1. Alle Job
  2. Ingeniør og naturvidenskab
  3. Danmark

Ferring Pharmaceuticals

Kemiker til QC med GMP-erfaring

Fuldtid

Permanent

ID: 2590629
|
Indrykket for 21 dage siden

Job Description:

Kemiker til QC med GMP-erfaring

Som virksomhed er vi inde i en spændende udvikling med optimering og udvidelse af eksisterende produktion. Vi ligger på Avedøre Holme og har mange års erfaring med fremstilling af Active Pharmaceuticals Ingrediens (API), som produceres i henhold til cGMP og sælges til den farmaceutiske industri. Vi fremstiller Mesalazin og hjælper tusindvis af patienter som har kronisk tarmbetændelse i Danmark og millioner på verdensplan, til at få et bedre liv.

På Syntese er vi ca. 130 medarbejdere, der arbejder med udvikling, produktion, teknik, QA, QC, logistik, miljø og administration.

Quality Control

Du bliver en del af QC-afdelingen som er ansvarlig for at analysere råvarer, mellemprodukter og færdigvarer. Laboratoriet udfører en lang række kemiske analyser, fortrinsvis efter diverse pharmakopéer, og er udstyret med bl.a. HPLC, GC, ICP, UV, IR m.m. Data rapporteres i LIMS.
 

I afdelingen er vi 3 kemikere, 9 laboranter og en laboratorieassistent. Du indgår i et velfungerende og engageret team af gode kollegaer, som er udviklingsorienteret og meget dedikeret. Du referer til QC Manageren.

Opgaver
Du får masser af spændende opgaver. Dine primære opgaver er at indgå i afdelingens daglige drift, hvor du supporterer og godkender analyser i et tæt samarbejde med dine kollegaer i teamet. Du udarbejder afvigelser, opdaterer SOP´er og vedligeholder kvalitetssystemerne.

Du vil blive involveret i udvikling og validering af metoder samt implementering og kvalificering af analyseudstyr. Du arbejder med daglig trouble-shooting i forbindelse med afvigelses- og OOS-undersøgelser samt ændringssager.

Kvalifikationer
Du er uddannet kemiker, farmaceut eller tilsvarende og har stor erfaring med analytisk kemi. Du arbejder med stor naturlighed inden for gældende GMP-regler og ved derfor præcist, hvordan disse omsættes og implementeres i QC. Du har minimum 5 års erfaring fra en tilsvarende rolle i et GMP reguleret miljø. Med din erfaring og personlighed er du både dygtig til og motiveret af, at give faglig sparring og fremkomme med brugbare hypoteser.

Du er stærk kommunikativt i skrift og tale, både på dansk og engelsk. Den daglige kommunikation og vores arbejdsprocedurer foregår på dansk. Da vi er en del af Ferrings globale organisation, vil der også være procedure på engelsk og du udarbejder ligeledes valideringsdokumenter på engelsk.


Det er en fordel, hvis du har flair og interesse for IT laboratorie-løsninger og programmer i det vi har flere forskellige software-løsninger.

Personlige kompetencer
Du er ambitiøs, har en naturlig sans og interesse for kvalitet og nyder at arbejde i et GMP reguleret miljø. Din viden og erfaring inden for QC deler du naturligt med dine kolleger, hvor du med dit engagement og gode energi bidrager med nye ideer, viden og læring til afdelingen. På denne måde er du med til at sikre kontinuerlige forbedringer af QC-processerne i virksomheden.

Som person er du positiv, udadvendt og arbejder samtidig ansvarsfuldt og med høj kvalitet i din opgaveløsning. Du har en fleksibel og samarbejdende personlighed og bidrager aktivt og på en konstruktiv måde med videndeling til dine kolleger i afdelingen.

Syntese – en del af Ferring

Syntese er en del af Ferring gruppen. Hos Ferring Pharmaceuticals hjælper vi folk med at opnå deres ønske om en familie og give vores patienter et bedre liv. Vi er iværksættere og innovative, med et globalt team fokuseret på videnskabelige fremskridt inden for områderne reproduktivitet og kvinders sundhed, gastroenterologi og urologi.
 

For at nå vores fulde potentiale samarbejder vi og respekterer og værdsætter forskellige bidrag, så vi kan vokse som organisation og professionelt. Sammen kan vi påvirke verden omkring os til at gøre livet og arbejdet bedre. Vi er motiverede til at gøre en forskel!
 

At gøre en forskel i millioner af menneskers liv betyder, at vi lykkedes ved at arbejde sammen. Vores forskellige baggrunde, erfaringer, ekspertise og perspektiver gør os i stand til at finde løsninger på selv de mest udfordrende problemer, og vores succes er knyttet til hvert teammedlems bidrag.

People come first at Ferring

Bliv inspireret af vores forpligtelse til at gå ind for alles ret til at opnå en familie, uanset hvem du er, hvor du bor eller hvem du elsker. Vi tilbyder en inkluderende støttepakke - "Building Families at Ferring" som giver lige og tilgængelige politikker for alle medarbejdere, der ønsker at starte deres familierejse, og sikrer en global standard, uanset placering og rolle. Forældreorlov tilbydes til både fødende og ikke-fødende forældre, ligesom udvidet støtte til rejsen henimod at opnå en familie.

Syntese tilbyder ydermere

Gode muligheder for faglig og personlig udvikling, et godt og uformelt arbejdsmiljø hvor det er rart at komme på arbejde med friske og søde kolleger der hjælper hinanden, god pensionsordning og kantineordning samt en aktiv kultur-/idrætsklub.

Ansøg i dag!

Hvis du er klar til at gøre en forskel og kan se dig selv i ovenstående, ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi indkalder til samtaler løbende, så når stillingen er besat, tages opslaget ned. Hvis du har spørgsmål , er du velkommen til at kontakte QC Manager, Jane Hagan på tlf. 4213 0072.

Tiltrædelse: Snarest muligt


Om Syntese og Ferring Pharmaceuticals

Location:

Denmark API Production (Syntese)

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kemiker
Danmark
Ingeniør og naturvidenskab
Danmark
Analysekemiker
Danmark
Materialekemiker
Danmark

Andre job der minder om dette

    Bavarian Nordic - Denmark

    Environmental Supporters

    Fuldtid

    Agernvej 9, 3490 Kvistgård, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

    Fuldtid

    Ladelundvej 85, 6600 Vejen, Danmark

    Indrykket for 25 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Søren Frichs Vej 34, 8230 Aarhus, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job