1. Alle Job
  2. IT
  3. Ballerup

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

IT Service Management procesejere eller specialister

Fuldtid

Permanent

Lautrupbjerg 5, 2750 Ballerup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2598587
|
Indrykket for 13 dage siden
Vil du være en del af et team der opbygger, vedligeholder og optimerer processer og praksisser for hvordan Cyberdivisionen driver og styrker IT leverancer? Vil du være med til at skabe operativ værdi i den spidse ende af Forsvaret? Så har du muligheden her.

Som team er vi i gang med at optimere ITIL 4 praksisser for Forsvaret og søger derfor en kollega, der vil være med på vores rejse.


Om os

Cyberdivisionen spiller en væsentlig rolle i at støtte Danmarks soldater globalt ved at sikre effektiv kommunikation og funktionen af IT, uanset om det er under en mission i ørkenen, i kamp mod pirater i Adenbugten, eller ved forsvaret af Danmarks territorium.

Vi vægter et godt arbejdsmiljø og en sund Work Life-balance højt, blandt andet ved løbende at modtage viden, inspiration og redskaber til at skabe en god balance.

Hos os får du mulighed for løbende faglig udvikling og specialisering. Vi arbejder for at kunne støtte Forsvaret i enhver situation, og du vil blive involveret i spændende opgaver og udfordringer, som du ikke finder andre steder.

Derudover tilbyder vi en række personalegoder, herunder betalt frokostpause, kantineordning, frugtordning, fri parkering og sociale aktiviteter. Der vil også være mulighed for hjemmearbejde.

Dine kollegaer består af både militært personel og civilansatte, som alle udgør et solidt fagligt team, med ansvaret for koncernens IT Service Management værktøj. Vi arbejder hver dag sammen med brugere, de tekniske afdelinger i Forsvaret og eksterne partnere, for at sikre driften af Forsvarets omfattende IT-tjenester.

I dagligdagen har vi kontor i Hvidovre sammen med vores øvrige kollegaer i Cyberdivisionen.


Om stillingen

Som IT Service Management Specialist vil du have stor indflydelse på udformningen af dit eget job, baseret på din faglige baggrund og din vilje til at udvikle dit ansvarsområde i samarbejde med dine kollegaer.

Du vil være med til at optimere vores ITIL 4-praksisser, standarder og løsninger i vores eksisterende IT Service Management værktøj.

Desuden vil du, i løbet af det næste år, være involveret i implementeringen af et nyt IT Service Management værktøj til hele Forsvarsministeriets koncern.

Afhængigt af dine faglige færdigheder og interesser, vil du få ansvar for en af følgende IT Service Management praksisser:

• Incident ManagementProblem
• ManagementService
• Request ManagementChange
• EnablementKnowledge Management

Dine primære opgaver inden for din praksis inkluderer:

• At være eller blive en faglig ekspert inden for din ITIL 4-praksis.
• At udvikle og optimere nye arbejdsgange baseret på ITIL 4 i samarbejde med dine kollegaer.
• At varetage styringen af forandringsprocesser relateret til opdaterede arbejdsprocedurer.
• At bidrage til kulturmodning og undervise organisationen inden for dit speciale.
• At udarbejde og godkende dokumentation i samarbejde med interne og eksterne eksperter samt leverandører.
• At motivere og engagere ledere og medarbejdere til at forstå og anvende ITIL 4 og vores IT Service Management værktøj.
• At deltage i rapportering.

Vi lægger vægt på arbejdsglæde og giver dig gode muligheder for at udvikle dine faglige og personlige færdigheder inden for en 37-timers arbejdsuge, hvor fleksibilitet er vigtigt.

Din primære arbejdsplads vil være i Hvidovre med forventning om, at Cyberdivisionen flytter til nye lokaler i Ballerup på længere sigt.

Om dig

Du er kaptajn/kaptajnløjtnant og har gennemført VUK eller VUT-I/L.

Certificeringer inden for ITIL v3 eller 4 kan være en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du er den rette kandidat for os.

Du betragter muligvis dig selv som en mid-level manager, der er klar til at tage mere ejerskab og udvikle dine ledelseskompetencer.

Du er god til at skrive og er komfortabel med at tale foran større forsamlinger og beslutningstagere.

Da både sektionen og afdelingen er i udvikling og vækst, er det vigtigt, at du har erfaring med eller interesse i at arbejde med forandringsledelse og opbygge gode samarbejdsrelationer.

Du sikrer fremdrift på dine opgaver gennem en pragmatisk tilgang og besidder evnen til at holde styr på detaljerne.

Du viser dedikation ved at påtage dig ansvaret for at forbedre situationer med en planlagt og ordnet tilgang til dit arbejde.


Ansættelsesvilkår

Stillingen er slået op både som civil og militær.

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Du vil få fast tjenestested i Hvidovre.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef major Kim Malm på telefon 41 12 05 45.

Har du spørgsmål til løn - og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Nathaly Hoffmann Tobiassen 32 66 56 98.

Send din ansøgning, CV og eventuelle uddannelsesbeviser senest den 4. juni 2024. Vi holder samtaler løbende. Stillingen er til besættelse den 1. september 2024.
Vi vil bede dig søge stillingen via nedenstående link.

Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM FMI

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.

FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern.

Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Manager
Ballerup
Manager
Hovedstaden
IT
Ballerup
IT
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Novo Nordisk

    Agile People Leader for Corporate Infrastructure

    Fuldtid

    Ballerup

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Novo Nordisk Park 1, 2760 Måløv, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Novo Nordisk Park 1, 2760 Måløv, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Fuldtid

    Lautrupbjerg 7, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Fuldtid

    Lautrupbjerg 5, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

Søg efter andre job

Andre brugere kiggede også på disse job:

Manager
Ballerup
Manager
Hovedstaden
IT
Ballerup
IT
Hovedstaden