1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Holstebro

Pay-Back specialist rekruttering ApS

Kommercielt orienteret Business Development Manager - Offshore Wind/Renewables

Fuldtid

Permanent

Idomvej 4, 7570 Vemb, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2599429
|
Indrykket for 12 dage siden

For MacArtney Offshore Wind Solutions søger vi, til en nyoprettet stilling, en kommercielt orienteret Business Development Manager. Du får ansvaret for at udvikle samarbejdet med både OEM’er, developers samt contractors i Offshore Wind/Renewables-industrien. I samarbejde med virksomhedens salgsdirektør og product management skal du udvikle forretningen inden for avancerede tooling- og automationsløsninger, der supporterer kundernes projekter bredt inden for produktion, håndtering, transport og installation af bl.a. vindmølle-hovedkomponenter. Endvidere vil MacArtney gerne udvikle mulighederne inden for flydende vind og ønsker at benytte både eksisterende kompetencer, men også at afdække nye muligheder. 

Stillingen - hvad er der i den for dig?

I stillingen er der fokus på forretningsudvikling, og du spiller den afgørende rolle i at sikre de rette relationer og den retning, som understøtter strategien. Du bevæger dig i det spændende, komplekse felt imellem salg, teknik og projektudvikling, og du bruger både din markeds-, produkt- og generelle tekniske indsigt i dialogen med kunderne om deres projekter, udfordringer og er med til at sikre, at MacArtney bliver deres foretrukne partner. 

Projekterne har ofte en høj grad af tilpasning til kundens aktuelle behov, og internt får du et tæt parløb med MacArtneys produktchef. I fællesskab evaluerer I de potentielle projekter og diskuterer løsningsmodeller i tæt samarbejde med kunden. Når et projekts risici og kommercielle attraktivitet er afdækket, udarbejder I sammen det kommercielle og tekniske tilbud. Du er kommerciel ansvarlig og garant for, at tilbuddet, kundepræsentationen og efterfølgende forhandling udføres professionelt.  Når tilbuddet er vundet, så overtager leveranceorganisationen ansvaret.

Ansvarsområde - hvordan sikrer du succes?

Din vigtigste opgave er forretningsudvikling med fokus på markeder, kunder, konkurrenter og tendenser. Det er forventeligt, at du har en naturlig evne til at opbygge netværk og relationer inden for Wind/Renewables-industrien. Du måles på din evne til at opbygge en bredere kundeportefølje og en sales pipeline, som kan indfri vækstambitionerne. En helt central parameter bliver din evne til at kvalificere projekterne og derved sikre en høj konvertering af tilbud til ordre. På lang sigt er målet at blive kundens "preferred partner". Det opnår du ved at sikre en høj kundetilfredshed og etablere en tillidsfuld relation til både MacArtney og dig. 

Arbejdsområdet inkluderer også følgende opgaver:

  • løbende dialog med relevante stakeholders hos MacArtneys key og target accounts omkring deres porteføljer, udviklingsplaner og udfordringer
  • påvirkning af kunderne inden udbudsmaterialer udarbejdes 
  • granskning og udvælgelse af relevante kundeudbud
  • deltagelse på messer samt konferencer, og måske er det dig, som speaker omkring et aktuelt emne
  • udvikle koncepter, projektplaner samt udarbejde det færdige tilbud i samarbejde med MacArtneys tekniske product management og leveranceorganisation 
  • styre forhandlinger med kunden
  • overlevering af ansvar til leveranceorganisationen
  • sikre mersalg til allerede etablerede kunder
  • udvikle og/eller fordybe relationer til stakeholders i kundens organisation.

Din profil

Det er naturligvis meget kvalificerende, hvis du allerede har erfaring med direkte salg. Alternativt har du haft succes i kommercielle roller (produktchef, portfolio manager, projektleder el.lign.) og er nu motiveret for at påtage det direkte kunde- og toplinjeansvar. Du motiveres af stillingsopslaget, fordi du får muligheden for at få et stort selvstændigt ansvar, hvor du kan sætte alle dine kompetencer i spil. At MacArtney befinder sig i en entreprenant fase, gør dig kun endnu mere interesseret, for du ved, at der opstår muligheder i ambitiøse virksomheder, som er i en positiv udvikling. 

Din strukturerede arbejdsform sikrer, at du kan holde styr på mange detaljer i en travl og til tider hektisk hverdag. Du anvender naturligt IT-værktøjer i dit daglige arbejde, ligesom du taler og skriver engelsk på et professionelt niveau.  Din baggrund

  • Du har indsigt om Wind/Renewables-industrien. 
  • Minimum 3 års erfaring fra en kommerciel rolle. 
  • Erfaring/forståelse med maskinbygningsprojekter.
  • Gerne en kvalificerende teknisk uddannelse. 

MacArtney tilbyder

Et spændende job i en international virksomhed, der er i god vækst og har store ambitioner - og som har midlerne og viljen til at gøre ambitioner til virkelighed. Et job hvor du vil have stor indflydelse på at skabe rammerne. Der arbejdes på et højt fagligt niveau, fra koncept til installation, hvor der er plads til, at også du kan udvikle dig gennem opgaver med selvstændighed, ansvar og personlig udvikling. 

For den rigtige kandidat er der mulighed for at arbejde med afsæt fra hjemmekontor. Derfor er din bopæl er ikke så vigtig, men sandsynligvis bor du i det midt- eller sydjyske. MacArtney Offshore Wind Solutions’ lokation er i Bur, 10 km vest for Holstebro, og koncernens hovedkvarter, MacArtney Underwater Technology, ligger i Esbjerg. 

Spørgsmål

Alle spørgsmål rettes til Pay-Back specialist rekruttering att. seniorkonsulent Carsten Pedersen, tlf. 40 713 213 eller [email protected].

Hvordan søges stillingen

Send venligst din ansøgning via linket nedenfor. Kun elektroniske ansøgninger accepteres. Du modtager en bekræftelse på e-mail.

Ansøgningerne behandles løbende, og stillingen vil være åben, indtil den rette kandidat findes.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Om MacArtney

MacArtney-koncernen er en global leverandør af højteknologiske løsninger med speciale i design, fremstilling samt salg og service af en bred vifte af løsninger til industrier inden for onshore og offshore, renewables, ocean science, maritime civil engineering samt naval i hele verden.

MacArtney er en privatejet virksomhed, etableret i 1978, med koncernhovedkvarter i Esbjerg (DK). MacArtney-koncernen har desuden datterselskaber i Aberdeen (UK), Stavanger (NO), Mölnlycke (SE), Aix-en-Provence (FR), Bologna (IT), Rotterdam (NL), Kiel (DE), Bremen (DE), Houston, Boston og San Diego (US), Victoria (CA), Dartmouth (CA), Rio de Janeiro (BR), Mumbai (IN/UAE), Perth (AU), Ningbo (CN), Singapore (SG) samt MacArtney Hydraulics A/S i Klinkby. Herudover har MacArtney et stort netværk bestående af 23 repræsentanter og distributører dækkende hvert kontinent. Hermed er MacArtneys produkter tilgængelige lokalt - med global 24/7 support.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Business Development Manager
Holstebro
Business Development Manager
Midtjylland
Salg
Holstebro
Salg
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Jobcentret - Drift

    Fastholdelseskonsulent til Holstebro Jobcenter

    Fuldtid

    Kirkestræde 15, 7500 Holstebro, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Region Midtjylland

    Indrykket for 2 dage siden

    Salgskonsulent - Ferieafløser til Midt-og Vestjylland Royal Unibrew søger Salgskonsulenter/Ferieafløsere til at hjælpe os i hele sommerperioden frem til og med august måned, så har du lyst til at arbe... Læs mere
    Royal Unibrew A/S

    Fuldtid

    Rolf Krakes Vej 7, 7500 Holstebro, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Kirkestræde 11, 7500 Holstebro, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Lægårdvej 92, 7500 Holstebro, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

Søg efter andre job