1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. København

Lægemiddelstyrelsen

Lægemiddelfaglig akademiker til arbejdet med medicintilskud

Fuldtid

Permanent

Axel Heides Gade 1, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2599065
|
Indrykket for 12 dage siden
Er du interesseret i at sikre mest sundhed for pengene, og synes du, at en rationel anvendelse af lægemidler er spændende at arbejde med? Er du interesseret i at arbejde i krydsfeltet mellem administration og politik? Så er du måske den, vi søger til arbejdet med medicintilskud.

Dine primære arbejdsopgaver
Du vil blive involveret i en bred vifte af opgaver indenfor medicintilskud, herunder vores arbejde med revurdering af lægemidlers tilskudsstatus. Dine opgaver kan være at prioritere arbejdet med revurdering på baggrund af vores løbende overvågning, sikre fremdrift, indsamle og udarbejde det faglige grundlag for Medicintilskudsnævnets anbefalinger, udarbejde udkast til Medicintilskudsnævnets anbefalinger og deltage i arbejdet med udarbejdelse af Lægemiddelstyrelsens afgørelser samt sikre målrettet information om tilskudsændringer.

Derudover vil dine opgaver inkludere sagsbehandling af ansøgninger fra læger om individuelle tilskud til patienter. Du vil få ansvaret for at behandle ansøgninger om enkelttilskud til en eller flere lægemiddelgrupper og holde dig opdateret omkring nye behandlingsanbefalinger for at understøtte rationel farmakoterapi. Arbejdet indeholder også daglig kontakt med borgere, læger og apoteker.

Din hverdag hos os
Din dagligdag vil være både dynamisk, udfordrende og præget af meningsfulde opgaver. Du får chancen for at arbejde inden for et område, der har fået øget fokus i de seneste år og som har stor samfundsmæssig betydning.

Du bliver en del af en sektion, som vægter det gode samarbejde og faglig sparring meget højt. Vi har tæt daglig kontakt, og arbejder aktivt med både forbedringsforslag og konstruktivt feedback.

Arbejdet med revurdering af lægemidlers tilskudsstatus sker i tæt samarbejde med Medicintilskudsnævnets læger og Lægemiddelstyrelsens jurister, og du vil skulle deltage i de månedlige møder i Medicintilskudsnævnet. Du bliver en del af et team på fem medarbejdere, der arbejder med revurdering af tilskudsstatus. I dette arbejde vil du have en bred kontaktflade med virksomheder, lægevidenskabelige selskaber og patientforeninger.

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Du har en sundhedsfaglig akademisk uddannelse som for eksempel farmaceut med kompetencer inden for lægemiddelanvendelse og farmakoterapi. Hvis du har kendskab til det danske medicintilskudssystem og sundhedsvæsen er det en fordel.

Herudover forventer vi, at du:

  • har erfaring med koordinering og har stærke samarbejds- og kommunikationsevner
  • er initiativrig og sikrer fremdrift i dine opgaver
  • har erfaring med eller mod på interessenthåndtering
  • er god til at formulere dig både skriftligt og mundtligt
  • har erfaring med udarbejdelse af større skriftlige rapporter
  • har lyst og mod på telefonisk rådgivning af borgere, læger og apoteker
Vi lægger desuden vægt på, at du er åben og positiv af natur, er parat til at løfte i flok og at du vil bidrage til et godt kollegaskab såvel fagligt som socialt.

Vi tilbyder
Et meningsfuldt arbejde, hvor du er med til at gøre en forskel både på samfundsniveau og på individniveau. Du vil blive en del af et aktivt fagligt miljø, hvor du sammen med dygtige og engagerede kolleger får mulighed for at anvende og udvikle dine kompetencer inden for et bredt felt.

Du vil skulle bidrage til løsningen af et bredt spektrum af problemstillinger og have kontakt til mange forskellige aktører i sundhedsvæsenet. Du vil få rig mulighed for at udvikle dig og få indflydelse på dine arbejdsopgaver.

Vi mener, at der skal være en god balance mellem arbejde og fritid, derfor tilbyder vi en stilling på 37 timer med mulighed for at arbejde hjemmefra, når det hænger sammen med vores fælles planlægning.

Vores kultur er præget af en uformel omgangstone og en fælles bevidsthed om betydningen af gode samarbejdsrelationer på tværs af forskellige uddannelsesmæssige baggrunde.

Lægemiddelstyrelsen har et helt team, der arbejder med kompetenceudvikling, så der er rig mulighed for personlig og faglig udvikling. For eksempel har vi interne kurser i projektledelse, understøtter lederspirer og tilbyder længere mindfulness-forløb.

Om Lægemiddeløkonomi og Tilgængelighed

I Lægemiddeløkonomi og Tilgængelighed har vi fokus på den del af forsyningskæden, hvor lægemidlerne skal helt ud til borgerne. Det betyder, at vi administrerer apotekervæsenet, producerer og udstiller medicinpriser til apoteker og offentligheden samt administrerer medicintilskudssystemet.

Du vil blive en del af sektionen for Tilskud & Tilgængelighed, hvor vi hovedsageligt beskæftiger os med administration af medicintilskudssystemet og tilgængeligheden af lægemidler på det mere strategiske plan.

Du får i sektionen 15 dygtige og engagerede kollegaer, som arbejder tæt sammen i mindre teams og du vil ligeledes få et tæt samarbejde med vores 3 dygtige jurister. Enhedens ledelse er tæt på det daglige arbejde og kan dermed bruges til faglig sparring. Ledelsen lægger stor vægt på trivsel og psykologisk tryghed, og alle har en uddannelse i psykologisk arbejdsmiljø.

Om ansættelsen
Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation eller efter anden gældende overenskomst.

I Lægemiddelstyrelsen træffer vi afgørelser i myndighedssager, og det er vigtigt for os, at man ikke kan stille spørgsmål ved vores habilitet. Derfor er det en forudsætning, at du ikke ejer aktier, anparter, andele eller lignende i en lægemiddel- og/eller medicovirksomhed. Du har dog en vis periode til at sælge dem, hvis du i dag ejer såkaldte medarbejderaktier i en lægemiddel- og/eller medicovirksomhed.

Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til sektionsleder Ulla Kirkegaard Madsen på 44889350.
Du kan læse mere om os og vores opgaver på Lægemiddelstyrelsen.dk.

Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis.
Vi regner med at holde ansættelsessamtaler i 23-24.





Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Farmaceut
København
Farmaceut
Hovedstaden
Sundhed
København
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Lægemiddelstyrelsen

    Vi har brug for flere gode regulatoriske kræfter i Lægemiddelstyrelsen

    Fuldtid

    Axel Heides Gade 1, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Fuldtid

    Axel Heides Gade 1, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job