-team søger en lønsumsansvarlig med viden om økonomi, proces og analyse

Fuldtid

Permanent

Førstballevej 2, 7183 Randbøldal, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2591635
|
Indrykket for 20 dage siden
Kan du styre Naturstyrelsens lønbevilling effektivt og værdiskabende, og kan du udarbejde skarpe beslutningsoplæg til vores direktion? Har du en god økonomisk forståelse, stærke kommunikative evner og interesse for Naturstyrelsen og HR-området? Så har vi et spændende job til dig.

Opgaver og organisering
I Naturstyrelsen arbejder vi med vigtige dagsordner inden for klima og natur, og i HR er vi med til at sikre, at vi både nu og fremover har de medarbejdere, der er brug for.

I HR har vi blandt andet ansvaret for Naturstyrelsens lønsum, og da en af vores kolleger har fået nyt job, søger vi nu en dygtig og analytisk stærk lønsumsansvarlig, der i tæt samarbejde med HR-partnerne og Økonomiafdelingen får ansvaret for at styre og udmønte Naturstyrelsens lønbevilling, herunder at rådgive direktionen om bedst muligt anvendelse af lønsummen. Som lønsumsansvarlig skal du således holde snor i både data, processer og sagsbehandlingen.

Ud over ansvaret for lønsummen vil der også indgå andre analyseopgaver, herunder HR-nøgletal, ledelsesinformation og understøttelse af de årlige lønforhandlinger.

I dagligdagen vil du blandt andet arbejde med følgende opgaver:

  • Løbende styring af lønbevillingen og analyse af lønforbruget.
  • Sagsbehandling af forespørgsler på ressourcer fra chefer i Naturstyrelsen sammen med HR-partnerne og direktionen.
  • Budget- og forbrugsopfølgning i samarbejde med Økonomiafdelingen.
  • Analyse af løn- og personaledata samt fremstilling heraf fx i løn- og ressourceplaner (rapporter) til vores lokale enheder.
  • Bistå direktionen og de lokale chefer i afholdelsen af møder om lønsumsstyring.
  • Diverse ad hoc opgaver herunder udtræk og analyse af personaledata, for eksempel sygefravær.
Der ud over kommer du også til at arbejde med den mere konceptuelle del af lønsumsstyringen, fx udarbejdelse af Naturstyrelsens lønstrategi, der sætter retning for udmøntning af lønbevillingen samt evaluering på og videreudvikling af lønsumsstyringskonceptet.

Som vores nye kollega bliver du en del af et velfungerende HR-team. Du kommer til at arbejde i et team med ti kolleger, der alle i det daglige refererer til teamlederen for HR. HR-teamet er ansvarlig for Naturstyrelsens samlede HR-ydelser og supporterer ledelsen på alle niveauer – både gennem velfungerende systemer og arbejdsgange, men også gennem ledelsesmæssig sparring af chefer og personaleledere.

HR-teamet er, sammen med to andre teams – Jura og Direktionssekretariatet – en del af Sekretariatet, der ledes af en kontorchef.

Din profil
Vi forventer, at du har en lang videregående uddannelse, fx som cand.scient.pol., cand.scient.adm., cand.oecon, cand.silv., skov- og landskabsingeniør eller andet. Du har minimum et par års erhvervserfaring. Har du erfaring med økonomistyring i en styrelse, departement eller lignende vil det være en klar fordel.

Du skal være rutineret bruger af Excel, og det er essentielt, at du kan analysere og behandle data. Lige så vigtigt er det, at du kan omsætte og formidle din viden på en præcis og let forståelig måde både skriftligt og mundtligt sådan, at du understøtter vores direktion og ledelse i at træffe de for styrelsen mest værdiskabende prioriteringer i forhold til lønsum.

Endvidere ser vi gerne, at du:

  • Er analytisk stærk og resultatorienteret, sådan at du løser dine opgaver i høj kvalitet og til tiden.
  • Er detaljeorienteret og systematisk med et godt overblik – også når der er tale om mange data og komplicerede sager.
  • Har god procesforståelse, sådan at opgaverne løses effektivt og med blik for andre interessenter.
  • Har god forståelse for forretningen og organisationen, så du kan rådgive vores direktion og chefer om de løsninger, der skaber størst værdi og mening på tværs af styrelsen.
  • Har gode kommunikative kompetencer og skriftlige formidlingsevner; vi forventer at du kan formulere dig klart og let forståeligt.
  • Er en god holdspiller og har en god portion humor.
Vi tilbyder
Et alsidigt job med stor selvstændighed, faglig spændvidde og mulighed for faglig udvikling. Du bliver en del af et stærkt team med god energi og høje faglige ambitioner. Vi værdsætter det gode samarbejde, og at det også skal være sjovt at gå på arbejde. Din arbejdsdag vil blive præget af samarbejdsflader på tværs af styrelsens enheder og på alle organisatoriske niveauer.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten) eller den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Lærernes Centralorganisation CO10 – Centralorganisationen af 2021 (LC7CO10-fællesoverenskomsten) samt tilhørende organisationsaftale for Skov- og landskabsingeniører.

Ansættelsesområdet er Miljøministeriet med tilhørende institutioner. Tjenestestedet er Naturstyrelsen, Gøddinggård, Førstballevej 2, 7183 Randbøl.

Der kan muligvis tilbydes leje af medarbejderbolig i nærheden af arbejdspladsen.

Ansættelse forventes pr. 1. juli 2024 eller snarest muligt.

Yderligere oplysninger
Du kan få flere oplysninger om jobbet hos teamleder Anne Katrine Gjerløv på tlf. 21 45 13 19 eller HR-partner Karen Holck-Jensen på tlf. 20 61 19 75.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, uddannelsesbevis m.m. senest den 15. maj 2024.

Samtaler forventes afholdt den 21. maj 2024 og med eventuel 2. samtale den 27. maj 2024. Der kan indgå personprofil og case i rekrutteringsprocessen.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Analytiker
Syddanmark
Analytiker
Vejle
Human Resources
Syddanmark
Human Resources
Vejle

Andre job der minder om dette

    flex_wind

    Student Assistant with a flair for data analysis and PowerBI for our Global HR team

    Deltid

    Hjortsvangen 26, 7323 Give, Danmark

    Indrykket for 29 dage siden

    Fuldtid

    Bredgade 1, 6000 Kolding, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Arbejdssted: Analyse og Udvikling, Bredgade 1, 6000 Kolding Ansættelsesvilkår: Barselsvikariat, 1 år, arbejdstid på 30-37 timer i ugen Ansættelsestidspunkt: 12. august 2024 eller snarest herefter. Kon... Læs mere
    Kolding Kommune Rådhuset

    Fuldtid

    Teglgårdsparken 103, 5500 Middelfart, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Teglgårdsparken 103, 5500 Middelfart, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    5000 Odense C, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

Søg efter andre job