1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Ballerup

Forsvarsministeriets Personalestyrelse

Læge til Rekrutteringscenter Fredericia

Fuldtid

Permanent

Lautruphøj 8, 2750 Ballerup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2596693
|
Indrykket for 14 dage siden
Forsvarets Dag er en dynamisk og inspirerende arbejdsplads, hvor vi konstant arbejder på at finde de bedst egnede unge mennesker til Forsvaret. Vi er i en rivende udvikling, hvor det sundhedsfaglige område er i centrum for at imødegå Forsvarets fremtidige behov for rekruttering af morgendagens soldater.

Vil du med på denne spændende rejse, med masser af unge mennesker, fantastiske og engagerede kollegaer alle med en høj faglighed, mulighed for personlig udvikling og fleksible arbejdsforhold, så er denne stilling lige noget for dig.

Om os

På Forsvarets Dag i Fredericia træder du ind i vores lille men dedikerede team bestående af 8 medarbejdere. Vores arbejdsmiljø i teamet er både socialt og fagligt stærkt, og vi sætter pris på den gensidige sparring, der finder sted på tværs af vores projekter og opgaver.

Teamet består af både militære og civile baggrunde, og sammen udgør vi hjertet af vores værnfælles miljø på Rekrutteringscenter Fredericia. Selvom vores fysiske tilstedeværelse er centreret i Fredericia, er vores arbejde vidtrækkende og har en betydelig indflydelse på Forsvaret som helhed.

Vi bærer ansvaret for at sessionsbehandle cirka 6.500 unge mennesker om året på Forsvarets Dag. Vores fælles opgave involverer ikke blot sessionsbehandling, men også gennemførsel af rekrutteringsarrangementer.

Vi er med andre ord forbindelsesleddet mellem Forsvaret og de kommende generationer af værnepligtige, og vi tager vores opgave alvorligt. Vi er en stærk enhed, drevet af en fælles vision om at beskytte vores land og sikre en tryg fremtid for os alle. Vi ser ikke kun på øjeblikket men også på potentialet for en lys fremtid inden for Forsvaret.

Om stillingen

Dit arbejde består af en god blanding af administrativt arbejde og fysiske helbredsundersøgelser.
Det administrative arbejde består af gennemgang af de unges helbredsoplysninger, opslag på FMK og SDK samt indhentning af oplysninger fra egne læger og sygehuse.
De fysiske helbredsundersøgelser er således godt forberedte af det administrative forarbejde. Dette er nødvendigt, da der kun er begrænset tid til den fysiske undersøgelse. Det hele foregår i tæt samarbejde med dine kompetente kollegaer.

Du bliver desuden en del af en samlet lægegruppe, der tæller 10 læger fordelt på de fem rekrutteringscentre. Lægegruppen har jævnligt online sparringsmøder.

Vi har desuden praksisfællesskaber flere gange årligt, som består af en fælles del, og en lægefaglig del. Til denne del har vi brug for dig og dine lægefaglige kompetencer.

Vores mål er at fastholde og videreudvikle en fremtidssikret og attraktiv arbejdsplads med fokus på høj faglighed til at imødekomme Forsvarets behov for nye soldater. Både i dag og i fremtiden.

Arbejdstiden er mandag til torsdag fra 0800 til 1500 i alt 28 timer om ugen.

Tiltrædelse i stillingen er den 1. august 2024.

Om dig

Du er speciallæge i almen medicin eller andet relevant speciale med en bred klinisk erfaring. Du er engageret, kompetent og humoristisk.

Du trives med at arbejde både selvstændigt og tværfagligt, og du respekterer andres faglighed og holdninger.

Du har mod på at være en del af både et mindre team i Fredericia samt indgå aktivt i den samlede lægegruppe til diverse møder. Du er empatisk med god gennemslagskraft og elsker at arbejde med unge mennesker. Du trives fint med tidsbegrænsede rutineopgaver krydret med en vis portion uforudsigelighed.

Da vi arbejder med forskellige IT systemer, forventer vi, at du er fortrolig med dette på et overordnet plan.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til overenskomst for speciallæger i staten med tilhørende protokollat om sessionslæger.

Basislønnen for en fuldtidsstilling udgør årligt 701.061,70 kr. Ved ansættelse på deltid modtager du løn i forhold til den nedsatte arbejdstid. Der er mulighed for at forhandle tillæg i forhold til dine kvalifikationer til stillingen. Der er til stillingen et arbejdsgiverfinansieret pensionsbidrag på 17,9%.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål omkring arbejdsmæssige forhold, arbejdstid, opgaver m.m., er du velkommen til at kontakte næstkommanderende på Rekrutteringscenter Fredericia Henrik Hvidtfeldt Lang på telefon 3266 5334 eller sessionsleder Jette Schougaard Jensen på telefon 3266 5563.

Har du spørgsmål om løn- og ansættelsesforhold, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Charlotte Møller Nielsen på telefon 7281 9182.

Ansøgningsfristen er søndag 9. juni 2024. Vi forventer at holde samtaler i uge 24 og 26.

For at komme i betragtning til stillingen, beder vi dig sende din ansøgning med tilhørende bilag elektronisk, via linket. Vær opmærksom på, at bilag skal uploades som pdf-filer. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Personalestyrelse
Vi rekrutterer og fastholder kompetente ansatte til mere end 40 uddannelser og 20.000 stillinger for Danmarks sikkerhed, og vi yder en helt særlig indsats over for vores veteraner og deres familier. Vores verden drejer sig om den operative kerneopgave, og vi understøtter alle lige fra den værnepligtige til forsvarsministeren.
Vi har et stærkt tværfagligt HR-miljø med fokus på udvikling. Når den operative virkelighed ændrer sig, gør vi det samme. Det kræver mere end almindelig HR.
Vi har hovedsæde i Ballerup med decentrale partnerelementer og rekrutteringscentre rundt om i hele landet.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Læge
Ballerup
Læge
Hovedstaden
Sundhed
Ballerup
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Psykiatrisk Center Ballerup

    Introduktion til psykiatri – et fantastisk spændende og udfordrende speciale

    Fuldtid

    Maglevænget 21, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Fuldtid

    Maglevænget 16, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

Søg efter andre job

Andre brugere kiggede også på disse job:

Læge
Ballerup
Læge
Hovedstaden
Sundhed
Ballerup
Sundhed
Hovedstaden