Afdeling for Forebyggelse, Sundhedsfremme og Samfund ved Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) søger en erfaren forskningsleder til at lede forskningsgruppen Borgere og Bæredygtige Byer.
Afdeling for Forebyggelse, Sundhedsfremme og Samfund
Forebyggelse, Sundhedsfremme og Samfund er en afdeling på SDCC med en forskningsbaseret tilgang til udvikling af indsatser, der fremmer sundheden, forebygger udviklingen af forskellige kroniske sygdomme, og gør livet med kronisk sygdom lettere blandt borgere i Region Hovedstaden, Danmark og udlandet. Afdelingen samarbejder med andre afdelinger på SDCC, med de øvrige Steno-centre, og med en lang række offentlige, private, civile og akademiske aktører i Danmark og udlandet. Afdelingen består af ca. 70 medarbejdere organiseret i fem forskningsgrupper, samt et forskningsstøttende sekretariat.
Forskningsgruppen Borgere & Bæredygtige Byer
Borgere & Bæredygtige Byer arbejder med at skabe gode, sunde og bæredygtige rammer, miljøer og fællesskaber for social, sundhedsfremmende og forebyggende udvikling i byer, boligområder og lokalsamfund i Danmark og udlandet. Vi arbejder gennem store, dynamiske partnerskaber, koalitioner og andre samarbejdsrelationer med partnere fra offentlige, civile, private og akademiske miljøer. Vi udvikler langsigtede strategier og forskningsbaserede metoder til at implementere, evaluere, forankre og udbrede komplekse, flerstrengede og tværfaglige indsatser. Vi arbejder i fronten sammen med borgere og lokale aktører for at reducere ulighed, fremme sundhed og forebygge kroniske sygdomme, og vi bruger vores viden, erfaringer og stærke samarbejdsrelationer til at påvirke lokal, national og international politik, strategi og praksis for bæredygtig social, sundhedsfremmende og forebyggende udvikling i byer, boligområder og lokalsamfund.
Dine arbejdsopgaver
Som forskningsgruppeleder udvikler du visioner og strategier for sundhedsfremmeforskning i byer, boligområder og lokalsamfund i samarbejde med gruppens øvrige medarbejdere. Du står i spidsen for at skabe nye forskningsbaserede interventionsprojekter og sikrer en høj kvalitet af den forskning, som gruppen udfører. Du har personale- og økonomiansvar for gruppens medarbejdere og drift. Du skaber et trygt og inspirerende forsknings- og arbejdsmiljø, herunder gode rammer for gruppens projekter, forskning, formidling og finansiering. Du bidrager til at styrke samarbejdet med de øvrige forskningsgrupper i afdelingen og med andre samarbejdspartnere nationalt og internationalt. Du indgår i afdelingsledelsen og bidrager derigennem til den strategiske udvikling og daglige ledelse af den samlede afdeling.
Din profil
Vi kan tilbyde:
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende regional overenskomst. Ansættelsesstedet er Steno Diabetes Center Copenhagen, Borgmester Ib Juuls Vej 83, 2730 Herlev. Stillingen indebærer omfattende feltarbejde i danske og udenlandske byer, boligområder og lokalsamfund.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir