1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København

Rigshospitalet

Kunne du tænke dig en plads fyldt med muligheder i Fertilitetsklinikkens sekretariat?

Fuldtid

Permanent

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2595079
|
Indrykket for 17 dage siden
Elsker du følelsen af at gøre en forskel for patienter og kolleger? Trives du med arbejdsdage, som ikke er en gentagelse af i går? Vil du være en del af en klinik, som sætter arbejdsmiljø MEGET højt på to-do-listen?

Så er det lige præcis DIG, som vi rigtig gerne vil arbejde sammen med!

Vores skønne kollega har valgt at søge nye udfordringer i en helt anden stilling uden for sygehusvæsnet, og der er derfor blevet plads til endnu en sekretær i vores fantastiske sekretariat fra den 1. august.

Vi glæder os derfor til at få en ansøgning fra lige præcis dig, som udover de sædvanlige lægesekretæropgaver har lyst til at tilføre os nye ideer og inspiration både i sekretærgruppen, men også i de andre faggrupper vi har her i klinikken. Vi lægger vægt på godt kollegaskab, hvor tillid, loyalitet og god kommunikation er nøgleordene.

Vores nye kollega skal brænde for tværfaglighed, være eventyrlysten og elske at udvikle sig i samarbejde med egen og andre faggrupper. Du skal være frisk på at springe på de muligheder for fornyelse/udvikling, der byder sig. Vi er et ambulatorium, hvor strukturen er flad, fagligheden høj og samarbejdet tæt – også tværfagligt.

Dine arbejdsopgaver

  • Du er afsnittets informationsknudepunkt mellem patienter, personale og andre afdelinger
  • Du er kontaktfladen til de patienter, der henvender sig i klinikken
  • Du taler med patienter i telefonen og vejleder dem pr. tlf. og via SP, inden de skal møde til behandling
  • Du er den røde tråd i henvisningens forløb og sørger for, patienterne er godt klædt på inden deres første besøg i afsnittet
  • Du indkalder, registrerer og booker ambulante patienter (vi har kun ambulante patienter)
  • Du arbejder tæt sammen med alle faggrupper, indgår på sigt i teams og brænder for det tværfaglige samarbejde
  • Du understøtter vores patientforløb med korrekt og tidstro registrering
  • Du laver SP-arbejdslister, kodning og fejllister i tæt samarbejde med vores registreringsansvarlige lægesekretær
Dig som person

  • Kender dine stærke og svage sider og er åben overfor både at give og modtage feedback
  • Kan arbejde selvstændigt og struktureret
  • Tager ansvar og initiativ
  • Er en ildsjæl og har et godt humør i dagligdagen
  • Byder ind med nye ideer til udvikling både fagligt og personligt i vores gruppe
  • Værdsætter et godt samarbejde både med sekretærkolleger og alle andre faggrupper (sygeplejersker, læger, biologer, bioanalytikere og studerende)
  • Sætter godt arbejdsmiljø øverst på dagsordenen
  • Har flair for den direkte patientkontakt både telefonisk og ved fremmøde
Dine kompetencer
Serviceminded overfor både patienter, kolleger og samarbejdspartnere. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med Sundhedsplatformen samt et godt kendskab til Office pakken. Du er bevidst om vigtigheden af god kommunikation og feedback.

Arbejdstid
Stillingen er på 35-37 timer ugentligt. Vi arbejder ca. hver 6. lørdag – og du bliver vild med at have hverdagsfri!
Vi ved, at den gode vagtplan er altafgørende for din trivsel, hvorfor lørdagsvagter (8.00-14.00) tilrettelægges i tæt samarbejde med dig. Der er ikke vagter i afsnittets sommer- og juleperiode.

Om sekretærgruppen
Gruppen består af 5 dygtige og meget engagerede sekretærer, som er glade for at arbejde i Fertilitetsklinikken. Vi holder et ugentligt sekretærmøde, deltager i de ugentlige, tværfaglige konferencer – og på sekretærernes årlige fordybelsesdag arbejder vi med ”de rette hænder (og interesser) til de rigtige opgaver”.
Vi supplerer hinanden godt med vores forskellige personligheder og kompetencer, og vi har et enormt fokus på et godt arbejdsmiljø både i gruppen men også i hele afsnittet med en meget engageret og aktiv AMIR gruppe. I Fertilitetsklinikken er vi ét hold, som vi alle spiller med på. Derfor lægger vi stor vægt på det tværfaglige samarbejde - vi er alle lige vigtige!

Om Fertilitetsklinikken
Fertilitetsklinikken, Rigshospitalet er Danmarks største, offentlige fertilitetsklinik. Klinikken hører under Afdeling for Gynækologi, Fertilitet og Fødsler og er en del af Juliane Marie Centret, som er Rigshospitalets center for kvinder, børn og reproduktion. I Fertilitetsklinikken udføres der årligt omkring 2500 behandlinger. Dette inkluderer IVF, ICSI, nedfrysning og optøning af embryoner og sædceller, insemination, præimplantations genetisk testning, fertilitetsbevarende behandling m.m. Derudover har klinikken en særlig funktion i forhold til kvinder med gentagne ufrivillige, spontane aborter. Klinikken varetager også fertilitetsrådgivning af borgere, som er bosiddende i Region Hovedstaden.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem Region Hovedstaden og HK.

Vil du vide mere:
Er du interesseret i at høre mere om stillingen og om os, er du mere end velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Lotte Møller Sørensen på tlf. 3545 1747 eller pr. mail [email protected]

Hos os er der ”åbent hus” hver dag fra kl. 8.15-15.00, hvis du har brug for at se afsnittet og en uforpligtende snak, inden du sender en ansøgning.

Ansøgningsfrist: Mandag d. 20. maj 2024.
Vi holder løbende samtaler dog senest mandag d. 27. maj 2024.

Du skal være uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator for at komme i betragtning til stillingen.

Søg stillingen via linket.

Interesserede uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.



Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sekretær
København
Sekretær
Hovedstaden
Kontor og administration
København
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Frie Skolers Ledere

    Frie Skolers Ledere søger en udadvendt, fleksibel og ansvarsbevidst administrativ koordinator

    Fuldtid

    Vandkunsten 3, 1467 København K, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Staunings Plads 1, 1790 København K, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Hvis du har et ønske om at hjælpe FOAs medlemmer, hvis du kan lide at have flere bolde i luften samtidigt og hvis du samtidig er en holdspiller, så er det dig, vi leder efter. Om jobbet: Du skal bistå... Læs mere
    FOA - Fag og Arbejde
    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Fuldtid

    Frederikssundsvej 77, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Er du imødekommende, tålmodig, serviceminded og god til at bevare fokus i en travl skolehverdag? Så er det lige dig, vi står og mangler som sekretær på Skolen i Charlottegården Vi søger en sekretær, d... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Vermundsgade 38, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

Søg efter andre job