1. Alle Job
  2. Offentlig administration
  3. Tårnby
UDLØBET

Tårnby Kommune

Myndighedssagsbehandler med et skarpt virksomhedsblik søges til kontantshjælpsteamet i Job og Virksomhedsservice

Fuldtid

Permanent

Gammel Kirkevej 98, 2770 Kastrup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2549672
|
Indrykket for 60 dage siden

Myndighedssagsbehandler med et skarpt virksomhedsblik søges til kontantshjælpsteamet!

Tror du på, at der er plads til alle på arbejdsmarkedet? Så læs med her.

Det bliver din opgave

Du vil sammen med dine kollegaer blive ansvarlig for indsatsen for vores ledige jobparate borgere, hvor målet er at hjælpe borgere tilbage i arbejde eller uddannelse.

Vi et team bestående af 3 sagsbehandlere og 3 virksomhedskonsulenter, der driver et klubforløb, hvor vi møder vores borgere med hjælp til selvhjælp. I klubben møder vi ind dagligt og sikrer at vores ledige borgere får et professionelt møde med Jobcenteret. Vi er aktive på gulvet sammen og sikrer vores ledige borgere den nødvendige inspiration omkring arbejdsmarkedet, den gode ansøgning, CV-hjælp, tilbud om job, praktik, løntilskud og andre beskæftigelsesrettet tilbud. Formålet er at sikre, at ledige jobparate borgere kommer ud i beskæftigelse og bliver selvforsørgende. Vi er ambitiøse omkring udplacering af borgere, og derfor har vi et godt samarbejde med virksomhedskonsulenterne, der understøtter os i processen.

Du skal blandt andet

  • Afholde samtaler med borgerne i klubben
  • Etablerer og foretage opfølgning i virksomhedspraktik
  • Hjælpe borgerne med at udarbejde et brugbart CV på Jobnet, samt vejledning til jobsøgning
  • Følge op på igangsatte aktiviteter
  • Telefonbetjening i teamet
  • Tværfagligt og helhedsorienteret samarbejde med andre afdelinger på, og uden for rådhuset
  • Undervisning
  • Råd og vejledning
  • Rådighedssamtaler
  • Rådighedsafprøvning § 40A
Hvad ønsker vi af dig?

Sammen med dine kollegaer koordinerer du indsatsen for jobparate borgere. Du sørger for at bruge vores interne tilbudsvifte, og er meget optaget af, at det er den virksomhedsrettede indsats, som redskab, der er med til at hjælpe borgerne tilbage på arbejdsmarkedet. Vi tror -og stiller krav til vores borgere, for at understøtte deres udvikling, så de opnår succes. Vi tror grundlæggende på at arbejde og livsglæde går hånd i hånd.

Du er en god formidler
Du har fokus på udviklingen indenfor uddannelses- og beskæftigelsesområdet, og kan understøtte den rette indsats. Du kan formidle og sikre en virksomhedsrettet indsats, og sammen med en virksomhedskonsulent, skabe det rette match mellem borger og virksomhed. Du har derfor fokus på, at rettidig aktivering og jobsamtaler overholdes, og en virksomhedsrettet indsats igangsættes hurtigst muligt. Du er vant til at arbejde virksomhedsrettet, og sætter en ære i at hjælpe borgere tilbage til selvforsørgelse.

Din baggrund

Du har muligvis en socialfaglig baggrund, og du kan lide det skriftligt arbejde, motiverende samtaler med borgerne, samt at være tovholder på indsatserne omkring dem, og følge hyppigt op. Du har erfaring med arbejdet på beskæftigelsesområdet.

Vi arbejder i fagsystemet Fasit.

Vi kan tilbyde dig

En arbejdsplads, som er i rivende udvikling og forandring, på baggrund af et servicetjek, som blev lavet i 2022. I Jobcenter Tårnby har vi fokus på at sætte borgerne og virksomhederne i centrum. Vi arbejder ud fra Tårnbymodellen, som indeholder hyppige samtaler, virksomhedsrettet aktivitet og rådighed.

Skønne kollegaer med engagement og stor social faglighed, hvor der altid er plads til smil og grin i den travle hverdag.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold på HK- eller socialrådgiveroverenskomst.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.

Yderligere oplysninger

Vi holder samtaler løbende, derfor er der ikke en ansøgningsfrist - så tøv ikke med at søg stillingen. Når rette kandidat er fundet, fjernes stillingsopslaget fra Tårnby Kommunes hjemmeside.

Stillingen er en fast stilling på 37 timer med start snarest muligt.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingerne, er du velkommen til at kontakte Leder Yassin Ardone 51729067

Ansøgning

Ansøgning med dokumentation for uddannelse, oplysning om eventuel tidligere beskæftigelse, eventuel arbejdstilladelse og bilag sendes via nedenstående link. Vær opmærksom på, at Tårnby Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du bedes derfor så vidt muligt søge stillingen via nedenstående link. Hvis du søger stillingen pr. brev, skal dette indeholde de samme oplysninger, som kræves af det elektroniske rekrutteringssystem.

Behandling af personoplysninger

Tårnby Kommune er dataansvarlig for de personoplysninger, som du registrerer og sender til kommunen via rekrutteringssystemet eller på anden vis ved ansøgning om job.

Oplysningerne vil alene blive brugt i rekrutteringsprocessen. Medlemmer af ansættelsesudvalget, for den stilling du søger, får adgang til dine registrerede personoplysninger i den tid rekrutteringsprocessen løber. Behandlingen af oplysningerne vil naturligvis være fortrolig og sikker.

Vi opbevarer din ansøgning samt øvrige oplysninger i op til 6 måneder efter endt rekrutteringsproces. Herefter slettes de automatisk.

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder. Herunder ret til at se de personoplysninger du har registreret hos os og ret til sletning af oplysninger. Læs i øvrigt her om dine rettigheder. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder skal du kontakte Tårnby Kommune, Center for HR. Adresse: Amager Landevej 76, 2770 Kastrup. Telefon: 3247 1280. E-mail: [email protected].

For henvendelse vedrørende den ledige stilling se kontaktoplysninger under overskriften 'Yderligere oplysninger'.

Har du spørgsmål til behandlingen af dine personoplysninger, og til hvordan dine rettigheder bliver udøvet i henhold til databeskyttelsesreguleringen, kan du kontakte Tårnby Kommunes databeskyttelsesrådgiver. Send e-mail sikkert: Link til Borger.dk
Telefon: 3247 1230. Ved brev: Tårnby Kommune, Center for Udvikling og Digitalisering, Amager Landevej 76, 2770 Kastrup, Att.: ”Databeskyttelsesrådgiver”.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Myndighedssagsbehandler
Tårnby
Myndighedssagsbehandler
Hovedstaden
Offentlig administration
Tårnby
Offentlig administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Tårnby Kommune

    Koordinerende myndighedssagsbehandler - kan du motivere borgere i arbejde (Genopslag)

    Fuldtid

    Amager Landevej 76, 2770 Kastrup, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Amager Landevej 76, 2770 Kastrup, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

    Fuldtid

    Amager Landevej 76, 2770 Kastrup, Danmark

    Indrykket for 47 dage siden

    Fuldtid

    Borups Allé 43, 2200 København, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Vil du være med til at understøtte myndighedsindsatsen for handicappede borgere i København? Kan du møde borgere med kognitive og/eller fysiske funktionsnedsættelser i øjenhøjde og kommunikere tydelig... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb
Søg efter andre job